1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teamleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 5, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728650
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du vores nye teamleder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Har du bred erfaring med controlling, og har du interesse i at prøve kræfter med ledelse? Hvis oven-
stående passer på dig, og du gerne vil arbejde i en af statens største virksomheder – så se med her!

Om os

Den nuværende sikkerhedspolitiske situation og den historiske oprustning af Forsvaret stiller os over for en stor opgave. Derfor har vi brug for dine kræfter i vores sektion til at sikre en professionel og sikker økonomisk styring af Forsvarets anskaffelser på det maritime område, hvor du bliver en del af Økonomidivisionen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Det er vores primære opgave at administrere ca. halvdelen af det samlede årlige forsvarsbudget, hvortil formålet er at yde den bedst mulige støtte til udsendt personel og de operative enheder.

Vores afdeling består af engagerede medarbejdere som spænder bredt, både hvad angår erfaringer, baggrunde og alder. Vi er fordelt i tre forskellige teams på hhv. land, luft og maritim. Vi nyder godt af et uformelt arbejdsmiljø, hvor dialogen om dag-til-dag opgaver og gensidig inspiration er i fokus. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor vi drager omsorg for hinanden.
”Vi er gode til at støtte hinanden og vidensdele samtidig med, at vi også har det sjovt, når vi er her. Når arbejdet spidser til, er der gode muligheder for at indrette arbejdet, så det passer med ens privatliv. Det oplever jeg som en stor fordel i en hverdag, hvor både familie og arbejde skal balanceres.”, fortæller Louise, en af dine kommende kollegaer.

Om stillingen

Som teamleder inden for det maritime felt vil du være ansvarlig for ledelsen af teamets projekter samt for at sikre, at arbejdet udføres med høj kvalitet. Samtidig får du også ansvaret for dine egne områder, som bl.a. bliver, at:

- Holde løbende kontakt til ansvarlige for forsvarets maritime område og til en række samarbejds-
partnere på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,
- Optimere de nuværende processer og forme nye processer på tværs af Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse,
- Have ansvar for den økonomiske opfølgning på en række områder,
- Vejlede samarbejdspartnere i økonomifaglige spørgsmål.

Du får en stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdsdag, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion som teamleder og controller gennem løbende oplæring. Derudover kommer du også til at indgå i et fællesskab med de to andre teamledere, hvor der er god mulighed for at sparre om faglige opgaver.

Du løser konkrete opgaver hver dag, og du vil opleve, at dine arbejdsopgaver ændrer sig over tid, da Forsvaret er en dynamisk koncern. Der er også gode muligheder for, at du kan udvikle dig selv – mulighederne er mange.

”Som ny medarbejder har jeg oplevet, at der er blevet taget rigtig godt imod mig. Mine nye kollegaer havde forberedt en rigtig god plan for min oplæring, hvor jeg har haft tid til at komme ind i mine opgaver, men også at lære mine kollegaer og nye arbejdsplads godt at kende. Jeg fik tidligt ansvar for mine egne opgaver, som jeg kunne arbejde med og forme i dialog med min chef. Jeg er til daglig omgivet af fagligt dygtige kollegaer, som gerne deler deres viden, hvilket kun forbedrer interessen for mine arbejdsopgaver.”, fortæller Thomas, en af afdelingens nye medarbejdere.

Om dig

Vi har brug for en kollega med solide controller-færdigheder, der ser potentiale i at vokse inden for området af professionel ledelse. Det er vigtigt, at du kan navigere inden for økonomi, formidling, og at du er dygtig til at organisere arbejdsopgaver metodisk.

Vi leder efter dig, der kan kapere et fagligt komplekst område samtidig med at navigere i en organisation med solide faglige samarbejdspartnere – også når der er forskellige hensyn og interesser i spil. Derudover er det vigtigt, at du har det godt med at skabe relationer, da en del af arbejdet omfatter tæt samarbejde med udvalgte chefer og medarbejdere inden for dit område.

Såfremt du har viden og erfaring inden for det maritime område vil det være gavnligt, men bestemt ikke en forudsætning for at lykkes i stillingen. Det er derimod væsentligt, at du er åben og opsøgende for at tilegne dig viden om det område, du skal sidde med.

Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, kan udvikle dine færdigheder og får et ansvar, der passer til dig.

Ansættelsesvilkår

Som civil ansættes og aflønnes du efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som officer vil ansættelsen ske efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer/orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Som officer, er ansættelsen desuden betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Stinus Gerner Fly på tlf. 3195 4086.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Claus Rasmussen på tlf. 32665900

Du kan sende din ansøgning, CV og øvrige relevante bilag via linket.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024 eller snarest herefter. Er du allerede ansat i Forsvarsministreriets koncern aftales evt. tiltrædelse med nuværende chef.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det
omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund
til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik
og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIET MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Ballerup
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune

    Ballerup Kommune

    Teamleder i aftenvagten til Ballerup hjemmepleje - Genopslag

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    I Ballerup hjemmepleje har vi to teams i aftenvagten. Du vil indgå i den samlede ledelsesgruppe på i alt 9 teamledere og 2 ledere af hjemmeplejen. Din tætteste lederkollega vil være den anden teamlede... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Mileparken 10, 2740 Skovlunde, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Baltorpbakken 5, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Lautrupvang 10, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job