1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Børne- og Ungdomstandplejen

Tandplejere til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune – generel sektor

Deltid

Permanent

Saxogade 61, 1662 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2753539
|
Indrykket for 15 dage siden

Er du uddannet tandplejer og har et ønske om at arbejde med børns og unges tandsundhed i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns kommune?

Så er dette opslag interessant for dig.

Hvilke opgaver skal du løse?

Tandplejer opgaver
Ca. 90% af din arbejdstid vil du lave kliniske tandplejeropgaver, herunder bl.a. undersøgelser, profylakse, fokuserede undersøgelser, fissurforseglinger, kontrolbesøg, tilvænning samt delegerede opgaver fra kliniklederen. Du spiller en vigtig rolle i den primære opgave, som er at få opbygget gode tandplejevaner hos børn og unge samt at lære dem at modtage tandpleje.

Du vil også have en sundhedspædagogisk opgave i form af klasseundervisning efter vores undervisningsmateriale til specielt 4. klasse. Det præcise omfang er individuelt for hver klinik og aftales i samarbejde med kliniklederen.

Dertil kommer kommunikation med børn, unge og deres forældre samt at have et tæt samarbejde med dine kollegaer i alle faggrupper omkring kerneopgaven: Sund mund til byens børn.

Administrative opgaver
Disse udgør ca. 10% af din tid, herunder primært journalskrivning. Dertil kommer kommunikation med kollegaer og undervisningsopgaven.

Hvorfor arbejde hos os?
Vi varetager tandpleje af børn og unge i alderen 0-21 år i Københavns Kommune, lige nu svarende til 117.000 børn og unge. Vi er en bydækkende enhed under Børne- og Ungdomsforvaltningen med tandklinikker fordelt over hele byen.

Den generelle sektor er fordelt på 19 tandklinikker af varierende størrelse fra tre stole op til 10 stole. Orto er fordelt på tre tandklinikker, hvoraf en af dem er en stor fælles klinik med generel. Dertil kommer en specialklinik, vores kontaktcenter samt administration.

Vi er omkring 320 medarbejdere, og på alle vores tandklinikker er der tandlæger, tandplejere og klinikassistenter ansat. Kendetegnet for dem alle er, at de er meget engagerede i arbejdet med børn og unge og har børnekompetence.

På alle vores tandklinikker er der en koordinerede klinikassistent, der står for koordinering og håndtering af klinikassistentopgaverne i samarbejde med klinikkens klinikleder, der er tandlæge og håndterer den daglige drift samt har det faglige ansvar for klinikken.

Tandplejens ledelse består af fem personer med hver deres ansvarsområder inkl. personaleansvarsområde. De generelle klinikker er fordelt i tre klinikgrupper under souschef Hanne Gaard samt de to ledende tandlæger Helle Søderberg og Tina Koerner Melby.

Vi lægger stor vægt på høj faglighed og bestræber os på at levere det bedste tilbud til alle børn og unge i København.

Du vil få mulighed for relevant efteruddannelse inkl. en uddannelsesdag om året for hele Tandplejen.

Tandplejen i Københavns Kommune har en central administration, som supporterer klinikkerne ved fx IT-udfordringer, klagesagsbehandling, HR, lovgivning mv. Du vil derfor altid kunne finde sparring og hjælp i organisationen. Desuden har vi et centralt kontaktcenter, som håndterer kommunikation med vores brugere ift. telefoni og aftalebøger mv.

Ledige stillinger
1-2 faste stillinger.

Stillingerne er ledige snarest muligt.

Kompetencer
Erfaring inden for det kommunale område kan være en fordel, men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge.

Du skal kunne trives med en stor grad af skiftende udfordringer og være god til at omstille dig, da arbejdet med børn og unge kan kræve noget særligt i forhold til anerkendende kommunikation, pædagogisk tilgang og tålmodighed for at lykkes med at levere et godt tandplejetilbud til de 0-21-årige i København.

Du skal have et ønske om at blive en del af et team, der lægger vægt på faglighed og godt arbejdsmiljø. Arbejdet med børn og unge kan være krævende, men det kan også give noget særligt igen.

Alle medarbejdere i Tandplejen har børnekompetence og bidrager til, at teamet lykkes med kerneopgaven. Børnekompetence betyder at besidde særlig viden om:  

  • børn, unge og deres familiers vilkår og situation.
  • børn og unges psykiske og fysiske udvikling og vækst.
  • børn og unges orale sundheds- og sygdomsforhold.

Samt besidde særlig evne til at kommunikere med børn, unge og deres forældre. 

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst for danske tandplejere samt aftalen om lokal løndannelse.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til ledende tandlæge Helle Søderberg på 26 73 83 72.

Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.

Sammen med din ansøgning og CV beder vi dig vedhæfte uddannelsesbevis og evt. relevant dokumentation.

I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de arbejdsopgaver, som stillingen rummer.

Søg via linket senest fredag den 22. november 2024
Samtaler forventes afholdt i ugen efter ansøgningsfristen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tandlæge
København
Tandlæge
Hovedstaden
Tandplejer
København
Tandplejer
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - SUND - PANUM KBH N

    Tandplejer til Specialklinik for Oral rehabilitering

    Deltid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Saxogade 61, 1662 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du uddannet klinikassistent med erfaring fra den kommunale tandpleje og/eller et ønske om at komme til at arbejde hos os i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune? Så er dette opslag inter... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job