1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Aalborg

Aalborg Forsyning

Teamleder til Facility Management, Drift og Vedligeholdelse

Fuldtid

Permanent

Norbis Park 100, 9310 Vodskov, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2763357
|
Indrykket for 11 dage siden
Har du lyst til at være med til at sikre, at Aalborg Forsynings bygninger, faciliteter, udendørsområder og bilpark drives effektivt, samt med høj faglig standard og har du en personaleleder gemt i maven, så er det måske lige dig vi mangler.  



Jobbet


Som teamleder for FM, drift og vedligehold bliver du en del af Facility Management, hvor vi sætter en ære i at være servicemindede og er afhængige af et godt samarbejde med den organisation som vi understøtter.
Området er under forandring og opgaverne spænder vidt fra klassiske drifts- og vedligeholdsopgaver til udvikling og standardisering af området.
Dine ansvarsområder:
  • Sikre en effektiv drift og vedligeholdelse af vores bygninger, udenomsarealer og bilpark, herunder implementere strukturerede arbejdsgange og standarder, der sikrer kontinuitet og kvalitet i opgaveløsningen.
     
  • Sikre løbende overblik over igangværende og kommende vedligeholdsprojekter med fokus på ressourcestyring og tidsplaner. 
  • Ledelse af medarbejdere i teamet FM, drift og vedligehold med fokus på bl.a. trivsel og kompetenceudvikling.
     
  • Udarbejde og implementere strategier inden for Facility Management, samt repræsenterer FM, drift og vedligehold ift. strategiske udviklingsprojekter.
     
  • Sikre gode samarbejdsrelationer internt i Aalborg Forsyning og med eksterne samarbejdspartnere.
     
  • Ansvar for budgetter og økonomi inden for området.



Om dig


Du har erfaring med ledelse eller har lyst til at prøve kræfter med rollen som teamleder og er drevet af at udvikle og motivere andre.
Du har lyst til at være med til at udvikle FM, drift og vedligehold og har mod på at være en del af den rejse som vi lige nu er på i forhold til  at få overdraget bygninger, udenomsarealer og bilpark fra driftsorganisationen.
I 2025 vil vi blandt andet lykkes med kortlægning af Aalborg Forsynings bygningsmasse, skabe fælles standarder for vedligehold og kategorisering, sikre fælles kontrakter, langsigtede vedligeholdsplaner, samt udarbejde strategi for bilpark og gennemføre udbud på biler.
Derudover vil vi også sikre et forsat godt samarbejde med driftsorganisationen i forhold til snitflader mellem de opgaver som FM, drift og vedligehold skal være behjælpelige med at løse.
Vi leder efter en struktureret og proaktiv kollega, som formår at holde overblikket i både drift og udvikling, er dygtig til at skabe samarbejde og kommunikere klart med forskellige interessenter og som passer ind og trives i vores uformelle omgangstone.
Det er en fordel, hvis du har teknisk forståelse.


Sådan er vi


Vi er ambitiøse i de mål vi sætter os, men stemningen i afdelingen er uformel og vi angriber tit opgaverne med en vis portion humor.
Samarbejde er et nøgleord i Facility Management, fordi vi tror på, at vi sammen opnår den bedste opgaveløsning, både på tværs i teamet, i afdelingen og ud i organisationen.


Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Vi forventer at afholde samtaler medio uge 50.


Interesseret?


Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Anne Dalum Kristiansen på +45 31990177 eller Lone Brun Olsen på +45 25199392.


Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.


Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Nordjylland
Teamleder
Aalborg
Personaleleder
Nordjylland
Personaleleder
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Aalborg Forsyning

    Contract manager med ledelsesansvar (teamleder)

    Fuldtid

    Norbis Park 100, 9310 Vodskov, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Østre Havnegade 18, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Karlskogavej 6A, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Tankedraget 7, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job