1. Alle Job
  2. IT
  3. Lyngby-Taarbæk
Udløber snart

Danmarks Tekniske Universitet

Teamleder for Danmarks Forskningsportal - IT Service

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858761
|
Indrykket for 17 dage siden

Vil du stå i spidsen for en spændende national digital forskningsinfrastruktur - og det team af engagerede eksperter, der udvikler og driver denne? Så er det måske dig, vi søger til et spændende lederjob. 

Danmarks Forskningsportal er en national forskningsinfrastruktur, der udvikles og drives af en enhed i DTU’s Afdeling for IT Service (AIT) . AIT varetager ligeledes en række andre nationale opgaver vedr. forsknings- og uddannelsesinfrastruktur. Forskningsportalen finansieres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen , med hvem der løbende koordineres mål og rammer. AIT-enheden hedder National Open Research Analytics (NORA), arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus . Enhedens nuværende leder står foran at afrunde sin karriere, og vi søger en ny leder per 1.5.2025 eller snarest derefter.

Danmarks Forskningsportal – Opdag og udforsk dansk forskning  - har som mission at understøtte opdagelse af, indsigter i og analyser af dansk forskning – fra input til output og impact – på en robust og åben måde.  Dette indebærer:

  • At opbygge og drive en datainfrastruktur ved at indsamle og samordne de bedst mulige data fra institutionelle, nationale og globale kilder.
  • At opbygge og drive platforme til søgning og analyse oven på disse databaser ved at bruge værktøjer og koncepter af høj kvalitet og integritet.
  • At sikre, at den samlede infrastruktur er åben og transparant, hvad angår data, software og koncepter.
  • At samarbejde tæt med det danske forskningslandskabs interessenter – se portalens Advisory Board .
  • At opbygge og stimulere samarbejdsfora – nationalt såvel som internationalt 

Forskningsportalen har været – og er fortsat – i rivende udvikling. Der sættes nu særlig fokus på at konsolidere software, data og brugervendte services yderligere – i overensstemmelse med rådgivning fra CWTS Leiden  og med inspiration fra Databrics Medallion Architecture . Samtidig skal portalens andel af åbne data til frit genbrug øges.

Hvem er vi?
NORA-teamet består pt. af 10 medlemmer (7 ansatte og 3 konsulenter), og der forventes en mindre tilvækst af ansatte medarbejdere det kommende år. Teamet rummer flere forskellige uddannelsesbaggrunde i krydsfeltet mellem information science , computer science og data engineering -  og deler et fælles engagement i den globale ambition om Open Science .  

Teamet rummer flere nationaliteter og det interne arbejdssprog er derfor engelsk – hvilket du naturligvis bør mestre i skrift og tale. Dansk på højt niveau er dog vigtigt grundet kommunikationen med vores samarbejdspartnere i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Advisory Board og de forskellige nationale samarbejdsfora, som portalen indgår i og faciliterer.

Teamlederens kerneopgaver 

  • Personaleledelse – af ansatte såvel som konsulenttilknyttede
  • Forhandling og administration af økonomi ifm. indtægter/bevillinger, kontrakter og aftaler om IT-infrastruktur og -sikkerhed
  • Strategisk dialog og sparring – internt og eksternt – så der sættes mål, der løfter portalens mission og sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.

Vi søger dig, der

  • Har dokumenteret ledelseserfaring – såvel hvad angår personale som økonomi
  • Kan motivere dine medarbejdere, har blik for det gode arbejdsmiljø og kan sikre et godt teamsamarbejde
  • Kommer fra et stærkt fagligt miljø og med en grundlæggende forståelse af vores politiske systemer
  • Faglig set befinder dig i krydsfeltet mellem information science , computer science og data engineering -  og føler sig hjemme i synergien mellem dem 
  • Kan samarbejde opad med højere ledelsesniveauer og udad med bevillingsgivere og interessenter samt har gode evner til kommunikation og forhandling på chef-, direktions- og styrelsesniveau.
  • Kan tænke nyt i forhold til videreudvikling af koncepter, metoder og systemer
  • Skriver og taler engelsk og dansk på et højt niveau 

Vi tilbyder

  • Et spændende, fleksibelt og alsidigt job, hvor du får mulighed for at bidrage til at indfri Forskningsportalens ambitiøse mission og vision  
  • Muligheden for at lede et fantastisk team med skarpe, ambitiøse og dedikerede medarbejdere som hver dag yder deres bedste for at levere national infrastruktur og services på allerhøjeste niveau. 
  • DTU arbejder kontinuerligt med at professionalisere ledelse. Det arbejde er konkretiseret i DTU Lederrollen, der beskriver DTU’s forventninger til ledernes faglige og personlige kompetencer. DTU Lederrollen baserer sig på fire hjørnestene: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse. Derudover er det en forudsætning for at varetage en lederrolle på DTU, at den enkelte leder bringer det personlige lederskab i spil. Det betyder blandt andet at alle ledere har blik for at understøtte, at resultater skabes i samspil mellem mennesker. Du kan læse mere om DTU's lederrolle på hjemmesiden .

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomsten. Indplacering sker som chefkonsulent med personaleansvar. Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 17. marts 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og CV. 

Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Uni-IT Leder Peter Olsen på e-mail [email protected]  eller telefon 2211 2326. Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Lyngby-Taarbæk
Teamleder
Hovedstaden
IT
Lyngby-Taarbæk
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nexel A/S
    Nyt job

    Drift & Udførelse

    Teamleder til Anlægsudførelse

    Fuldtid

    2830 Virum, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du elinstallatør eller maskinmester med motivation for ledelse? Trives du med en hverdag, hvor opgaverne er et godt mix af personaleledelse, materialer og noget administration? Så er der lige nu en... Læs mere
    Nexel A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Iss Facility Services A/S

    Fuldtid

    Storkøbenhavn

    Indrykket for 2 dage siden

    Ansøgningsfrist. 7. april 2025 Vil du være med til at gøre ISS til verdens bedste servicevirksomhed og sætte høje standarder for serviceleverancer inden for catering? ISS søger en køkkenchef der skal ... Læs mere
    Iss Facility Services A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job