1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ringsted

Ringsted Kommune

Teamleder med lyst til både drift og udvikling af nyere §85 tilbud søges til Spor2 i Ringsted Kommune

Fuldtid

Permanent

Nørregade 11, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832743
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du erfaren leder med en stor passion for udvikling af medarbejdere, borgere og organisation og ønsker du et job, hvor du i samarbejde med dine medarbejdere sikre borgernes udvikling så læs endelig videre.

Spor2 er et døgndækket udekørende §85 tilbud, som vi er meget stolte af. Vores støtte gives i borgernes eget hjem og vi tror på, at netop det understøtter muligheden for at leve et selvstændigt liv. Hver borger kan visiteres op til 20 timer pr. uge.

Målgruppen er borgere med fysisk- og/el. psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Støtten tilrettelægges i tæt samarbejde med borgeren og skal understøtte borgerens formåen til at leve et selvstændigt liv i egen bolig. Støtten kan f.eks. tilbydes til praktiske opgaver i hjemmet, struktur, ernæring, indkøb, ADL, dialog med myndigheder og støtte til sociale relationer, beskæftigelse eller uddannelse.

Tilbuddet er stadigvæk forholdsvis nyt. Vi åbnede dørene og startede støtten til de første borgere den 1. januar 2023. Siden hen er tilbuddet vokset og vi er nu 15 medarbejdere, som står for at yde støtte til borgerne.

Spor2 er en del af voksen handicap i Ringsted Kommune, som består af flere botilbud, et aktivitets- og samværstilbud og en uvisiteret klub. Spor2 drives som en selvstændig enhed, men du vil indgå i den tværgående ledergruppe i voksen handicap som består af 4 andre teamledere en souschef og en leder, som alle sammen glæder sig til at byde dig velkommen i fællesskabet, hvor vi arbejder efter fælles værdier. Selvom Spor2 er en selvstændigt drevet enhed vil der være en masse samarbejde og sparring at hente blandt dine leder kolleger.

Spor2 har mange snitflader i og udenfor social- og sundhedscenteret og det er særligt vigtigt i stillingen at bidrage til et godt tværgående samarbejde med både sagsbehandlere i myndighed og andre relevante afdelinger i Ringsted Kommune. Derudover påskønner vi tiltag som fremmer samarbejdet mellem spor2 og samfundet omkring os herunder foreninger.

Teamet består af medarbejdere som er fagligt modige i bestræbelserne på at borgerne udvikler sig og på sigt kan blive uafhængige af støtte. Den faglige tilgang bygger på relations pædagogikken ICDP og derudover arbejder vi recoveryorienteret og rehabiliterende.

Som teamleder får du en central rolle i både driften og videreudviklingen af tilbuddet og vi forventer du har både lysten- og evner til at sætte rammer for driften af tilbuddet og yde personalet faglig sparring og fremme et arbejdsmiljø, som sikre medarbejdernes trivsel.

Vi søger en teamleder der kan sætte flueben ved følgende fem dyder:

  • Du er ambitiøs og du har stor kapacitet, der gør dig i stand til at navigere i en hverdag fyldt med udvikling og forskelligartede problemstillinger.
  • Du kan skabe overblik og prioritere i de mange forskellige hensyn der skal tages, og opgaver der skal løses i en kompleks virkelighed omkring borgerne.
  • Du hviler tilstrækkeligt i dig selv til, at du tør træffe svære beslutninger og holde fast, lige så vel som du tør at ændre mening, når du er blevet klogere.
  • Du tænker helhedsorienteret og tværgående i opgaveløsningen i forhold til borgerne.
  • Du har modet til at præge og medvirke til udvikling såvel fagligt som personaleledelsesmæssigt.

Udover ovenstående forventer vi du har erfaring med ledelse på det socialfaglige område og uddannelse indenfor det socialfaglige område, samt lederuddannelse.

Vi tilbyder:

  • En spændende resultat- og løsningsorienteret arbejdsplads, hvor borgernes behov er i centrum for opgaveløsningen.
  • En organisation i udvikling med stort fokus på og effekt af relationel koordinering med interne samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads, hvor man får lov at dyrke sit eget ledelsesrum i tæt samspil med den resterende ledergruppe.
  • En velfungerende organisation med højt til loftet og rig mulighed for at udvikle gode løsninger for borgerne.
  • En arbejdsplads der vægter en uformel omgangstone og plads til humor.

Da tilbuddet er døgndækket, kan der forekomme skiftende arbejdstider og pasning af vagttelefon udenfor normal arbejdstid. Der er tilknyttet en koordinator til Spor2, som står for tjenesteplanlægningen.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. april 2025.
Der er ansøgningsfrist den 16. februar 2025 og vi forventer at holde 1. samtale den 19. februar 2025, og 2. samtale den 25. februar 2025. Der kan være en case forbundet med 2. samtale, samt en personlighedstest.
Der vil ved tilbud om ansættelse indhentes referencer efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Leder af Voksen Handicap Birthe Hansen på tlf.: 21 13 55 14.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Ringsted
Teamleder
Sjælland
Teamleder
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Ringsted Kommune

    Stærk socialfaglig leder til Specialinstitutionen Nebs Møllegård

    Fuldtid

    Nebsmøllevej 94, 4174 Jystrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Selandia Park 6, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vestervej 11, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Nørretorv 30, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Ringsted
Teamleder
Sjælland
Teamleder
Ringsted