Har du en stærk børnefaglighed og erfaring med at kommunikere med afsæt i din faglighed? Og brænder du for at hjælpe børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser? Så er det måske dig, der skal være med til at formidle viden om digitale krænkelser!
I Team Beskyttelse mod Digitale Krænkelser arbejder vi med at oplyse om og forebygge digitale krænkelser. Vi hjælper børn og unge, der har været udsat for digitale krænkelser, gennem vores rådgivningstjeneste SletDet. Til vores team søger vi en talsperson og børnefaglig rådgiver, som skal være med til at sikre, at langt flere børn, unge, forældre og fagpersoner ved, hvad digitale krænkelser er, og hvordan vi både kan forebygge og hjælpe børn, der har været udsat for krænkelser og ubehagelige oplevelser online.
Som vores nye talsperson og børnefaglige rådgiver bliver du en del af teamets arbejde med at sikre bred oplysning om digitale krænkelser. Derudover vil du med din stærke børnefaglighed, bidrage til at kvalificere teamets øvrige arbejde og deltage i den daglige rådgivning af børn og unge via SletDet. Arbejdsopgaverne omfatter:
Udover ovenstående vil du indgå i forskellige projekter, der understøtter vores arbejde med at beskytte børn mod digitale krænkelser. Derudover håber vi, at du vil bidrage til Red Barnets strategiske mål om aktiv inddragelse af børn og unge.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant børnefaglig uddannelsesbaggrund f.eks. som psykolog og flere års erfaring inden for børneområdet. Derudover håber vi, at du:
Dine personlige kompetencer er også vigtige, og vi håber, at du:
Teamet
Beskyttelse mod Digitale Krænkelser er en del af National Afdeling og består af 10 dygtige og engagerede kollegaer. Teamet arbejder højspecialiseret og specifikt med at udvikle og kvalificere Red Barnets kapacitet og kompetence til at give børn og unge, der udsættes for digitale krænkelser og overgreb, den rette hjælp. Du kan derfor se frem til en arbejdsdag, der er både udfordrende og spændende og præget af dygtige og engagerede kollegaer.
Du vil referere til chefen for Team Beskyttelse mod Digitale Krænkelser.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne samt Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse sker i en AC-stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Rekrutteringsproces
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025, og jobsamtaler forventes afholdt i uge 3 og 4.
Vær opmærksom på, at vi kun modtager ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bodil Liv Holm (Chef for Team Beskyttelse mod Digitale Krænkelser) på mail: [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir