1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - BBU Valby-Vesterbro-Kgs.Enghave - Børneliv

Teamleder med stærk socialfaglig profil til myndighedsgruppen Børneliv i Din Sociale Indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Fuldtid

Permanent

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2840884
|
Indrykket i dag

Kan du lede og inspirere børne- og ungerådgiverne på myndighedsområdet, som hver dag går på arbejde for at bidrage til, at de mest udsatte småbørn får et trygt børneliv? Så er du måske den teamleder vi søger.

Da vores nuværende teamleder bliver vores nye afdelingsleder fra den 1. marts 2025, søger vi en ny teamleder, som sammen med afdelingslederen og den faglige koordinator, skal fortsætte udviklingen af vores sagsbehandling for de ufødte børn og frem til 7-årsalderen. Hvis du vil lede det arbejde og har kompetencerne, så er det dig, vi søger.

I Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave (VVK) har vi en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som børne- og ungerådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil. Vi søger derfor en teamleder, som udover daglig faglig sparring også kan spotte og være med til at udvikle og understøtte den enkelte børne- og ungerådgivers kompetencer.

Så hvis du er fagligt stærk og brænder for myndighedsarbejdet med udsatte børn og unge, hvis du kan inspirere andre med din begejstring, har flair for at navigere i den kompleksitet småbørnssagerne ofte er kendetegnet ved og kan sætte retning i såvel det faglige arbejde som i samarbejdet rundt om børnene, så har vi lige jobbet til dig. Det er en fordel hvis du fx har leder- eller koordinatorerfaring fra det socialfaglige felt, men det er ikke et krav.

Om stillingen
Som teamleder for myndighedsgruppen i Børneliv får du personaleansvaret for 13 børne- og ungerådgivere og to studentermedhjælpere. I tæt samarbejde med din afdelingsleder vil det være din opgave at sikre den faglige, personalemæssige, strategiske og driftsmæssige ledelse og udvikling af gruppen.

Din primære opgave vil være at understøtte driften og udviklingen af myndighedsarbejdet i gruppen ved at understøtte børne- og ungerådgivernes opgaveløsning og faglige udvikling via sparring, sagsgennemgang, drøftelser, deltagelse i møder etc.

Som teamleder vil du også have en vigtig rolle i forhold til at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med daginstitutioner, støttende og anbringende tilbud i kommunen og ikke mindst vores dygtige familiebehandlere og psykologer internt i organisationen. Det er nogle af de samarbejdspartnere, som børne- og ungerådgiverne i det daglige samarbejder med, og hvor du kan træde til og hjælpe med at finde de gode løsninger, når samarbejdet bliver svært.

På tværs af ledelsen bidrager vi til at løfte forskellige udviklings- og driftsopgaver i enheden, hvorfor du også kan forvente, at du vil få og selv kunne tage ansvaret for udviklingsprojekter eller driftsopgaver, som matcher dine kompetencer og enhedens behov.

Hvad søger vi?
Vi søger en teamleder, der er socialfagligt stærk med en solid myndighedserfaring, og som har langt højere ambitioner for sagsbehandlingen end fristoverholdelse. Du brænder for arbejdet med at sikre de mindste børns trivsel og udvikling med tæt inddragelse af børn og forældre og øvrigt netværk omkring familierne, professionelt såvel som privat. Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til handicapkompenserende ydelser og autismeområdet.

  • Du har en profil, hvor du formår at skabe resultater gennem andre og bidrager til en læringskultur, hvor vi ikke er bange for at fejle, men hvor vi tager fejl alvorligt og lærer af dem
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og formår at skabe tværfaglige alliancer med fokus på den fælles opgave, hvor der er plads til uenighed, men vilje til at finde en fælles løsning
  • Du har et godt overblik, er god til at prioritere i travle situationer og er vant til at have mange bolde i luften. Du er god til at give feedback – både konstruktivt kritisk, men bestemt også ved anerkendelse af faglige succeser
  • Du skal have et skarpt blik for ledelse og have lyst til at være en del af en ledelsesgruppe, hvor vi samarbejder om den samlede ledelse og udvikling af enheden

Du er retningsvisende, og du kan med tillid lede med fokus på kerneopgaven i tråd med den faglige retning og de opsatte mål. Du skal have en god forståelse for at være leder i en politisk styret organisation, hvor der skal prioriteres indenfor rammen, og hvor lovgivning, socialfaglighed og økonomi går hånd i hånd. Du skal dermed kunne omsætte politiske beslutninger og Socialforvaltningens strategier meningsfuldt til praksis i samarbejde med resten af ledelsen. Vi lægger derfor vægt på, at du kan formulere dig klart og er god til at planlægge og gennemføre forandringer med åbenhed, inddragelse og gennemsigtighed.

Om VVK og Børneliv
VVK er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. Fra den 1. januar 2025 er vi blevet en del af det nye center ’Din Sociale Indgang’ og vil i VVK være 225 ansatte fordelt på fem afdelinger, som er

  • Styrket Modtagelse, Flygtningegruppen og borgerrettet administration
  • Børneliv (børn 0-7 år)
  • Skoleliv (børn 8-13 år)
  • Ungeliv (unge 14-18 (23) år)
  • Foranstaltning (familiebehandlere, psykologer og kontaktpersoner)

Etableringen af ’Din Sociale Indgang’ er en del af en større omorganisering af Socialforvaltningen, hvor vi i VVK som en del af forandringen fra 2025 vil overtage ansvaret for sagsbehandling af sager, hvor autismespecifikke problemstillinger udgør en væsentlig del af bekymringen for barnet eller den unge. Børneliv har i den forbindelse taget imod to nye børne- og ungerådgivere og en netværkskonsulent med autismespeciale, som vi er ved at lande godt i afdelingen.

I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Du kan forvente at blive en del af en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab.

Vi har fleksibel arbejdstid og en god kantineordning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og som led i rekrutteringen vil vi desuden indhente udvidede referencer på tidligere ansættelser.

Ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge med lang torsdag (til kl. 18.15) og en kort fredag (til kl. 13.15).

Stillingen ønskes besat fra den 1. maj 2025.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte nuværende teamleder og kommende afdelingsleder Trine Rosenberg på 24 97 40 42 (træffes dog ikke i uge 7 og 10 pga. ferie).

Søg via linket senest lørdag den 8. marts 2025
Vi forventer at holde to runder ansættelsessamtaler med 1. samtale torsdag den 13. marts og 2. samtale fredag den 21. marts 2025. Der vil være en case i forbindelse med 1. samtale og personligheds- og færdighedstest inden 2. samtale.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Afdelingsleder
København
Afdelingsleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Teamleder til kontoret for sundhedsstruktur i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

    Fuldtid

    Holbergsgade 10, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 7, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vi søger en dedikeret juridisk personale- og driftsleder til Sekretariatet for de københavnske huslejenævn. Du vil spille en central rolle i at skabe et engageret og produktivt arbejdsmiljø, samtidig ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Vibeholmen 1, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Banker dit hjerte for børns trivsel, udvikling og læring og for personalets trivsel og engagement, har du nu mulighed for at blive en del af en ny ledelse på Ålholm Skole. Vi søger en souschef og en a... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1448 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job