1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Tårnby
Nyt job

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter søger ny fast kontaktperson

Fuldtid

Permanent

Amager Strandvej 384, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2836787
|
Indrykket i dag

Vil du være med til at gøre en forskel for LGBT+ personer udsat for vold? Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter søger en engageret medarbejder, der vil skabe trygge rammer og støtte vores beboere i deres vej videre i livet. 

 

Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter åbnede i juli 2022 - et ungt og nyt sted, der går op i høj faglighed. Vi holder til i en hyggelig, gammel villa med fællesstuer og stor have. Vi har plads til 7 beboere. Hver beboer har eget værelse med bad og toilet, og deler et fælles køkken, hvor de selv står for indkøb og madlavning. Vi ligger tæt på både Kastrup by, strand og metro hvilket gør det nemt at komme omkring.  

Hos Tårnbyhus tilbyder vi alle LGBT+ personer som er udsat for vold i nære relationer en mulighed for at søge sikkerhed og beskyttelse - et trygt sted, hvor de samtidig kan være under regnbuen uden at skulle forklare deres pronomen eller gemme sig selv af vejen. Det giver dem plads og ro til at modtage den fornødne omsorg, støtte, rådgivning og vejledning til at kunne mestre deres situation.   

Vores opgave er at agere respektfuldt, vejledende og stille vores faglige viden til rådighed med udgangspunkt i den enkelte persons individuelle ønsker og sikkerhed, ligesom vi skal arbejde med, at der i huset er en omsorgsfuld og respektfuld atmosfære beboerne imellem.   

 

Om stillingen 

Stillingen er en kontaktpersonsrolle. Som kontaktperson får du en central rolle, hvor du er beboernes primære støtteperson, hvilket betyder, at du arbejder hele vejen rundt om beboeren. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:   

  • Udføre administrative opgaver omkring beboerne.  
  • Afholde trivselssamtaler og følge op på beboerens trivsel undervejs. 
  • Hjælpe beboerne med praktiske opgaver, når der er behov.  
  • Bidrage til et fælles ansvar for at holde huset rent og hyggeligt.  

Vores opgave er desuden at tilbyde beboerne sociale aktiviteter der gør beboerne klar til at færdes trygt i samfundet efter endt ophold. Det kan være at lave mad sammen, se en film sammen, spille et spil med de beboere, der ønsker det eller deltage i kulturlivet i byen, netværk eller aktiviteter i naturen. 

Stillingen er 37 timer/uge. Arbejdstiden er mandag-fredage inden for tidsrummet 8-21.15. Arbejde på helligdage vil forekomme.  

 

Vores ønsker til dig:  

  • Du har en relevant uddannelse inden for det sundhedsfaglige, pædagogiske eller socialfaglige felt 
  • Du er optaget af det praksisnære felt og trives i samspillet med beboerne. 
  • Du besidder stærke relationskompetencer og gode samarbejdsevner og flair for tværprofessionelt samarbejde. 
  • Du er engageret, og har en humørfyldt tilgang til arbejdet. 
  • Du er struktureret og følger dine opgaver til dørs 
  • Du har faglig indsigt i og/eller erfaringer fra LGBT+ området og ambitioner om at lære mere om området.  
  • Du har faglig indsigt i og/eller erfaringer med borgere i udsatte livspositioner. 

 

Vi tilbyder:   

  • At blive en del af et hus, som er i rivende udvikling, og hvor fokus ligger på mennesker, kvalitet og faglighed.   
  • Et arbejde der kombinerer de skriftlige, administrative opgaver med praksisnære opgaver i huset omkring beboerne.  
  • At blive en del af en dynamisk og kompetent medarbejdergruppe, hvor der er høj faglighed, et stærkt sammenhold og altid plads til sparring.  
  • Tilbud om løbende sparring/supervision og fokus på kompetenceudvikling.  

  

Ansættelsesprocessen  

Ansættelsen er fra 1. april 2025.   

Ansøgningsfrist er torsdag den 20. februar kl. 20.00.  

Samtaler afholdes mandag den 24. februar 2025.  

Ved uddybende spørgsmål kan du kontakte centerchef, Majken Fuglsang på 23469669 (dog ikke i uge 7) eller den medarbejder, der er på arbejde på 21846466. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontaktperson
Tårnby
Kontaktperson
Hovedstaden
Socialvæsen
Tårnby
Socialvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Sundhedsfaglig kontaktperson

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Sundholmsvej 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Genopslag Vil du udvikle dine kompetencer som kontaktperson? Har du erfaringer med at støtte børn og unge i et ungdomsliv uden kriminalitet? Vil du være en del af en forebyggende indsats med høj fagli... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Århusgade 169, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Genopslag Orienten er et midlertidig botilbud for unge i Københavns Kommunes socialpsykiatri. Vi søger fra den 1. april 2025 en kontaktperson med sundhedsfaglig baggrund. Stillingen er på 37 timer uge... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job