1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

KU - SUND - PANUM KBH N

Tandlæger og specialtandlæger til klinisk undervisning - Genopslag

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2783357
|
Indrykket for 10 dage siden
Odontologisk Institut/Tandlægeskolen søger dedikerede tandlæger til at indgå i undervisningsteams som deltidsansatte kliniske undervisere.

Så vil du være med til at forme næste generation af dygtige tandlæger gennem din viden og erfaring? Og har du lyst til at arbejde i et professionelt og kollegialt miljø, hvor vi sætter faglig sparring, undervisningsmetodik/didaktik og trivsel i højsædet, så er arbejdet som klinisk underviser på Odontologisk Institut måske noget for dig. Du vil blive fagligt udfordret og får mulighed for at udvikle dine egne kompetencer inden for tandlægefaget og undervisningsfacilitering, og der vil hver dag være mange gode kollegaer, du kan udveksle erfaringer med.

Stillingerne er ledige til besættelse snarest muligt.

Som klinisk underviser på Odontologisk Institut bliver du ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Vi uddanner tandlæger og specialtandlæger i Ortodonti samt udfører særlige kliniske undersøgelses- og behandlingsopgaver og forskning indenfor alle områder af odontologien.

Vores overordnede målsætning for forskningen på Odontologisk Institut er at fremme sundheden i befolkningen ved at optimere forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme i det orale og kraniofaciale område samt at sikre, at den præ- og postgraduate uddannelse af tandlæger gennemføres på et evidensbaseret grundlag. Vi inddrager ligeledes simulationstræning og digitale scanninger i vores undervisning og er i gang med at udbygge vores faciliteter til dette område.

Undervisningen på klinikken foregår mandag-fredag og ligger mellem kl. 8.15 og kl. 13.50 (1. og 2. bælte), i nogle tilfælde til kl. 16.50 (3. bælte). Timerne fordeles efter aftale, og man tilbydes typisk 2 bælter per dag. Der vil desuden være 1-2 aftenmøder per semester.

Vi har ledige stillinger inden for flere fagområder, og vi vil gøre vores bedste for at opfylde dine ønsker og gøre brug af dine særlige kompetencer indenfor odontologien, så godt det er muligt. Derfor opfordres du til i din ansøgning at beskrive, hvilke særlige interesser og kompetencer du har indenfor faget. Du bedes også skrive, hvilke dage, du kan arbejde.

Find information om instituttet og fagområderne her: https://odont.ku.dk/


Stillingsbeskrivelse
Du er med til at facilitere viden, instruere, guide og vejlede tandlægestuderende på instituttets undervisningsklinikker. Her vil du interagere med studerende fra 4. semester til 10. semester. I den kliniske praksis arbejder vi altid ud fra gældende guidelines og didaktiske/pædagogiske principper, som skal sikre at rammerne for læring er optimale, og at vores studerende trives, ligesom vi har stor fokus på at give og modtage feedback løbende. Som klinisk underviser forventes du også at skulle varetage andre kliniske opgaver og undervisning inden for flere fagområder. Det forventes, at du holder dig, opdateret med de retningslinjer og guidelines, som anvendes på Odontologisk Institut.

Til daglig vil du referere til fagområdernes faglige ledere og til kliniklederen.


Kvalifikationer
For at kunne søge stillingerne, skal du have en odontologisk kandidateksamen. Hvis du ansættes til undervisning, hvor der indgår patientbehandling, skal du desuden have opnået retten til selvstændigt virke.

For ansættelse ved fagområdet Ortodonti er det forudsætning, at du har opnået autorisation som specialtandlæge i Ortodonti.

Det er en fordel, hvis du ser undervisning af studerende som en mulighed for at formidle din viden og kompetencer. På Odontologisk Institut vil vi gerne være med til at udvikle dine undervisningskompetencer og tilbyder derfor bl.a. case-baserede workshops om relevante didaktiske emner.


Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for kliniske undervisere/afdelingstandlæger i odontologi mellem Skatteministeriet og AC (Dansk Tandlægeforening).

Inden du starter, vil der være introduktion til bl.a. klinikken herunder den elektroniske patientjournal.

Kliniske undervisere/afdelingstandlæger ansættes uden for skolens lukkeperioder, det betyder at tjenestetiden afvikles i henhold til instituttets aktuelle plan for klinikdrift. Undervisningsopgaverne foregår, mens de studerende er på klinikken. Tjenestetiden kan således variere for hhv. forårs- og efterårssemesteret, og timetallet fordeles i henhold til undervisningsplanerne.

Ansættelse som klinisk underviser sker for en 2-årig periode med mulighed for yderligere 2-årig forlængelse og derefter fastansættelse.

Specialtandlæger i Ortodonti ansættes for en 3-årig periode med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Kvalifikationskrav og stillingsindhold beskrives yderligere i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.


Information
Hvis du har spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte:

Klinikleder Charlotte Humble Andersen ([email protected])


Ansøgning og ansøgningsfrist
Motiveret ansøgning hvor du beskriver dine faglige interesser, kompetencer og ønskede ugedage samt relevante bilag (eksamensbevis, CV, anbefalinger, etc.) sendes ved at klikke på linket i opslaget.

Har man ikke dokumentation for publikationer eller undervisningserfaring, kan CV vedhæftes.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2025

Samtaler afholdes løbende. Hvis du ikke har hørt fra os inden 15. januar 2025, er du desværre ikke kommet i betragtning til en stilling.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialtandlæge
København
Specialtandlæge
Hovedstaden
Tandlæge
København
Tandlæge
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - PANUM KBH N

    Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job