1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København

Jeudan A/S

Teamchef til historiske ejendomme

Fuldtid

Permanent

Kultorvet 4, 1175 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2652236
|
Indrykket for 7 dage siden

HAR DU PASSION FOR RENOVERINGSPROJEKTER?

Har du evnerne, erfaringen og overblikket til at lede renoveringsprojekter på nogle af Københavns historiske ejendomme?  Er du vant til at være spillende teamleder? Og kunne du tænke dig at være del af en virksomhed, hvor ambitionerne er høje og samarbejdet er stærkt? Så er du måske vores nye teamchef til vores projektafdeling.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER

Du får ansvar for renovering og istandsættelse af en række af vores ejendomme - fra idéfasen til endelig aflevering af det færdige projekt. Det betyder, at du arbejder tæt sammen med blandt andre vores kundechefer, der administrerer ejendommene, vores projekterende medarbejdere, vores håndværkere og ikke mindst kunderne. Dine primære arbejdsopgaver indebærer:

  • Ansvarlig projektleder fra A-Z på egne renoveringsprojekter, hvilket inkluderer at sikre fyldestgørende projektmateriale, budget, tidsplan, projekteringsledelse, udførelse af mangelliste og den endelige færdigudbedring  
  • Styring af byggesagers økonomi samt rapportering
  • Ansvarlig teamchef for 1 af vores 4 projektteams med ansvaret for 5 medarbejdere og teamets projekter
  • Afholdelse af feedbacksamtaler med egne medarbejdere
  • Sikre og planlægge projektafdelingens kontinuerlige sags flow i samarbejde med afdelingschefen
  • Ansvar for at arbejdsmiljøloven efterleves på byggepladserne

Du er en udpræget holdspiller og motiveres af at lede dit team til succes med jeres projekter, men du er også klar på og får energi af at have egne renoveringsprojekter og have din gang på byggepladserne.  Du bliver en del af vores projektafdeling med 28 dedikerede kollegaer. Gennemsnitligt har vi 200 aktive projekter af varierende størrelse, så du får gode muligheder for at udfolde dine ambitioner samt udvikle dig selv og dine kompetencer. Vi ejer, projekterer, bygger og drifter selv vores ejendomme, hvilket skaber et helt særligt fællesskab på tværs af fagligheder og afdelinger.  

DIN PROFIL

Du er formentlig uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt, eller også har du en anden relevant teknisk baggrund. Derudover har du minimum fem års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft projekt og personaleledelse. Gennem en engageret ledelse kan du motivere dine medarbejdere til at drive deres projekter.

Det er vigtigt, at du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, som gør dig i stand til at forventningsafstemme og skabe fremdrift i dine projekter, da optimering ofte et nøgleord i projekterne. Du arbejder fokuseret, struktureret og løsningsorienteret for at levere høj kvalitet hele vejen igennem et projekt, ligesom du er energisk og har det engagement, der skal til for at overkomme forhindringer undervejs. Med din baggrund har du opbygget kompetencer inden for projektøkonomistyring.  

VI TILBYDER

Du kan se frem til en udfordrende hverdag med fleksible rammer i en spændende virksomhed, hvor forretningsudvikling og kunderne er i fokus. Din nye arbejdsplads finder du på Bredgade 30-34. Udover historiske lokaler centralt beliggende i hjertet af København, byder Jeudan på morgenmad, frokost- og aftensmadsordning i virksomhedens bistro, medarbejderaktieordning, massageordning, egen kaffebar, rabataftaler, en aktiv personaleforening og meget mere. Vi tilbyder fordelagtige pensions- og sundhedsordninger og fem Jeudan-dage (ekstra fridage).

ER DER NOGET, DU VIL SPØRGE OS OM?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Marianne Roylund på telefon 7010 6070. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Bygningsingeniør
København
Bygningsingeniør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Dygtig teamleder til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kontor for Lægemidler

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job