Har du en ambition om at blive leder, og ønsker du at stå i spidsen for en afdeling, der skaber værdi for både borgere og organisationen? I Herlev Kommune søger vi en teamleder til Borgerservice, som har ansvaret for det faglige ledelse og personaleledelse for 11 medarbejdere i Borgerservice.
Vi søger en leder, der kan skabe retning og kvalitetSom teamleder bliver du ansvarlig for både den strategiske udvikling af afdelingen og kvaliteten i sagsbehandlingen. Du vil være det faglige anker som dine medarbejdere kan spare med og sikre en ensartethed i opgaveløsningen. Det er vigtigt, at du kan skabe overblik og struktur, samtidig med at du har fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling.
Herlev Kommunes borgerservice håndterer personlige og telefoniske henvendelser vedrørende pas, kørekort, MitID, flytteanmeldelser, indrejse og sygesikring. Kontrolfunktionen er desuden forankret i Borgerservice, og du vil også have ansvaret for denne. Kontrolfunktionen består af to medarbejdere, der dagligt arbejder ud fra anmeldelser eller henvendelser fra borgere, kollegaer eller andre myndigheder, og igangsætter projekter, samt gennemfører registersamkøring og analyserer forskellige typer af data for at identificere potentielt socialt bedrageri.
Blandt de første opgaver du vil skulle løse, er at stå for implementering af et nyt valgsystem og forberedelse samt gennemførsel af kommunalvalget 2025. I Herlev Kommunes budget 2025 er der afsat midler til, at der skal ansættes digitale vejledere til digitalt udfordrede borgere. Det bliver også din opgave at facilitere dette projekt.
Vi forestiller os, at du enten har erfaring som leder eller er fagkoordinator, der har ambitioner om at prøve kræfter med ledelse. Du er en stærk kommunikator, der kan motivere medarbejdere og skabe et godt samarbejdsmiljø. Derudover har du en naturlig interesse for digitalisering og optimering af arbejdsgange.
Vi tilbyderDu får en central rolle i en organisation, der er præget af udvikling og høje ambitioner om at levere god service til borgerne. Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der lægger vægt på samarbejde, faglighed og trivsel. Du får samtidig gode muligheder for at udvikle dig som leder og præge udviklingen i afdelingen. Du bliver en del af et ledelsesteam i Arbejdsmarked og Borgerservice, som består af fire teamledere samt en funktionschef af Arbejdsmarked og Borgerservice.
Send din ansøgning senest mandag den 13. januar. Samtaler forventes afholdt i uge 3.
Stilling er fuldtid (37 timer) med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Løn efter gældende overenskomst og principperne i Ny LØN.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef for Arbejdsmarked og Borgerservice Kim Christensen på 44 52 86 23 eller på e-mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir