1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Brøndby
UDLØBET

CONSCIA DANMARK A/S

Teamlead for Service Delivery Management

Fuldtid

Permanent

Kirkebjerg Parkvej 9, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2692897
|
Indrykket for 149 dage siden

Vil du være vores nye spillende træner for Conscias Service Delivery Management team? Så send os fluks dit CV. 

Som Teamlead for vores Service Delivery Management team skal du både vejlede, lede og udvikle et team bestående af 6 dygtige Service Delivery Managers, som er fordelt på vores kontorer i Aarhus og Brøndby. Det forventes, at du bruger ca. 30-40% af din tid på ledelse og resten på dine egne kunder og skabe den gode kunde-relation og -oplevelse.  

Desuden kommer du til at håndtere komplekse kundesager og udvikle og implementere strategier til, hvordan vi kan forbedre og sikre en høj kundetilfredshed. Du bruger dine analytiske evner til at identificere forbedringsområder, så vi altid kan levere den bedste service til vores kunder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med interne teams og kunder for at sikre, at serviceaftaler overholdes, og at kundetilfredsheden er i top.  

Dine arbejdsopgaver 

Arbejdsopgaverne kan variere meget fra dag til dag, men vil typisk indebære opgaver som, at: 

  • Sikre kvalitet, struktur og effektivitet i vores serviceleveringsprocesser 
  • Sikre overholdelse af SLA’er og håndtere eventuelle afvigelser 
  • Rapportere om serviceleverancestatus til ledelsen 
  • Opretholde gode relationer og kommunikation med både kunder interne stakeholders  
  • Identificere kundebehov og overvåge servicelevering i forretningskonteksten 
  • Vurdere kundefeedback og bruge kreativitet til at etablere, forbedre og forfine services 
  • Administrere performance, kvalitet, økonomi og budgetter 

Hvem er du? 

Du er en stærk teamplayer og bidrager til at skabe en god energi i dit team. Selvom der til tider kan være travlt, bevarer du overblikket og arbejder struktureret og løsningsorienteret. At drive mindre projekter og løsninger selvstændigt er ikke en udfordring for dig. 

Det personlige og faglige match er vigtigere for os end dine eksamenspapirer, så vi har ingen faste krav til din akademiske baggrund, men vi forestiller os, at du har en bachelorgrad i IT, forretningsadministration eller noget tredje. Du har minimum 5 års erfaring i en lignende rolle som teamlead – gerne inden for IT-branchen. Desuden har du: 

  • Stærke ledelses- og kommunikationsevner 
  • Erfaring med ITIL eller lignende rammeværk 
  • Evnen til at arbejde under pres og håndtere flere opgaver samtidigt 
  • En stærk forretningssans og god til at skabe langsigtede relationer med kunder 
  • Erfaring med forskellige arbejdsmetoder som Prince2, Agile og ITIL 

Samtidig samarbejder Conscia med afdelinger rundt omkring i Europa, hvor dine skriftlige og mundtlige dansk og engelsk-kundskaber kommer i spil. 

Hvem er Conscia? 
Du bliver en del af Conscia Danmark, der leverer it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, mobility og cloud. Vi sikrer Danmarks digitale infrastruktur ved at opbevare data sikkert, dele og transportere dem efter behov og sikre, at it-løsninger kører gnidningsfrit. 

Vi har store ambitioner og tilbyder en attraktiv lønpakke, spændende goder, et skønt kontormiljø og en lækker kantine. Vi har en uformel omgangstone og arrangerer jævnligt sjove og hyggelige aktiviteter. Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, at kollegaer hjælper hinanden, og at videndeling er vejen frem. 

Næste skridt  

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen eller om Conscia, så er du velkommen til at kontakte Morten Eriksen, Service Operations Manager, via [email protected] eller tlf. 25 57 80 39. 

Vi læser alle ansøgninger; indkalder til samtaler løbende, og ansætter så snart vi har fundet den rette kandidat til jobbet.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Manager
Brøndby
Manager
Hovedstaden
Kontor og administration
Brøndby
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sobi

    Associate Director Patient Access Nordic Baltics

    Fuldtid

    Rylemosen 12, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 56 dage siden

    Fuldtid

    Vallensbækvej 47, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job