1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ballerup
Udløber snart

Psykiatrisk Center Ballerup

Sygeplejerske - Vil du være en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 38, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2759454
|
Indrykket for 14 dage siden
Så søg denne stilling i spiseforstyrrelsesenheden på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor vi sikrer et højt fagligt niveau gennem specialiserede kurser, fælles undervisning og temadage samt intern sparring og et tæt samarbejde!

Som en del af åbent specialiseret døgnafsnit 38 kommer du til at arbejde med patienter med moderat til svær anorexia nervosa.

Du arbejder ud fra en faseopdelt behandling af varighed mellem 4 -16 uger, hvor patienterne kender behandlingen via et udførligt behandlingsprogram, som udleveres ved indlæggelsen.

”Størstedelen af mit arbejde består i at have støttende samtaler med patienterne. Det er et virkeligt dejligt og meningsfuldt arbejde. Vores måde at kommunikere og lytte til patienten er den vigtigste del i mit arbejde ” – Annemette, Sygeplejerske

Afsnittet tilbyder intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi, og du kommer til at arbejde med:

  • Normalisering af vægt og spisemønster
  • Forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer
  • Behandling af psykiatrisk comorbiditet
  • Terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen
  • Motivation for behandling både under og efter indlæggelsen
Mere præcist bliver du primær kontaktperson for 2-3 af vores 16 patienter, hvor dine arbejdsopgaver blandt andet omfatter:

  • At skabe gode og sammenhængende patientforløb
  • Måltidsforberedelse og støtte til spisning
  • Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
  • Psykoedukation til patienter og pårørende
  • Miljøterapeutisk arbejde
  • Motiverende samtaler
  • Udarbejdelse af tværfaglige patientplaner
Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces.

Spiseforstyrrelsesområdet på Psykiatrisk Center Ballerup er et samlet område, hvilket betyder, at du både i forhold til kompetenceudvikling og sparring vil have et samarbejde med dine kollegaer i ambulatoriet, dagafsnittet og højt specialiseret døgnafsnit for spiseforstyrrelser.

Vi har fokus på din kompetenceudvikling

Vi er et specialiseret afsnit og det lever vi op til, når det kommer til introduktion og uddannelse.

Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver og specialet, hvilket indebærer:

  • Et struktureret og planlagt introduktionsforløb af min. 6 måneders varighed inkl. fast mentor
  • Følgevagter den første måned
  • Introduktion på centerets andre afsnit for spiseforstyrrelsesbehandling.
  • Alt efter din erfaring vil du deltage på trin 1 og 2 i kurset ’Godt på vej i psykiatrien’
  • Uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse
  • 4 dages grunduddannelse i spiseforstyrrelse.
Vi har ugentlig supervision og undervisning og du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed og et stort tværfagligt engagement.

Afsnittet fungerer desuden som et forskningsafsnit, hvor forskningen er integreret i klinikken.

Vores forventninger til dig

  • Du er en faglig dygtig sygeplejerske, der tager ansvar og har en lyst til at arbejde med den løbende udvikling af sygeplejen i afsnittet
  • Du tager ansvar for at den professionelle psykiatriske sygepleje bliver tydelig og har mod på at lære vores speciale rigtig godt at kende
  • Du har en recovery-orienteret tilgang og har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
Du behøver ikke at have erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser, vi skal nok give dig en god oplæring. Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke et vilkår, og det er vigtigt, at du selv er psykisk robust, rolig og tydelig, samt kan agere rollemodel i spisesituationen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med mulighed for weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Stillingen er med start den 1. januar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgningsfristen er den 22. november 2024.

Vi indkalder til samtale løbende.

Er du nysgerrig på stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tine Bresson på 26177706.

Er du klar til at søge stillingen, kan du uploade ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune

    Ballerup Kommune

    Sygeplejerske til Rødbo

    Fuldtid

    Klausdalsbrovej 621C, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    - et botilbud for voksne med erhvervet hjerneskade Tid til at være sammen med den du hjælper – ikke bare en frase, men det vi gør hver dag. Vi kunne rigtig god tænke os at du arbejder hos os 37 timer ... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Skovlunde Torv 10, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Her går faglighed og fællesskab hånd i hånd. Plejehjem Lundehaven 1. sal søger en sygeplejerske, der har lyst til at være med til at sikre faglighed i plejen ved blandt andet at være rollemodel og bid... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Deltid

    Bybjergvej 25, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Boligerne i Skovlunde er et socialpædagogisk botilbud med 33 fantastiske borgere. Hos os er der ansat pædagoger, omsorgsmedhjælpere samt sundhedsfagligt personale. Vi søger vikarer, der brænder for må... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job