1. Alle Job
  2. IT
  3. Hvidovre
Nyt job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Systemadministrator til vedligehold og udvikling af arbejdspladsen og end-user devices

Fuldtid

Permanent

Helseholmen 1, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2872471
|
Indrykket for 1 dage siden
Cyberdivisionen søger en skarp IT-administrator til vedligehold og udvikling af Forsvarets end-user devices. I stillingen er der brug for mod, vilje, faglighed og engagement.

Hvis du kan genkende dig selv i det, anbefaler vi, at du læser videre.

Om os:

Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er, at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet, der både er sikker, effektiv og som tilbyder moderne tjenester baseret på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco, VMWare og Microsoft.

Cyberdivisionen er en af landets største IT-virksomheder, som udbyder services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte. Ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen – men også i Oksbøl og Hjørring.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer!

Vores sektion består pt. af 20 medarbejdere og én sektionschef. Sektionen er en del af infrastrukturafdelingen, som også har ansvar for serverinfrastrukturen, datacentret og de største serverapplikationer som Exchange, SQL, fil og print.

Sammen med 600 andre kolleger, er vi en del af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Om stillingen

Du er en del af den specialiserede Remote services-sektion i infrastrukturafdelingen, hvor du er medansvarlig for at end user-delen i hele Forsvarets IT. Infrastrukturen fungerer og bliver håndteret på en professionel måde, brugermæssigt såvel som sikkerhedsmæssigt.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling og vedligeholdelse af et basis-images til arbejdsstationer, inklusive operativsystemer, drivere og softwarepakker til både fysiske og virtuelle arbejdspladser, i både VMWare og Windows klientmiljøer.
  • Test og klargøring af sikkerhedsopdateringer til distribution via SCCM.
  • Management af end-user devices, hovedsageligt via SCCM.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter, hvor enduser devices har andele.
  • Vedligehold og udvikling til den virtuelle platform, primært VMWare VDI, men også Windows RDS.
  • Udarbejdelse af GPO’er
Det er vigtigt for os, at dit privatliv også fungerer. Vi har derfor en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 0700-1700.

I Cyberdivisionen, og ikke mindst Forsvaret er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for, at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig
Vi forventer, at du besidder flere af nedenstående færdigheder:

  • Erfaring med applikationsimplementering (SCCM/Intune/WorkspaceOne).
  • Erfaring med VMWare VDI vedligeholdelse.
  • Kendskab til administration af Windows 10/11.
  • Godt kendskab til PowerShell og AD/GPO.
  • Kommunikativt niveau af engelskkundskaber
  • Kendskab til ITIL
Vi ser gerne at du er kvalitetsbevidst, har viljestyrke og et brændende ønske om at udvikle dig selv og dit fagområde.

Vi forestiller os, at du har gennemført en datamatikeruddannelse eller tilsvarende. Har du den rette profil og personlighed, så er vi indforstået med, at du ikke nødvendigvis har mange års praktisk erfaring, men dog har teoretisk viden om de enkelte teknologier.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din arbejdsplads vil være i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Olsen på telefon 2129 0007.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er mandag d. 31. marts 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om FMI

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-administrator
Hvidovre
IT-administrator
Hovedstaden
IT
Hvidovre
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP Autorisations og SAP Governance, Risk og Complaince specialist

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Jernholmen 10, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job