Tandplejen i Skive søger en dygtig tandplejer på fuldtid pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.Tandplejen i Skive varetager tandpleje for ca. 9.300 børn og unge, samt for 350 omsorgs-, special- og socialtandplejepatienter.
Tandreguleringsbehandling varetages i samarbejde med 4 andre kommuner i et fælleskommunalt center i Struer.
Tandplejen er centraliseret, hvilket giver rigtig gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
Vi er p.t. 27 medarbejdere i Tandplejen, 3 tandplejere, 8 tandlæger, 13 klinikassistenter, 1 flexjobber, 1 administrativ medarbejder samt overtandlægen.
Vi søger en stabil, energisk og effektiv tandplejer med høje faglige ambitioner, som brænder for opgaverne i kommunal tandpleje, herunder at medvirke til udvikling og forbedring af tandsundheden, i en population af børn, unge og voksne.
Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være indenfor børne- og ungdomstandpleje, hvor der vil være mulighed for at få indflydelse på vores sundhedspædagogiske arbejde og sundhedsplan.
Ud over vores arbejde med sundhedsfremme, har vi fokus på samarbejde, kommunikation og professionelle relationer.
Der vil være mulighed for relevante kurser og efteruddannelse.
Tandplejen i Skive er beliggende i en stor centralklinik på toppen af Sundhedshuset i Skive midtby, med en fantastisk udsigt til alle verdenshjørner. Vi flyttede ind i Sundhedshuset i 2018, i helt nyrenoverede lokaler.
Skive Sundhedshus blev indviet i 2011, efter en omfattende renovering af Regionshospitalet Skive. Tandplejen er beliggende i hospitalets hovedbygning som er opført i 1960’erne. Hovedbygningen hænger sammen med den ældre del af hospitalet som er opført i starten af 1900-tallet.
Hovedbygningerne og de øvrige bygninger er smukt arkitektonisk forbundet, og omgivet af den store hospitalshave med fokus på biodiversitet.
Vi håber du har lyst til at blive en del af vores team og ser meget frem til at høre fra dig.
Vil du vide mereHvis der ønskes flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, kan overtandlæge Karen Mølgaard Madsen kontaktes på telefon 99 15 68 82 eller mail:
[email protected]AnsøgningsfristAnsøgning med relevante bilag sendes via skive.dk, senest 24. februar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse i denne stilling indhentes der børneattest.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.