Har du solid IT-erfaring herunder erfaring med SAP og viden om dynamikken imellem indkøb, logistik og økonomi? Så læs med her!
Vi søger lige nu en dygtig systemkonsulent/superbruger, som kan være med til at fortsætte vores digitalisering af indkøbsprocesser, og sikre at anvendelsen af ERP-systemet (SAP) samt webportalløsning sker effektivt.
Banedanmark er i rivende udvikling, hvor en effektiv indkøbsorganisation spiller en central rolle. Fremtiden kalder på en fortsat optimering af det digitaliserede område, hvor systemunderstøttelse og optimering af vores indkøbsprocesser har stort fokus.
Du får syv gode kolleger i team Systemer og Indkøbssupport, som er placeret i sektionen Strategisk Indkøbsudvikling & Support i området Indkøb, Logistik og Facility Management. Til dagligt arbejder vi med data, systemer, processer, udviklingsopgaver, og support til SAP-slutbrugere og indirekte indkøb.
Vores opgaver spænder bredt, og vi har et fælles mål om at udarbejde løsninger, der fungerer i hverdagen samt har fokus på helheden. Vi har stor fokus på at udvikle, optimere og vedligeholde systemunderstøttelsen og vores indkøbsprocesser.
Din kommende kollega fortæller:
”Det bedste ved mit job er, at jeg har mulighed for at optimere processer og implementere systemer, der skaber værdi for organisationen. Det er givende at finde løsninger, der både effektiviserer arbejdet og gør hverdagen lettere for mine kolleger.
Desuden er jeg en del af et fantastisk fællesskab, hvor vi kan grine sammen, og der er højt til loftet. Jeg har gode kollegaer, der altid er klar til at assistere med opgaver og sparre, når der er behov for det. Hos os ønsker vi at skabe succes sammen og arbejde mod et fælles mål.”
Yderligere styrkelse af digitalt indkøb
Vi tilbyder et job, hvor du kan få stor indflydelse på din arbejdsdag, og hvor du vil have mulighed for både faglig og personlig udvikling. Din hverdag vil være varierende og både indeholde konkrete driftsopgaver såvel som involvering i diverse udviklingsinitiativer.
Opgaverne kan f.eks. være følgende:
Du får arbejdssted i centrum af København på Carsten Niebuhrs Gade, ved offentlig transport (Dybbølsbro station), hvor vi holder til i vores nye og meget lækre kontorfaciliteter.
Forskellige indgangsvinkler til stillingen
Din uddannelsesmæssig baggrund kan være en længerevarende uddannelse som cand.merc., cand. scient. pol., cand. scient. adm., cand.it. eller tilsvarende.
Du kan også have en solid SAP-erfaring måske kombineret med diverse SAP-efteruddannelser eller f.eks. en relevant diplom- eller masteruddannelse.
Du har en dybdegående erfaring med indkøbsstyring i SAP MM, og forstår sammenhængen og dynamikker imellem indkøb, logistik og økonomi. Det er samtidig gavnligt, hvis du har erfaring fra større, komplekse og gerne politisk styrede organisationer.
Du skal medvirke til, at vi har en datadrevet tilgang. Det kan være, at du allerede har erfaring med f.eks. Power BI, SAP BI, Datawarehouse og Machine learning. Generelt er det vigtig at du har en systemforståelse, og kan bidrage til vores videre udvikling af systemunderstøttelse i forbindelse med indkøbsprocesser.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om hverdagen og arbejdsopgaverne kan du kontakte Pia Skovfoged på [email protected] eller 20104261.
Send og din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir