1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Udenrigsministeriet

Teamleder til Analyse & Partnerskaber i Invest in Denmark

Fuldtid

Permanent

Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2647994
|
Indrykket for 14 dage siden
Teamleder til Analyse & Partnerskaber i Invest in Denmark Udenrigsministeriet søger en dygtig teamleder med solide kompetencer inden for analyse og forretningsudvikling til Invest in Denmark.

Opgaver og ansvar Som ansvarlig for arbejdet med Analyse & Partnerskaber vil du fremme og understøtte Invest in Denmarks arbejde for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark ved at forbedre, udvikle og vedligeholde det analytiske, strategiske og metodiske grundlag for vores indsatser i tæt samarbejde med kolleger i Nordamerika, Asien, Europa og Danmark.

Du vil arbejde på det strategiske plan, hvilket bl.a. indebærer at være tovholder på udmøntningen af Invest in Denmarks strategi og bidrage til den løbende strategiske udvikling af investeringsfremmearbejdet. Du vil samtidig støtte arbejdet med konkrete investeringsprojekter gennem udarbejdelse af benchmark-analyser, fremme danske styrkepositioner og synliggøre markedspotentialet over for udenlandske virksomheder i deres beslutningsproces omkring en mulig investering i Danmark.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte at:

  • Udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til ledelsen om investeringsfremmeindsatsen samt sikre, at der leveres på de konkrete initiativer i den nationale investeringsfremmestrategi.
  • Have ansvaret for den løbende ledelsesrapportering og ad-hoc analyser vedrørende Invest in Denmarks KPI’er
  • Være ansvarlig for compliance, forretningsgange og kvalitetssikring af arbejdet med at tiltrække udenlandske investeringer i hele organisationen.
  • Levere analyser af markedsmuligheder og rammevilkår samt salgsunderstøttende materiale til brug for dialogen med udenlandske investorer.
  • Udvikle og forfine værktøj og systemer som fx CRM-systemet (HubSpot) og bæredygtighedsevaluering.
  • Indgå i dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, bl.a. om investeringsscreening og ’service providers’.
  • Koordinere bidrag til tværgående regeringsstrategier.
Hvem er du?

  • Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og mindst fem års erfaring fra centraladministrationen, konsulenthuse eller lignende.
  • Du har solid erfaring med strategi- og forretningsudvikling på basis af dataanalyse og kan håndtere store datamængder.
  • Du har blik for, hvordan data kan understøtte en salgsorganisationen.
  • Du er initiativrig, arbejder målrettet og leverer resultater og analyser af høj kvalitet.
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan formidle komplekst stof præcist og omsætte det til klare budskaber.
Organisatorisk placering Invest in Denmark er Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation og har til opgave at tiltrække udenlandske investeringer og derved at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Danmark. Vi leverer skræddersyede løsninger til udenlandske virksomheder, som overvejer at etablere forretnings- og forskningsaktiviteter i Danmark. Vi rådgiver om forretningsmuligheder og rammevilkår i Danmark. Invest in Denmark er en del af Trade Council i Udenrigsministeriet.

Invest in Denmark har specialiserede medarbejdere i København, i Jylland og på Fyn samt på udvalgte repræsentationer i Asien, Europa og Nordamerika.

Stillingen er placeret i Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads i København.

Løn og ansættelsesvilkår Afhængigt af kompetencer og erfaring, vil løn- og ansættelsesvilkår vil være som special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Du ansættes uden forflyttelsespligt.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse

1. oktober 2024 eller snarest derefter afhængig af sikkerhedsgodkendelsen

Ansøgningsfrist og kontakt Ansøgningsfristen er onsdag den 24. juli 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Vanessa Vega Saenz på telefon 33921195 eller email [email protected] eller Tine Hartmann Nielsen på telefon 33921350 eller email [email protected]. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Mette Brink, på telefon 33920288 eller email [email protected] eller [email protected].

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os

Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Landbrugsstyrelsen

    Teamleder til CAP-teamet i EU & Landbrug

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Christiansens Gade 40, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job