Nielsen Car Group er en bilkoncern i rivende udvikling. Vores administration er beliggende i Danmarks største bilforretning – Bilernes Hus i Silkeborg, og det er på denne adresse, at vi søger endnu en kollega til vores servicekontrakt- og garantiafdeling.
Sammen med teamet vil du håndtere nyvognsgaranti for vores afdelinger i hele landet. Du får en bred kontaktflade af kolleger fra vores i alt 11 bilhuse, og det bliver dit ansvar at sikre, at vi lever op til vores bilmærkers anvisninger, så sagsbehandlingen i garantisagerne foregår så effektivt og smidigt som muligt.
Du bliver en del af en stor koncern, hvor vi årligt sælger mere end 12.000 nye og brugte biler. Vi er autoriseret forhandler af Ford, Volvo, Renault, Dacia, Kia, Nissan, Mazda og snart Hyundai, så vores udvalg af nye og brugte biler spænder vidt med biler i alle prisklasser. Nielsen Car Group driver desuden også eget leasingselskab med en større flåde af biler.
Dine arbejdsopgaver bliver en kombination af følgende: - Kvalitetskontrol og godkendelse af garantikort
- Claime og fakturere garantisager
- Løbende opfølgning af igangværende sager
- Vidensdeling: Holde dig selv, teamet og kolleger opdateret på garantinyheder fra importører
- Deltage i garantikurser
- Være med til at udvikle garantiafdelingen, forbedre arbejdsprocesserne og oplære nye kolleger
- Yde support for de garantiansvarlige i hvert bilhus
Vi tilbyder: - Et spændende job hos en koncern i stor vækst og med store ambitioner
- Kompetente kollegaer i et professionelt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
- Masser af sparring med resten af teamet og mulighed for at sætte sit eget præg på sine arbejdsopgaver
- Fleksible arbejdstider
- Relevante kurser og efteruddannelse
- Attraktiv pensions- og sundhedsordning
- Løn efter kvalifikationer
Hvem er du? Vi forestiller os, at du har kendskab til autobranchen og måske også garantisager. Måske har du erfaring som mekaniker, indskriver eller værkfører og drømmer om en mere administrativ hverdag.
Du skal kunne trives i en omskiftelig hverdag og kunne prioritere, når der er travlt. Vi forventer, at du kan sætte flueben ved følgende:
- Trives med at arbejde fokuseret, analytisk og efter faste procedurer
- God til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
- Har en forståelse for eftermarkedet i autobranchen
- Er serviceminded, smilende og udadvendt
- Har gode IT-egenskaber
Sådan søger du jobbet: Finder du jobbet interessant og du se dig selv i de ønskede kvalifikationer, skal du ikke tøve med at sende din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.
Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat – så send din ansøgning samt øvrige relevante dokumenter hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte servicekontrakt- og garantiansvarlig Tommy Møller på tlf. 9929 1847 eller på mail
[email protected] (fortrolighed er en selvfølge).