1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Landbrugsstyrelsen

Teamleder til CAP-teamet i EU & Landbrug

Fuldtid

Permanent

Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2659525
|
Indrykket for 93 dage siden
Vil du være med til at skabe rammerne for den grønne omstilling for et af Danmarks største erhverv og gennemføre EU’s landbrugspolitik i Danmark? Har du politisk tæft og trives du med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem politik, jura og miljø- og landbrugsfaglig viden? Og har du erfaring med eller lyst til ledelse? Så har du nu en spændende mulighed for at blive vores nye teamleder i team CAP.

I hjertet af landbrugets grønne omstilling
CAP-teamet består af 12 dedikerede medarbejdere, som du som teamleder får direkte personaleansvar for. Teamets primære opgave er at sikre implementering af EU’s landbrugspolitik i Danmark. Teamet har således det overordnede ansvar for den danske plan for implementering af EU’s landbrugspolitik (CAP-plan) samt det danske Landdistriktsprogram.

Derudover varetager teamet EU-forhandlinger på landbrugsområdet i EU-komitéer, ekspertgrupper og i rådsregi. I forbindelse med det danske formandskab får teamet og du som teamleder også en betydelig rolle i at understøtte forpersonen i rådsarbejdsgruppen for den fremtidige landbrugsreform.

Teamet håndterer bl.a. nedenstående opgaver

  • løbende tilpasning af den danske CAP-plan og Landdistriktsprogram
  • afrapportering til EU
  • forberede og gennemføre dansk EU-formandskab i forhold til EU’s landbrugspolitik
  • forberedelse af EU’s kommende nye landbrugsreform (CAP2028)
  • løbende regelfortolkning af gældende forordningsgrundlag til resten af huset
Vi arbejder på tværs i vores store organisation, og vi har tæt kontakt til de faglige enheder, der bl.a. beskæftiger sig med politikudvikling og design af støtteordninger inden for miljø, klima og biodiversitet. Teamet har desuden tæt samarbejde med Fødevareministeriets departement og andre styrelser, med andre ministerier samt EU-Kommissionen. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med de fleste andre enheder i Landbrugsstyrelsen. Gode samarbejdsevner er derfor helt afgørende.

Teamets opgaver har stor politisk bevågenhed, og vi har derfor en del direktions- og ministerbetjening, hvor opgaverne typisk skal løses med kort varsel. Men vi har også længerevarende udviklingsopgaver.

Personaleleder der motiverer og skaber gode resultater gennem medarbejdertrivsel
Du er godt rustet til jobbet, hvis du:

  • Har en relevant akademisk baggrund (f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende)
  • Har politisk tæft og erfaring fra en politisk ledet organisation
  • Har erfaring med EU-samarbejde og EU beslutningsprocesser.
  • Kan planlægge og prioritere opgaver og ressourcer, så vi sammen når vores mål
  • Har erfaring med eller lyst til at prøve kræfter med direkte personaleledelse
  • Har en løsningsorienteret tilgang til politiske problemfelter
Derudover evner du at motivere og tage hånd om dine medarbejderes udvikling og forstår, at medarbejdertrivsel er nøglen til gode resultater. Din tilgang til personaleledelse fokuserer på resultatskabelse, motivation og udvikling. Du har ansvarsfølelse, gennemslagskraft og kan se potentialerne i forskellige faggrupper.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Peter Byrial Dalsgaard på tlf.nr. 41892517 t.o.m. uge 29.

I uge 32 kan enhedschef Anne-Mette Hjortebjerg Lund kontaktes på tlf.nr. 41891736.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen som arbejdsplads på www.lbst.dk/job

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle referencer online i vores rekrutteringssystem senest søndag den 11. august 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 15. august 2024.

Der vil indgå test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Personaleleder
København
Personaleleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Center for Diabetes og Hjertesygdomme

    To afdelingsledere til Center for Diabetes og Hjertesygdomme og Center for Lungesygdomme

    Fuldtid

    Vesterbrogade 121, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af et ledelsesteam, som fagligt stræber højt? Som er optaget af at skabe de bedste muligheder for et godt hverdagsliv for københavnere med diabetes, hjerte- og lungesygdomme? Og er ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kristineberg 3, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Ved Sporsløjfen 10, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 20, 0999 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job