1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København
Nyt job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Teamleder til dygtigt hold af sikringstekniske projekteringsledere

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2865515
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du erfaring med projektering og ledelse? Vil du spille en helt central rolle i at få vigtige, sikringstekniske projekter i mål til rette tid, kvalitet og økonomi? Så er du måske vores nye teamleder!

I Banedanmark er vi ansvarlige for, at hundredetusindevis af passagerer kommer frem til tiden. Det kræver, at vi hele tiden optimerer vores gode, men gamle sikringsanlæg, mens vi etapevis udruller Banedanmarks Signalprogram frem mod 2030.

Du får mulighed for at følge et dygtigt hold af projekteringsledere i mål med sikringstekniske projekter, der har stor betydning for punktligheden på den danske jernbane.

”Det spændende i stillingen er blandt andet, at du skal koordinere på tværs af sikringsopgaver og eksekvere på projekterne. Du er bindeled imellem de forskellige teams i sektionen og får mulighed for at være med til at udvikle dit eget team af dygtige projekteringsledere”

Ledelse inden for projekteringsledelse og porteføljestyring

Som teamleder får du ansvar for et lille team af teknisk dygtige medarbejdere med mange års erfaring inden for projekteringsledelse. Sammen kommer I til at håndtere porteføljestyring og planlægning af sikringstekniske leverancer samtidig med, at I bidrager med faglige inputs i forhold til sikringsprojektering og validering.

Dine primære opgaver vil være inden for projektstyring og personaleledelse. Du får bl.a. ansvar for økonomistyring, drift og planlægning samtidig med at du skal sikre, at dine medarbejdere har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre deres projekter fra start til slut.

Derudover kommer du til at arbejde med standardisering og optimering samt struktureret læring, som skal sikre, at vi hele tiden kan holde vores sikringsanlæg i bedst mulig form. Det indebærer bl.a. tavlestyring, struktureret problemløsning, proceskonfirmering samt standardisering af processer.

Din hverdag som teamleder vil den bestå af en del projektmøder. Du vil ofte skulle koordinere med dine teamlederkollegaer i sektionen og på tværs af Banedanmark. I den daglige personaleledelse forventer vi, at du forstår vigtigheden af afholdelse af teammøder og 1:1 for løbende at følge op på medarbejdernes opgaveløsning, faglige læringsudvikling og trivsel.

Når du kommer ind i ledergruppen, er vi samlet en sektionschef og 6 teamledere. Vi bestræber os på, at tage ting i opløbet i forhold til projekter og risikohåndtering gennem en åben dialog. Det er nødvendigt, at du kan navigere i situationer, som kræver dit input til brandslukning, så der skabes ro om håndteringen og vi sammen kan finde løsningerne.

Teknisk profil med gode lederegenskaber

Du kan være ingeniøruddannet, generalist eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du har et par års erfaring med ledelse, projekteringsledelse og projekt- og porteføljestyring, Hvis du samtidig har erfaring med at arbejde med Lean eller risikobaseret tilgang, er det en fordel men ikke et krav.

Du skal motiveres af at arbejde med ledelse og trives med at håndtere forskellige medarbejdere i forskellige faser, og støtte den enkelte medarbejder i den fase, de er i. Det kræver et godt overblik.

Derudover skal du være god til at kommunikere og opbygge relationer, da du og dit team kommer til at samarbejde med mange forskellige fagtyper – både internt og eksternt. Det er derfor vigtigt, at du er dialog- og løsningsorienteret.

Din nye arbejdsplads

Du får tjenestested på vores hoedkontor i København, tæt på Dybbølsbro station. Her bliver du en del af området Sikring, som er placeret i Banedanmarks Anlægsdivision. I Sikring værner vi om et fællesskab, hvor samarbejde og hjælp til hinanden er i fokus, også når tingene bliver pressede. Vi vægter det sociale sammenhold og har løbende arrangementer, som du har mulighed for at deltage i.

Hos Banedanmark lægger vi desuden vægt på en balanceret hverdag, hvor faglig dygtighed går hånd i hånd med en positiv og inkluderende arbejdskultur. Vi prioriterer en god balance mellem arbejde og privatliv, hvor du bliver en del af et arbejdsmiljø, der understøtter din udvikling og trivsel.

Som leder i Banedanmark kommer du desuden igennem et lederudviklingsforløb, der klæder dig godt på til opgaven. Du bliver introduceret til god ledelse i Banedanmark og undervejs kommer du bl.a. til at skrive dit eget ledelsesgrundlag, udvikle dine kompetencer inden for strategisk kommunikation og møde andre ledere på tværs af organisationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Osama Abdul Hussein på telefon 2518 3291. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.















Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    Processtærke teamledere til it-teams

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Krystalgade 15, 1172 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du stå i spidsen for en central del af bibliotekernes logistik og sikre en effektiv og velfungerende drift? Bydækkende Bibliotekslogistik varetager den daglige logistik for 20 biblioteker i Københ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    BUF IT søger en teamleder til teamet IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningens IT-afdeling. Vi søger en praksisnær teamleder, der er fagligt stærk indenfor sit ledelsesområde og so... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job