1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. København
Nyt job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Teamleder til sikringsteknologi på jernbanen

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865489
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du erfaring med jernbaneteknik og ledelse? Vil du spille en helt central rolle i at få vigtige, sikringstekniske projekter i mål til rette tid, kvalitet og økonomi? Så er du måske vores nye teamleder!

Du bliver en del af området Sikring i Anlægsdivisionen, Banedanmarks bygherreorganisation, som er en af landets største bygherrer. Her får du en spændende hverdag med personaleansvar og koordinering af opgaver inden for sikringsprojektering, projekteringsledelse og kvalitetssikring – alt sammen med henblik på at forbedre vores faglighed og position på området.

Du bliver nærmeste leder for et team inden for konstruktion, som forestår projektering af sikringsteknologi og snitfladen til ny signalteknologi – ERTMS/CBTC. Det betyder, at du udover at være nærmeste leder for dit team, også vil træde ind i rollen som fagansvarlig projekteringsleder på nogle af vores største projekter inden for fagområdet.

Leder med engageret deltagelse i opgaveløsningen

I dit team vil der på sigt være mellem 5-7 medarbejdere og evt. et antal tilknyttede ressource personer.

Som teamleder spiller du en vigtig rolle i forhold til teamets resultater og bidrager også til opgaverne. Jobbet kræver, at du er åben for nye muligheder, og vi forventer, at du involverer dig i ledergruppen, leverer på de fælles mål og formår at skabe gode samarbejdsrelationer til både eksterne og interne interessenter.

Din hverdag som teamleder vil den bestå af en del projektmøder. Du vil ofte skulle koordinere med dine teamlederkollegaer i sektionen og på tværs af Banedanmark.

I den daglige personaleledelse forventer vi, at du forstår vigtigheden af afholdelse af teammøder og 1:1 for løbende at følge op på medarbejdernes opgaveløsning, faglige læringsudvikling og trivsel.

Ledergruppen du kommer ind i består af en sektionschef og 6 teamledere. Vi bestræber os på, at tage ting i opløbet i forhold til projekter og risikohåndtering gennem en åben dialog. Det er nødvendigt, at du kan navigere i situationer, som kræver dit input til brandslukning, så der skabes ro om håndteringen og vi sammen kan finde løsningerne.

I din opgaveportefølje, kan du bl.a. forvente:

  • Projektering af større og mindre opgaver inden for legacy sikringsteknologi – ideelt set også i snitfladen til ERTMS/CBTC
  • Sikre at alle projekter leveres til tiden og i rette kvalitet
  • Ledelse af teamet, herunder opgaveplanlægning og resourcestyring
  • Dialog om projekteringsopgaverne med sikringstekniske validatorer, de teknisk systemansvarlige, Engineering leads og rådgiver mm.
  • Målstyring, herunder opfølgning på fremdrift, udvikling af nye standarder og proceskonfirmering
  • Rekruttering og træning af medarbejdere
  • Sikre at projekteringen overholder Banedanmarks banenormer, normaltegninger (KN, PN, AN mv.) og tekniske meddelelser relateret til sikringsanlæg.
Hvem er du?

Du har muligvis en uddannelsesmæssigbaggrund som elektroingeniør, svagstrømsingeniør, eller sikringsmontør.

Det er ikke et krav, men helt klart en fordel hvis du har erfaring fra en anden lederrolle eller har en lederuddannelse i bagagen. Det er ligeledes en fordel, hvis du tidligere har projekteret legacy sikringsanlæg og har erfaring med jernbaneteknik og ERMTS/CBTC.

Du skal trives med mange samtidige projekter, og din strukturerede tilgang til opgaver gør det muligt for dig at prioritere effektivt, når det er nødvendigt.

Du ønsker at arbejde med ledelse og interesserer dig for disciplinen ledelse.

Derudover skal du være god til at kommunikere og opbygge relationer, da du og dit team kommer til at samarbejde med mange forskellige fagtyper – både internt og eksternt. Det er derfor vigtigt, at du er dialog- og løsningsorienteret.

Dit nye arbejdssted

Du får tjenestested på vores hovedkontor i København, tæt på Dybbølsbro station. I Sikring værner vi om et fællesskab, hvor samarbejde og hjælp til hinanden er i fokus, også når tingene bliver pressede. Vi vægter det sociale sammenhold og har løbende arrangementer, som du har mulighed for at deltage i.

Hos Banedanmark lægger vi desuden vægt på en balanceret hverdag, hvor faglig dygtighed går hånd i hånd med en positiv og inkluderende arbejdskultur. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, hvor du bliver en del af et arbejdsmiljø, der understøtter din udvikling og trivsel.

Som leder i Banedanmark kommer du desuden igennem et lederudviklingsforløb, der klæder dig godt på til opgaven. Du bliver introduceret til god ledelse i Banedanmark og undervejs kommer du bl.a. til at skrive dit eget ledelsesgrundlag, udvikle dine kompetencer inden for strategisk kommunikation og møde andre ledere på tværs af organisationen.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ellers er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt sektionschef Osama Hussein.

Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Processtærke teamledere til it-teams

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Krystalgade 15, 1172 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du stå i spidsen for en central del af bibliotekernes logistik og sikre en effektiv og velfungerende drift? Bydækkende Bibliotekslogistik varetager den daglige logistik for 20 biblioteker i Københ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    BUF IT søger en teamleder til teamet IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningens IT-afdeling. Vi søger en praksisnær teamleder, der er fagligt stærk indenfor sit ledelsesområde og so... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job