Korttidspladserne i Ballerup søger sygeplejersker fortrinsvis til dagvagt med få aften- eller nattevagter eller fast aftenvagt
Vi kom ikke i mål med at ansætte nok sygeplejersker ved sidste stillingsopslag, hvorfor vi genopslår for at finde de rette kandidater.
Vil du være med til den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen? Og med til at sikre gode borgerforløb i overgangen mellem hospital, eget hjem eller plejehjem? Har du lyst til at være med til at få vores fælles værdier i spil i dagligdagen. Vores fælles værdier er Nysgerrighed, Faglighed og Fælleskab.
Borgerkategorien er bred, og borgerne har stor grad af komorbiditet eks. diabetes, hjertekarsygdomme, KOL etc. Har du særlig interesse for neurologi, palliation, ortopædkirurgi eller den ældre medicinske borger, så møder du borgerne her.
Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedste kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og livskvalitet. Vores fokusområde er det gode borgerforløb.
De varierende opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Du skal yde sygepleje af høj kvalitet hos den enkelte borger, hvor du får dine kompetencer i spil ved den direkte kontakt hos borgeren og i dialogen med de pårørende. Du vil samtidig indgå i samarbejde med praktiserende læger, hospital og kommunens akutteam m.m.
Vi arbejder tværfagligt omkring de enkelte borgerforløb og anvender den rehabiliterende tilgang i vores arbejde. Borgerne kommer ofte med meget komplekse problemstillinger, så du vil få mulighed for at anvende dine sygeplejefaglige kompetencer effektivt i det daglige arbejde.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Korttidspladserne er en afdeling med ca. 30 ansatte, bestående af sygeplejersker, SSA’er samt fysio- og ergoterapeuter og faste timelønnede afløsere. På Korttidspladserne er der plads til 26 borgere.
Du bliver en del af et kompetent team med god humor og højt til loftet, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at nå i mål.
Vi er en afdeling med høj social kapital, fokus på faglighed, tillid, samarbejde og gensidig respekt, med mulighed for udvikling og plads til et godt grin.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Anne-Marie Bergstrøm på telefon 2498 5347.
Har du fået lyst til opleve en arbejdsdag på Korttidspladserne, så er du meget velkommen til at få en studiedag eller nogle timer på pladserne.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2025 eller efter aftale.
Vi forventer at holder samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Ansøgningsfrist: 4. november 2024.
Arbejdstiden er primært placeret i dagtiden med få aften- eller nattevagter samt weekendvagt hver 4. weekend. Der er mulighed for at udarbejde en vagtplan med et fast rul af dag- og aftenvagter. Der er også mulighed for en fast aftenvagtstilling. Vi arbejder med ønskeplaner, så du har mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir