1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Herlev

Herlev Kommune

Teamleder til Borgerservice i Herlev Kommune

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832022
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du ambitioner om at udvikle dig som leder – eller måske lande dit første lederjob? Ønsker du at stå i spidsen for en afdeling, der skaber værdi for både borgere og organisation? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som teamleder for 11 engagerede medarbejdere i Borgerservice.

Vi søger en leder, der kan skabe retning og kvalitet

Som teamleder får du ansvaret for både den strategiske udvikling af afdelingen og kvaliteten i sagsbehandlingen. Du vil være det faglige anker, som dine medarbejdere kan sparre med, og du sikrer ensartethed i opgaveløsningen. Det er vigtigt, at du kan skabe overblik og struktur, samtidig med at du har fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling.

Herlev Kommunes Borgerservice håndterer personlige og telefoniske henvendelser vedrørende pas, kørekort, MitID, flytteanmeldelser, indrejse og sygesikring. Derudover består afdelingen af en kontrolfunktion med to medarbejdere, der dagligt arbejder ud fra anmeldelser eller henvendelser fra borgere, kollegaer eller andre myndigheder.

Blandt de første spændende opgaver, du skal stå i spidsen for, er implementeringen af et nyt valgsystem samt gennemførelsen af kommunalvalget i 2025. Et andet vigtigt projekt, du skal facilitere, er opstarten af digitale vejledere, der skal hjælpe digitalt udfordrede borgere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som leder – eller et ønske om at prøve kræfter med ledelse for første gang.
  • Har erfaring med at arbejde i en kommunal organisation.
  • Er en stærk kommunikator, der kan motivere medarbejdere og skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Har en naturlig interesse for digitalisering og optimering af arbejdsgange.

Vi tilbyder:

Vi er for nylig flyttet i nye, moderne lokaler i det nye rådhus i Herlev Bymidte. Du får en central rolle i en organisation præget af udvikling og høje ambitioner om at levere god service til borgerne. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, der lægger vægt på samarbejde, faglighed og trivsel.

Du får samtidig gode muligheder for at udvikle dig som leder og præge afdelingens udvikling. Du bliver en del af et ledelsesteam i Arbejdsmarked og Borgerservice, som består af fire teamledere samt en funktionschef.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte funktionschef Kim Christensen på tlf. 4452 8623.

Ansøgningsfrist er mandag den 17. februar. Samtaler forventes afholdt i uge 8.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Herlev
Leder
Hovedstaden
Teamleder
Herlev
Teamleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Herlev Kommune

    Fagligt stærk og udviklingsorienteret personalegruppe søger dagtilbudsleder til børneinstitutionen Lindehaven

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 21, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Herlev
Leder
Hovedstaden
Teamleder
Herlev
Teamleder
Hovedstaden