1. Alle Job
  2. IT
  3. Slagelse

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

Systemkonsulent

Fuldtid

Permanent

Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2849310
|
Indrykket for 7 dage siden
Brænder du for at forstå komplekse systemer og sikre deres succesfulde implementering og drift? Vi søger en teknisk konsulent, der vil være en central brik i arbejdet med at implementere og optimere digitale løsninger, der understøtter vores organisation.

På Absalon har vi et mål om at arbejde tæt sammen på tværs af vores uddannelser, fællesfunktioner og campusser, så vi udnytter vores mange styrker og store viden. Vi vil udvikle fælles løsninger, uanset om det gælder digitalisering, studieadministration, vejledning af de studerende, drift af kantiner, udvikling af campusmiljøer eller noget helt andet, der er vigtigt for vores uddannelsesopgave.

Vi arbejder målrettet på alle niveauer i organisationen med kvalitetsprocesser og uddannelsesdata, som bruges til at overvåge realiseringen af Absalons strategi og kvaliteten af uddannelserne.

Din profil
Vi søger dig, der trives med at sætte sig ind i komplekse systemer og fungerer som teknisk specialist i projektgrupper. Det er væsentligt, at du kan se dig selv i følgende:

Viden om digitale løsninger. Du har en stærk teknisk forståelse og har erfaring med Microsoft 365. Hvis du også har erfaring med at implementere digitale løsninger i en større organisation, er det en fordel.

Nysgerrig og lærenem. Du er nysgerrig på nye teknologier og systemer, og du kan hurtigt sætte dig ind i deres funktionalitet.

Detaljeorienteret og evner at samarbejde på tværs. Du trives med at arbejde detaljeret og struktureret med systemer og processer. Derudover er du god til at samarbejde på tværs af faggrupper, og kan kommunikere tekniske løsninger til både teknikere og kolleger der ikke har den store tekniske forståelse.

Derudover forventer vi, at du har:
  • en relevant teknisk uddannelse eller erfaring, f.eks. inden for IT, systemadministration eller lignende
  • relevant erfaring som superbruger i flere eller større systemer, fx ESDH, ITSM eller SharePoint.

Dine arbejdsopgaver
Du får en vigtig rolle, når vi implementerer nye systemer og projekter. Du skal sikre, at de digitale løsninger bliver korrekt forstået, anvendt og tilpasset organisationens behov. Du skal understøtte vores brugere med teknisk hjælp, herunder kompetenceudvikling i form af kurser, webinarer samt udarbejdelse af vejledninger.

Eksempler på opgaver er:

Superbruger i projektgrupper. Du skal indgå som superbruger i projektgrupper for implementering af nye digitale løsninger. Her skal du analysere og forstå tekniske krav og muligheder i samspil med projektledere og brugere.

Kvalitetssikring og fordybelse. Du skal teste og kvalitetssikre nye systemer for at sikre, at de fungerer optimalt i praksis. Samtidig får du mulighed for at fordybe dig i spændende digitale projekter og løsninger, hvilket bidrager til at styrke og udvikle vores digitale infrastruktur.

Samarbejde med vores tekniske kolleger om sikkerhed, integrationer, brugeradministration m.m. Herudover er det din opgave at udarbejde dokumentation og vejledninger, som gør løsningerne brugervenlige.

Dine arbejdsopgaver er varierende, og giver mulighed for fleksibilitet i forhold til arbejdstider og -sted.

Dine kolleger
Du vil blive ansat i Digital og Bibliotek under team Digitalisering der består af syv kolleger, herunder en teamleder. Du bliver en del af et dedikeret team, der brænder for at skabe værdi gennem digitalisering, og som værdsætter nytænkning, samarbejde og trivsel.

Hos os vil du få mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem spændende og varierende arbejdsopgaver, og du får indflydelse på vigtige projekter. Derudover tilbyder vi gode muligheder for fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejde, når det passer ind i opgaverne.

Arbejdsstedet er på Campus Slagelse, hvor vi har en sund og varieret kantineordning og mulighed for at træne i vores fitnesslokale eller bare på alle de mange trapper, der er på campus - vi bor på 5. etage. Hvis du er med toget, så er vi placeret lige ved Slagelse Station, så du kører næsten lige til døren

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder snarest muligt og senest den 1. maj 2025.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anders Nordbøge Thiel på mail [email protected] eller tlf. 7248 3020
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke pa? 'Søg stillingen' til højre pa? denne side, senest den 12. marts 2025. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at afholde første samtale den 17. og 18. marts 2025 og anden samtale den 20. marts 2025.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Systemkonsulent
Slagelse
Systemkonsulent
Sjælland
Teknisk konsulent
Slagelse
Teknisk konsulent
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Digitalisering & Compliance

    Cyberkoordinator

    Fuldtid

    Nordvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Dahlsvej 3, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 9, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Nordvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job