1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Albertslund
UDLØBET

Psykiatrisk Center Glostrup

Sygeplejersker søges til 37 timers stilling i et meget velfungerende Psykiatrisk Ambulatorium.

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2671134
|
Indrykket for 92 dage siden
Trives du med de ambulante arbejdstider og har samtidig lysten til at have enkelte vagter på en sengeafsnit, muligheden for selv at strukturere din arbejdsdag, selvstændighed, udvikling, høj faglig kvalitet og forskellige patientforløb?

Så læs med her!


Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø

F-ACT er en metode for ambulant psykiatrisk behandling, der har en fleksibel tilgang til patienterne med udgangspunkt i, hvor de er i deres sygdomsforløb. Vi behandler patienter med sindslidelser af såvel psykotisk som ikke-psykotisk karakter i både korte og langvarige forløb.

Vi begyndte at arbejde med F-ACT metoden i 2019 og arbejder med behandlingen i et tæt tværfagligt samarbejde. Du får sammen med resten af teamet en rolle i forsat udvikling af behandlingstilbuddet. Vi ser ind i efterår med meget spændende nye behandlingstiltag indenfor dobbeltdiagnosebehandling og for ikke psykotiske lidelser.


Dine opgaver og ansvarsområder som sygeplejerske i FACT-teamet

Du bliver primær kontaktperson for ca. 25-30 patienter og er medansvarlig for tilrettelæggelse af patientforløb. Vores optageområde er Valby og Hvidovre. Som en del af F-ACT-teamet har du udekørende dage ca. 1 gang om ugen sammen med en kollega. Du varetager selvstændige individuelle patientsamtaler i hjemmet eller i ambulatoriet, fx psykoedukation, observation af symptomer, pårørendekontakt, virkning/bivirkning i forhold til medicin osv.

En stor del af patientkontakten foregår ude og indebærer også akutarbejde og hurtige beslutninger i patienternes eget hjem. Du skal derfor kunne trives med at skulle træffe beslutninger på egen hånd eller med supervision over telefonen.

Vi arbejder recovery orienteret og har i patientbehandlingen stort fokus på den personlige og kliniske recoveryproces.


Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du har en stor forståelse for målgruppens kompleksitet og er god til at møde patienterne, der hvor de er og har blik for deres ønsker og behov.

Derudover forventer vi, at du:

  • kan arbejde selvstændigt, recoveryorienteret og være aktivt deltagende i et tværfagligt team.
  • har lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • kan planlægge egen arbejdstid og prioritere dagens opgaver.
  • Gerne erfaring med rusmiddelproblematik.
  • Evt. interesse i gruppebehandling.
  • har erfaring fra behandlingspsykiatrien.
  • har lyst og interesse i udvikling og forbedring af patientbehandlingen.

Vi tilbyder:

Et velfungerende psykiatrisk ambulatorium man har lyst til at være en del af. Du får;

  • Mentorordning og uddannelsesplan over to år.
  • Et alsidigt arbejde med både samtaleforløb i ambulatoriet og opsøgende funktion
  • Dygtige stabile kolleger med en høj faglighed, humor, betænksomhed og alt muligt andet:-)
  • Gode samarbejdsrelationer.
  • Fokus på sammenhæng imellem arbejde og privatliv.
  • Mulighed for at deltage i forbedringer & udvikling af patientforløbene.
  • Fast supervision i teamet
  • Fast planlagt undervisning i team og afsnit.
Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og til besættelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Psykiatrisk Ambulatorium FACT ligger på Gl. Kongevej 33, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest fredag d. 16 august 2024 Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 21 august 2024.


Mere information:

Vil du høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Mai Berg Hansen tlf. 26300426

Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi har 13 døgnafsnit med i alt 190 senge og 16 ambulatorier, samt en række støttefunktioner. Vi har en række almene, specialiserede og højt specialiserede døgnafsnit og ambulante enheder, samt en stor forskningsenhed. Centeret beskæftiger knap 700 engagerede medarbejdere, og er en del af Københavns Universitets universitetshospitaler.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Albertslund
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Albertslund
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Glostrup Hospital

    Sygeplejerske til FAST NATTEVAGT MED ELLER UDEN WEEKENDER

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du fagligt engageret og ansvarsbevidst og kunne du tænke dig at arbejde i en mangfoldig kommune? Hjemmeplejen i Albertslund kommune har brug for at ansætte en ansvarshavende sygeplejerske til natte... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du fagligt engageret og ansvarsbevidst og kunne du tænke dig at arbejde i en mangfoldig kommune? Hjemmeplejen i Albertslund kommune har brug for at ansætte endnu en ansvarshavende sygeplejerske til... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job