1. Alle Job
  2. IT
  3. Skive

IT & Digitalisering

Systemadministrator med fokus på sikkerhed

Fuldtid

Permanent

Torvegade 10, 7800 Skive, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836784
|
Indrykket for 1 dage siden
Skive Kommune søger teknisk funderet systemadministrator med fokus på sikkerhed og interesse i løbende at udvikle sig inden for IT-sikkerhed for at sikre vores IT-infrastruktur og digitale løsninger.

Skive Kommune har fået en ny digitaliseringsstrategi. Du vil blive en del af at realisere kommunens ambitioner på cybersikkerhedsområdet, så kommunens digitaliseringsrejse kan fortsætte.

Du er på hjemmebane i IT-infrastruktur blandt infrastrukturkomponenter, som fx firewalls, netværk, cloudløsninger og applikationer. Skive Kommunes teknologistak er baseret på Microsoft, Azure, Cisco SDA, Fortinet produkter, VMware og den fælles kommunale infrastruktur.
Du vil få gode muligheder for selv at udvikle opgaverne i stillingen, herunder mulighed for at præge dit job og bidrage til en ambitiøs dagsorden.

Dine arbejdsopgaver vil primært være operationelle
Du skal varetage varierende opgaver indenfor infrastruktur og sikkerhedsområdet med nogle faste opgaver og projekter, der løbende prioriteres:
  • Varetagelse af en eller flere af følgende områder: Cisco SDA (ISE og Catalystcenter), Netapp (Storage / Backup), Fortinet produkter (Fortigate, Fortianalyser, Fortimanager, Fortiendpoint), VMware, applikationssdrift, certifikathåndtering eller Azure/O365
  • Indgå i daglig drift af infrastrukturkomponenter i tæt samarbejde med resten af teamet, opsætning, sikkerhedsopdatering osv.
  • Gennemgang og vurdering af CVE’er, KVE’er og deres mulige indvirkning på kommunen
  • Deltage i vurderingen af IT-sikkerhedshændelser og opbygning af processer for håndtering
  • Arbejde med sårbarhedsscanninger og opfølgning herpå
  • Medvirke til at den nødvendige logning og systemer til dette er på plads
  • Deltagelse i opbygningen af relevant af sikkerhedsarkitektur for at forbedre evnen til at overvåge, opdage og analysere, herunder deltage i kommende tværkommunalt samarbejde omkring cybersikkerhed

Profil
Vi forventer, at du har en relevant IT-faglig uddannelse – eller har opnået tilsvarende kompetencer på anden vis - evt. suppleret med IT-sikkerhedskurser. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med området i en større organisation med en vis kompleksitet.

Det forventes, at du
  • trives med ansvar, er struktureret, effektiv og overholder deadlines
  • kan skabe overblik over opgaver og se sammenhænge
  • nysgerrig og opsøgende i forhold til ansvarsområdet
  • har gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt og evner at gøre området let forståeligt for dine kollegaer og din ledelse
  • er holdspiller og sætter pris på faglig og personlig feedback

Du skal lykkes sammen med dit team
Du vil blive en del af Team Infrastruktur som består af 5 personer. Teamet arbejder med kommunens samlede infrastruktur onprem og i cloud. Team Infrastruktur har ansvar for kommunens tekniske sikkerhedsløsninger. Teamet indgår desuden i digitaliseringsprojekter i IT & Digitalisering og i hele Skive Kommune. Afdelingen IT & Digitalisering indbefatter desuden Team Digitalisering & Informationssikkerhed og Team Support.

Du bliver en del af et arbejdsmiljø med spændende og varierede opgaver, hvor det er vigtigt, at du er passioneret og gerne deler din viden med kollegaer.
Du vil referere til leder af infrastruktur souschef Thomas Liholm Harring, som du har løbende sparring og kontakt med. Du kommer som det første igennem et introduktionsprogram til kommunen, afdelingen og de systemer, du skal arbejde med.

Skal det være dig?

Ansøgningsfrist
9. marts 2025.
Vi afholder samtaler løbende.
Kommer du i betragtning til en anden samtale, vil du skulle løse en lille opgave, som du skal gennemgå under samtalen. Stillingen ønskes besat snarest.

Vil du vide mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Thomas Liholm Harring på telefon 29 69 62 02 / mail [email protected] eller IT- & Digitaliseringschef, Peter Molbæk på telefon 25 79 85 32 / mail [email protected].

Stillingen er en fuldtidsstilling med flekstidsordning.

Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst.

Fysisk vil du have arbejdsplads på Skive Kommunes Rådhus. Du skal have kørekort, da du skal kunne deltage i eksterne møder.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

System Administrator
Skive
System Administrator
Midtjylland
IT
Skive
IT
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Erhvervsakademi Dania Skive

    Underviser til fremtidens IT-udviklere

    Fuldtid

    Arvikavej 2, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 66, 7860 Spøttrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Sintrupvej 12, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job