Brænder du for trafikal problemløsning? Vil du være den afgørende faktor for høj kundetilfredshed og høj punktlighed og vil du være en del af et team, som har et stort drive og gode kommunikationsevner? Vi søger 8 Disponeringsledere til Trafiktårn Øst, med opstart den 1. november 2024.
Det vil være en fordel men ikke et krav at du har uddannelsen som Trafikleder i ORF. Stillingen som Disponeringsleder forudsætter dog at du kan påbegynde suppleringsuddannelsen i ORF, hvor det er et krav, at have uddannelse i SR. Uddannelsen til Disponeringsleder er en intern uddannelse, over ca. 10 dage, som finder sted i løbet af november 2024.
Stærke samarbejdsevner Disponeringslederen varetager al disponering af trafikken på migrerede strækninger, dvs. de strækninger hvor der er installeret nyt Signalsystem. Disponering af trafikken skal varetages i tæt samarbejde med:
- Toglederen, som sidder i Trafiktårn Øst
- Netværkslederen, som ligeledes sidder i Trafiktårn Øst
- Jernbanevirksomhederne
- Infrastrukturkoordinatoren og Trafikledere, som sidder i Trafiktårn Øst
Du vil få solid faglig støtte fra Togleder og Netværksleder, som varetager disponeringen i dag.
Disponering af trafikken omfatter opgaver som til-/aflysning af tog, herunder planlægge afvikling af trafikken og hermed ændre grundlag for togvejsindstilling. Du vil være bindeled mellem Jernbanevirksomheder og trafikstyring ifm. mindre uregelmæssigheder samt koordinering med Netværksleder ifm. større hændelser.
Hvem søger vi – dig som person Som person skal du kunne holde hovedet koldt i pressede situationer, bevare overblikket, og i en god tone, have gennemslagskraft ved pres fra øvrige interessenter.
Du skal være udadvendt, engageret, samarbejdsvillig og have gode kommunikationsevner. Da du aldrig ved hvad dagen bringer, skal du være omstillingsparat og kunne navigere i et, til tider, hektisk miljø.
Vi tilbyder at du bliver en del af et stærkt team, i en funktion, som er én af hjørnestenene i ”Fremtidens Trafikstyring”
Løn Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Trafik & Jernbane for trafikmedarbejdere. Stillingen er placeret i løngruppe 3 i henhold til sidstnævnte organisationsaftale. Hertil kommer et funktionstillæg på 40.000 kr., samt evt. yderligere funktions- eller kvalifikationstillæg alt efter kvalifikationer og kompetencer. Hvis du allerede er tjenestemand, vil du efter konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse.
Ansøgning Vil du vide mere, så kontakt teamleder Søren Peder Onsberg Lysgaard (
[email protected]) eller Anders Tribler (
[email protected]). Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne