1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

RP, Polititorvet 14

Talstærk analytiker til Rigspolitiets ledelsessekretariat

Fuldtid

Permanent

Polititorvet 14, 1567 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881069
|
Indrykket for 8 dage siden

Vil du være med til at analysere kriminalitetsudviklingen i Danmark og styrke ledelsesinformationen til topledelsen i dansk politi? Og kan du formidle kompleks data i en strategisk og politisk kontekst? Så har vi jobbet til dig på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser. 
 
Rigspolitiets Koncernledelsessekretariat
Koncernledelsessekretariatet er rigspolitichefens sekretariat, der hver dag bistår rigspolitichefen, Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse med ledelsen og styringen af dansk politi.
 

Vi er et sekretariat med stærke faglige kompetencer og store ambitioner. Hverdagen er ofte hektisk og udfordrende, men vi prioriterer et godt kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone og en god balance mellem arbejds- og privatliv højt. 
 

Koncernledelsessekretariatet består af tre sektioner med i alt ca. 20 medarbejdere: Ledelsesinformation, Ledelsesstøtte og Ministerbetjening, der hver har selvstændige ansvarsområder.
 

Sektionen for Ledelsesinformation
Stillingen er placeret i Sektionen for Ledelsesinformation, som understøtter politiets ledelse med analyser, ledelsesinformation og rapporteringer om blandt andet kriminalitetsudviklingen i Danmark. 
 

Vi samarbejder tæt med blandt andet politikredsene, Rigsadvokaten og Justitsministeriet, ligesom vi bistår med taludtræk og fremstilling af politifaglige data til blandt andet Folketinget og pressen. 
 

Sektionen består af ca. fem medarbejdere inklusiv sektionslederen.
 

Dine opgaver 
Hos os får du en alsidig hverdag i et stærkt fagligt miljø og med arbejdsopgaver, der veksler fra større analyser med mange interessenter til hurtige taludtræk med korte deadlines. 
 

Du skal blandt andet beskæftige dig med følgende opgaver: 

  • Bearbejde, analysere og formidle politifaglig data blandt andet om kriminalitetsudviklingen i Danmark. 
  • Udvikle og udarbejde ledelsesrapportering til rigspolitichefen og politiets øvrige ledelse. 
  • Understøtte opfølgning på strategisk og politisk fastsatte målsætninger for dansk politi.
  • Betjene rigspolitichefen, Justitsministeriet og øvrige interessenter med ad hoc analyser på relevante kriminalitetsområder samt bistå med diverse taludtræk. 
  • Understøtte samarbejdet i Rigspolitiet og med politikredsene om udvikling af ledelsesinformation i politiet.


Vores nye kollega
Vi søger en medarbejder med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk uddannelse, som har interesse for topledelsesbetjening i en politisk styret organisation og erfaring med bearbejdning, analyse og formidling af kvantitative data. 

Du er stærk analytisk og kan se tendenser i detaljerne, men har samtidig politisk forståelse og blik for det større perspektiv.

Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan formidle komplekse analyser klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt. Derudover kan du etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. 

Som person er du handlekraftig og fleksibel, og du fungerer godt i en travl hverdag, hvor opgaverne til tider skal løses med korte deadlines.

Du kan være nyuddannet eller en mere erfaren analytiker. Det er dog et krav, at du har erfaring med bearbejdning, analyse og formidling af kvantitative data og gerne fra en politisk styret organisation.

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer. 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.
 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Line Fly Engedal på tlf. nr. 21 99 45 76. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her
 

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
 

Første samtalerunde afholdes den 23. og 24. april 2025. Såfremt det bliver relevant, vil en eventuel anden samtale finde sted umiddelbart derefter.

Du vil skulle løse en faglig test forud for første samtale.

Ansøgningsfrist: Den 8. april 2025. 


I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
 

Du kan finde generel information om politiet her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
København
Analytiker
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Vejdirektoratet - København

    Vejdirektoratets cykelteam søger samfundsvidenskabelig generalist med politisk tæft

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Svanevej 22, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job