1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Vejle
Nyt job

Naturstyrelsen

Teamleder til enheden Naturprojekter i Naturstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Førstballevej 2, 7183 Randbøldal, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2825191
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du lede et dygtigt team af medarbejdere, der omsætter mål for klima og vandmiljø til handling, og brænder du for at bidrage til den grønne arealomlægning gennem store naturprojekter? Så har vi i Naturstyrelsen et rigtigt godt job til dig.

Naturstyrelsen skal bidrage til en historisk omlægning af det danske landskab og skal i de kommende år skabe store arealer med enge, skove og søer for at implementere den politiske aftale om et Grønt Danmark og imødegå klima- og naturudfordringerne.

Enheden Naturprojekter skal sikre en professionel porteføljeledelse af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter ved udtagning af landbrugsjorder til opnåelse af en høj effekt for klima og vandmiljø, samt i mindre omfang internationale LIFE projekter. Lavbunds- og vådområdeprojekterne foregår overvejende på private arealer og udføres af projektledere og -medarbejdere på Naturstyrelsens 16 lokale enheder rundt i hele Danmark.

Enheden Naturprojekter styrer den overordnede projektindsats og servicerer de lokale projektledere med retningslinjer, vejledninger, rammeaftaler mm. samt afklaring og koordinering af principielle spørgsmål i forbindelse med projekternes udførsel. Naturstyrelsen har en bred vifte af samarbejdspartnere i det åbne land – kommuner, organisationer, foreninger, borgere og lodsejere, som inddrages og involveres i de forskellige projekter. Derudover servicerer enheden Naturprojekter direktion og departement og samarbejder med andre ministerier og styrelser på den grønne arealomstilling. Kommunikation og samarbejde med alle disse aktører spiller en stor rolle i stillingen.

Teamleder i Naturprojekter
Enheden Naturprojekter består i dag af en chef, en teamleder, en chefkonsulent og 3 fuldmægtige. Men der skal ansættes 3-5 medarbejdere mere på baggrund af markant øgede bevillinger til udtagningsopgaven. Som teamleder har du personaleansvaret for medarbejderne i teamet. Stillingen som chefkonsulent er p.t. vakant og opslås parallelt.

Din primære opgave som teamleder vil være at lede medarbejderne, så I kan sikre, at der leveres gode projektresultater inden for de forskellige projekttyper. Du skal kunne skabe rammerne, koordinere og følge op, så teamet på en god og effektiv måde får løst sine opgaver. Du skal sørge for, at enheden er tilpas synlig på de lokale enheder i forhold til at øge sammenhængskraften i Naturstyrelsens naturprojektnetværk og at der er et godt samarbejde med de andre teams i hovedkontoret. Derudover vil du også skulle løse egne faglige opgaver.

Teamets opgaver er:

  • Løbende administration, styring og rapportering af Naturstyrelsens udtagningsprojekter.
  • Økonomistyring af udtagningsprojekterne.
  • Samarbejde med kommuner, organisationer og andre statslige institutioner omkring udtagning og arealomlægning.
  • Overblik og bidrag til ordninger og initiativer på natur- og klimaområdet.
  • EU-LIFE projektprogrammet.
  • Bistå projektlederne med viden inden for screening, udbud, projektering, miljøvurdering, hydrologi, anlæg og tilsyn i udtagningsprojekter.
Din profil
Uddannelsesmæssigt har du en akademisk uddannelse med sigte på ledelse, økonomiske styring, processtyring, jura eller forvaltning af natur eller landskabsplanlægning. Det forventes, at du har en grundlæggende forståelse for arealforvaltning og –planlægning. Erfaring med projektledelse inden for natur- og miljøprojekter samt ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav.

Der er brug for personlige kompetencer til at:

  • Holde overblik, kunne strukturere, organisere og afslutte løse ender.
  • Samarbejde med mange projektledere i hele landet samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Bryde komplekse og principielle problemstillinger ned, så de kan håndteres og løses.
  • Kunne håndtere mange forskellige dagsordener og kunne foretage en kursændring.
  • Udtrykke sig klart og præcist både i skrift og tale.
  • Have engagement og gå på mod samt fleksibilitet i opgaveløsning.
  • Kunne perspektivere og udvikle med henblik på optimering af projektfremdrift og succes.
  • Kunne fordybe sig i sagsfremstilling i forhold til projekter.
Du forventes, at få en bred kontaktflade til mange forskellige samarbejdspartnere og aktører, hvilket kræver, at du som teamleder både kan arbejde tværfagligt og systematisk.

Vi forventer, at du kan arbejde i et krydsfelt med mange interessenter og beslutningstagere samt have en samarbejdende tilgang i opgaveløsningen. Arbejdsopgaverne vil også kunne kræve din personlige tilstedeværelse forskellige steder i Danmark.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en landsdækkende statslig styrelse, som bidrager til samfundsnytte ved at forvalte Danmarks naturarv, modvirke klimaforandringer og bidrage til et bedre vandmiljø. Du får et selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver på et område med et meget højt politisk fokus de kommende år. Du vil sammen med dine medarbejdere i teamet komme til at løse opgaverne i et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er fokus på faglighed, professionalisme og udvikling. Vi tilstræber kontinuerligt at være den attraktive samarbejdspartner og det faglige fyrtårn – og det skal du tage aktiv del i.

Vi er ca. 150 medarbejdere på Naturstyrelsens hovedkontor. Her er der en personalekantine og der bliver arrangeret en lang række sociale fælles aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Som teamleder indplaceres du som chefkonsulent med personaleansvar.

Ansættelse er den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Det er et krav, at du har kørekort til bil.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos naturprojektchef Inken Breum Larsen, tlf. 2021 6508, [email protected]

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV uddannelsesbevis m.m. senest den
4. februar 2025.

Samtaler forventes afholdt den 17. februar og 21. februar. Personprofiltest vil indgå i rekrutteringsforløbet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Syddanmark
Teamleder
Vejle
Chefkonsulent
Syddanmark
Chefkonsulent
Vejle

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    MinByDanmark

    CHEFKONSULENT / DISTRIKTCHEF - Vejle

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Ryttervangen 18, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job