1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Genbrug

Teamleder med fokus på strategiske partnerskaber søges til nyetableret enhed for genbrug

Fuldtid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2851597
|
Indrykket for 2 dage siden

De sidste seks år har genbrugsområdet i København været i markant udvikling, og med 17 genbrugs- og nærgenbrugsstationer med over 1.6 mio. besøgende årligt, har københavnernes interesse for genbrug nået nye højder. Med vedtagelse af Ressource- og Affaldsplanen 2030 er der igen sat høje ambitioner for genbrug i København, og de næste seks år skal der udvikles, testes og implementeres nye koncepter og løsninger sammen med byens øvrige genbrugsaktører.

Vi søger derfor en teamleder til et nyt team under Enheden Genbrug i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der i høj grad kan være med til at forme, hvordan vi arbejder med genbrug i fremtiden. Du skal hjælpe os med at tænke nye koncepter, skabe netværk og være med til at afprøve nye modeller for partnerskaber indenfor genbrug, cirkulær økonomi og ressourcedagsordenen.

Du skal stå for at lede et dedikeret og ambitiøst team bestående af mange forskellige fagligheder, som arbejder med udviklingsprojekter lige fra udvikling af nye genbrugstiltag på genbrugsstationerne, anlæg af genbrugsfaciliteter i byen, til genbrug af elektronik samt udvikling af strategiske partnerskaber. I teamet sættes trivsel, samarbejde og faglig sparring højt, og teamet er højt motiveret af at arbejde for løsninger indenfor genbrug og cirkulær økonomi.

Du vil være bindeled mellem teamet og øvrige teams og enheder særligt på affalds- og ressource- og klimaområdet, og der lægges højt vægt på dine kompetencer indenfor at skabe netværk på tværs både intern og eksternt med en bred vifte af aktører i København.

Som teamleder skal du understøtte en høj faglighed, hjælpe med at fokusere og prioritere i opgaveløsningen, samt sikre koordinering af opgaver og prioritering af ressourcer i teamet. Du vil arbejde tæt sammen med enhedschefen, som har det personalemæssige ansvar og det overordnede faglige ansvar. Du vil sammen med enhedschefen og de to øvrige teamledere sætte retningen for udvikling af enheden både internt og eksternt.

I det daglige vil din tid fordele sig mellem opgaver omkring teamledelse og så konkrete indsatser omkring partnerskaber og netværk m.v.

Opgaverne vil blandt andet være

  • faglig sparring, koordinering og sikring af vidensdeling på tværs af teamet og enheden fx i form af ugentlige teammøder og enhedsmøder
  • at bidrage til en høj grad af trivsel og arbejdsglæde i et team, og understøtte en sund samarbejdskultur, hvor der arbejdes udviklingsorienteret og leveres resultater af høj kvalitet
  • at sparre løbende om fremdrift, økonomistyring og resultatopfyldelse med teamets projektledere
  • at koordinere, uddelegere eller løse administrative opgaver, økonomistyring, budgetopfølgning m.m.
  • at opsøge og udvikle partnerskaber og indgå i netværk på tværs af organisationen og med byens andre aktører
  • at lede konkrete projekter som del af Ressource- og Affaldsplanen 2030
  • at indgå i enhedsledelsen- og udviklingen sammen med enhedschef og øvrige teamledere
  • at betjene politikere og direktion samt bidrage til borgerinddragelse og henvendelser fra byens aktører

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx fra en samfundsvidenskabelig, humanistisk eller teknisk uddannelse, og at du har mindst, og gerne mere end, fem års relevant erfaring med team- eller projektledelse eller en tilsvarende erfaring, der vil gøre dig i stand til at lede et team, hvor mange medarbejdere har mange års erfaring inden for deres felt.

Det er en fordel at du har erfaring med partnerskaber indenfor enten grøn omstilling eller affalds- og ressourceområdet, og vi forventer du har en faglig interesse for genbrug, ressourcer og klima.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • er åben og udadvendt og god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker
  • har en strategisk og analytisk forståelse og kan omsætte det i praksis til konkrete partnerskaber eller indsatser
  • er god til at engagere og koordinere samt interesseret i at udvikle dig inden for teamledelse
  • er god til at formulere dig skriftligt, samt har en evne til at kommunikere klart og tydeligt
  • er ansvarsbevidst og evner at have mange bolde i luften
  • har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og er en god facilitator
  • går positivt, løsningsorienteret og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt, med et skarpt blik for menneskelige dynamikker

Vi tilbyder
Du får et spændende og udviklende teamlederjob, hvor du kan sætte præg på den bæredygtige udvikling af København. Det sker i et godt kollegialt miljø, hvor du også har stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt som teamleder.

Du bliver en af tre teamledere i enheden for Genbrug og vil derfor, sammen med enhedschefen, udgøre ledelsen i en enhed med mere end 20 ansatte og flere på vej.

Enheden er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, jorddeponi, almene boliger og analyser.

Afdelingen har cirka 350 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle arbejder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og udvikle i.

Som del af Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder.

Vi har desuden som norm at gøre det ordentligt, gøre det sammen og gøre det for København. Vi har det lange lys på og har formuleret en fælles strategi, der sætter retning for vores arbejde de kommende år.

Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge. Du vil referere til enhedschefen i Enheden for Genbrug

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er en fastansættelse med start hurtigst muligt med et gennemsnitligt timetal på 37 timer om ugen.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret enhedschef Stine Laurberg Hansen på 21 55 31 67.

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. anden relevant dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 13. marts 2025
Vi forventer at afholde første runde samtaler i uge 12 og 13.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

    Dygtige SR-arbejdsledere til en af landets vigtigste sikkerhedsorganisationer

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Synes du at økonomistyring er spændende som fagområde? Ser du dig selv som en motiverende og inspirerende teamleder? Har du lyst til samledelse med fokus er på kerneopgaverne og medarbejdernes trivsel... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Genopslag Vi genopslår stillingen, da vi stadig leder efter en teamleder. Er du en engageret leder med erfaring indenfor det socialfaglige område? Er du motiveret for at skabe positive forandringer, s... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Har du et kølig overblik? Er du vild med tal, koordinering og personaleledelse? Har du et systematisk overblik, socialfaglig viden og er god til at få noget fra hånden? Så er det måske dig, vi har bru... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job