Vil du lede og inspirere børne- og ungerådgiverne på myndighedsområdet?
Hver dag arbejder vores børne- og ungerådgivere for at bidrage til, at de mest udsatte småbørn får et trygt børneliv. Hvis du har lyst til at stå i spidsen for dette arbejde, kan det være dig, vi søger som vores nye teamleder.
Da vores nuværende teamleder bliver afdelingsleder fra den 1. marts 2025, søger vi en ny teamleder, der i samarbejde med afdelingslederen og den faglige koordinator vil fortsætte udviklingen af vores sagsbehandling for de ufødte børn og frem til 7-årsalderen.
I Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave (VVK) har vi en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som børne- og ungerådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil. Vi søger derfor en teamleder, som udover daglig faglig sparring også kan spotte og være med til at udvikle og understøtte den enkelte børne- og ungerådgivers kompetencer.
Om stillingen
Som teamleder for myndighedsgruppen i Børneliv får du personaleansvaret for 13 børne- og ungerådgivere samt to studentermedhjælpere. I tæt samarbejde med din afdelingsleder vil du have ansvaret for at sikre den faglige, personalemæssige, strategiske og driftsmæssige ledelse og udvikling af gruppen.
Dine primære opgaver vil være
Hvem søger vi?
Vi søger en teamleder, der er socialfagligt stærk med solid myndighedserfaring, og som har langt højere ambitioner for sagsbehandlingen end fristoverholdelse. Du brænder for arbejdet med at sikre de mindste børns trivsel og udvikling med tæt inddragelse af børn, forældre og det øvrige netværk omkring familierne – både professionelt og privat.
Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til handicapkompenserende ydelser og autismeområdet.
Vi lægger vægt på, at du
Erfaring med ledelse eller koordination fra det socialfaglige felt er en fordel, men ikke et krav.
Om VVK og Børneliv
VVK er én ud af fem bydelsenheder, hvor vi varetager sagsbehandlingen på børne- og familieområdet i København. Fra den 1. januar 2025 er vi blevet en del af det nye center ’Din Sociale Indgang’ og vil i VVK være 225 ansatte fordelt på fem afdelinger, som er
Etableringen af ’Din Sociale Indgang’ er en del af en større omorganisering af Socialforvaltningen, hvor vi i VVK, som en del af forandringen fra 2025, vil overtage ansvaret for sagsbehandling af sager, hvor autismespecifikke problemstillinger udgør en væsentlig del af bekymringen for barnet eller den unge. Børneliv har i den forbindelse taget imod to nye børne- og ungerådgivere og en netværkskonsulent med autismespeciale, som vi er ved at lande godt i afdelingen.
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Du kan forvente at blive en del af en organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab.
Vi har fleksibel arbejdstid og en god kantineordning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet børne- og straffeattest, og som led i rekrutteringen vil vi desuden indhente udvidede referencer på tidligere ansættelser.
Ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge med lang torsdag (til kl. 18.15) og en kort fredag (til kl. 13.15).
Stillingen ønskes besat fra den 1. juni 2025.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte nuværende teamleder og kommende afdelingsleder Trine Rosenberg på 24 97 40 42.
Søg via linket senest mandag den 14. april 2025
Vi forventer at holde to runder ansættelsessamtaler med 1. samtale tirsdag den 22. april og 2. samtale mandag den 28. april 2025. Der vil være en case i forbindelse med 1. samtale og for dem, der går videre til 2. samtale vil der være en personligheds- og færdighedstest, som skal tages online allerede tirsdag aften den 22. april efter 1. samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir