Er du vores nye kollega?
Vil du være en del af en dynamisk og engageret personalegruppe på en afdeling, hvor holdånd, høj faglighed og gode patientforløb er i fokus? Så er det måske dig, vi søger!
Vi tilbyder:
Vores onboaring-sygeplejerske, Annette, siger:
”Introforløbet kombinerer teori og bedside-undervisning, samt løbende evalueringssamtaler om færdigheder og trivsel. Det betyder meget for mig, at de nyansatte falder til og føler sig klædt på til opgaverne. Mest af alt, håber jeg at min egen glæde ved faget og afdelingen smitter af. ”
Vores planlægningskonsulent, Simon, siger:
”Det bedste ved afdelingen er for mig den fantastiske personalegruppe. Der er et fokus på teamwork og gensidig fleksibilitet der oftest får alt til at gå op i en højere enhed. Jeg bliver ofte imponeret over det gåpåmod jeg møder hos mine kolleger og det gør at jeg også selv kæmper det ekstra for at alt skal blive så godt som muligt. Det er en afdeling i konstant forandring, men også en afdeling der giver en følelse af, at vi sammen kan lykkes med alt. ”
Om Medicinsk Akutafsnit (MAA)
Slagelse Sygehus har over de seneste år gennemgået en rivende udvikling hvor MAA for nylig er blevet en del af Medicin 1. Medicin 1 varetager, udover MAA, også lungemedicin, mavetarmmedicin og reumatologien. Den udvikling er sat i værk for at prioritere samarbejdet på tværs af specialer og for at sikre de bedste akutte patientforløb.
Vi er placeret midt i Akuthuset (1. sal) sammen med en kirurgisk modtage-station. Vi har 29 Akutmedicinske sengepladser, hvor vi som sygeplejersker og SSA’ere modtager, bedside-triagerer, stabiliserer og opstarter behandling på nyankomne og uafklarede akutte patienter hele døgnet. Vi færdigbehandler vores patienter såfremt de kan færdigbehandles indenfor omkring 48 timer. Kan de ikke det sender vi dem videre til en sengeafdeling til et længere indlæggelsesforløb. Vores dage er præget af højt patient flow og høj uforudsigelighed. Vi ved aldrig hvad dagen bringer.
Vores sygeplejerske, Stine, siger:
”Jeg kan godt lide de kortere patientforløb og at dagen er uforudsigelig. Jeg lærer nærmest noget nyt hver dag, fordi man i arbejdet på afdelingen møder lidt fra alle specialer. Samtidig har jeg de skønneste kollegaer, og dem finder man ikke alle steder. ”
Vi forventer at:
Det er en fordel hvis:
Er du klar til nye udfordringer?
Hvis dette lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!
Er du nysgerrig eller har spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nina Juul Kruse.
Ansøgninger behandles løbende
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir