1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Odsherred
Nyt job

Odsherred Kommune

Teamleder til Hjemme- og Sygeplejen Distrikt Midt

Fuldtid

Permanent

Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817361
|
Indrykket for 1 dage siden

Din arbejdsplads

I Odsherred Kommune har vi en sammenlagt hjemme- og sygepleje, hvilket betyder, at vi arbejder i tre distrikter. Distrikt Nord med indmødested i Nykøbing, Distrikt Midt møder ind i Vig og Distrikt Syd i Asnæs. Med denne måde at organisere os på, ønsker vi at styrke den nære ledelse samt udvikle og understøtte fagligheden og driften gennem et mindre ledelsesspænd.

Vi søger lige nu en teamleder til Distrikt Midt, hvor du bliver en del af et lederfællesskab med en teamlederkollega og en distriktsleder, og hvor sparring og det nære samarbejde er i højsædet.

I hjemme- og sygeplejen arbejder vi på at skabe en anerkendende kultur. Det vil sige en kultur, hvor vi værdsætter hinandens indsats, og hvor vi har gensidig respekt overfor hinanden, og en tro på at alle gør det bedste de kan.

En måde at arbejde med dette på er ifølge din kommende lederkollega gennem: ”den anerkendende kommunikation. Der er en forventning om at alle gør det – ledere som medarbejdere”. Det vil du derfor som ny teamleder også være medambassadør for.

Som ny teamleder vil du blive medansvarlig for ledelsen af en engageret og erfaren gruppe medarbejdere som består af 95 fastansatte, bestående af sygeplejersker, SSA’ere og SSH’ere, der om sig selv siger: ”der er god kemi mellem os, vi er gode til at snakke sammen på kryds og tværs, hvilket gør mange arbejdsgange lettere. Der er masser af hjælp at hente fra kollegerne”.

Derudover er det en gruppe medarbejdere, der ønsker en professionel og nærværende leder, som støtter op omkring den positive kulturændring, der er i gang, og at du som ny teamleder er: ”åben og tillidsfuld, og lægger op til at medarbejderne er med til at løse de udfordringerne der er”.

Jobbet

I Hjemme-og sygeplejen har vi gang i mange spændende opgaver. Vi har bl.a. lige afsluttet et SPARK-forløb, som har til formål at få faglig sparring og støtte om temaet: Forandringer, omstillingen og samarbejde.

Derudover er vi i gang med at implementere tværfaglige selvplanlæggende teams. I den forbindelse arbejder vi på at give medarbejderne indflydelse på dag-til-dag-planlægning samt rute-, og vagtplanlægning. Vi tror på, at det giver værdi for den enkelte medarbejder at have indflydelse på eget arbejde og arbejdstid, og vi ser allerede nu flere positive effekter heraf.

Vi er også optaget af, hvordan vi sikrer en god tilknytning af nye medarbejdere til hjemme- og sygeplejen. Vi er derfor i gang med at kigge ind i, hvad den gode onboarding er hos os, og vi ønsker at gøre endnu mere ud af dette arbejde, da vi ser tilknytning som en afgørende parameter at mestre, for at sikre en sikker og kvalitetsrig pleje.

I det daglige anvender vi triagering som et værktøj til tidlig opsporing, og vi er meget optaget af at styrke vores faglige tilgang til borgerne. I praksis betyder det, at vi igangsætter undervisning og videndeling om specifikke faglige temaer når muligheden byder sig. Alle disse spændende opgaver og projekter glæder vi os til at inddrage dig i, når du starter som ny teamleder i Distrikt Midt.

Dine øvrige ledelsesmæssige opgaver

  • Den daglige drift af teamet og medansvarlig for driften af Distrikt Midt
  • Ansvarlig for den faglige ledelse og udvikling i teamet
  • Medansvarlig for udvikling af et sundt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Personaleledelse, herunder ansvaret for ansættelse og afskedigelse
  • Sikre et højt fagligt niveau i opgaveløsningen i overensstemmelse med den faglige standard, lovgivning, patientsikkerhed og det politisk godkendte kvalitetsniveau
  • Ansvarlig for ressourcestyring, med opmærksomhed på kontinuerlig tilpasning i forhold til de visiterede indsatser
  • Fokus på forebyggelse af sygefravær i samarbejde med det lokale MED udvalg
  • Bidrage til styrkelse af kvalitets- og patientsikkerhedsorganisationen
  • Medansvarlig for relevant kompetenceudvikling – individuelt og på teamniveau

Din Kompetenceprofil

Ledelsesfaglige kompetencer

Odsherred Kommunes ledelsesgrundlag bygger på følgende pejlemærker. Dem forventer vi, at du navigerer efter:

  • Retning og effekt
  • Mod og nytænkning
  • Faglighed og kvalitet
  • Dialog og involvering

Herudover søger vi en leder der:

  • Er nærværende så medarbejderne oplever sig set, hørt og taget alvorligt
  • Er handlekraftig og kan bistå medarbejderne med sparring og retning i deres daglige arbejde
  • Er medinddragende, anerkendende, kommunikerende og udviklingsorienteret
  • Oversætter og omsætter politiske beslutninger og mål til hverdagshandlinger
  • Sætter kerneopgaven i centrum og skaber rammer, så medarbejderne kan lykkes med opgaven
  • Uddelegerer tydeligt, tillidsfuldt og åbent opgaver
  • Skaber rammer for tværfagligt samarbejde, der muliggør helhedsorienterede løsninger for borgeren
  • Bevarer – sammen med medarbejderne – en arbejdsplads med trivsel og faglige resultater
  • Indgår som aktiv medspiller og ressource i ledelsesteamet

Faglig baggrund

  • Der kan være mange veje ind i dette job. Det der vejer tungest, er din erfaring og lyst til ledelse. Derudover kan du have en sundhedsfaglig uddannelse, eller være uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller have en tilsvarende relevant uddannelse.
  • Du har gerne praktisk erfaring med ledelse eller et ledelsestalent gemt i maven
  • Du kan se sammenhæng mellem drift, budget- og økonomi

Personlige kompetencer

  • Du skaber følgeskab gennem din engagerende kommunikation og stærke personlighed
  • Du har overblik og gennemslagskraft
  • Du er handlingsorienteret
  • Du er en klar og tydelig leder, som tør stå ved sit lederskab
  • Du er struktureret i din måde at arbejde på
  • Du er proaktiv, og har mod til selv at tænke nyt, se muligheder og bidrage med løsninger
  • Du har masser af humor, så vi kan grine sammen

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads som er præget af fælles ansvarlighed, og hvor vi sætter borgeren i centrum
  • Alsidige arbejdsopgaver
  • En tværfaglig arbejdsplads
  • Høj faglighed og kvalitet, hvor vi sætter store krav til os selv og hinanden
  • Fleksibilitet og medindflydelse på dit job og arbejdstid
  • En arbejdsplads i konstant udvikling

Praktiske oplysninger

Ansættelsesudvalget er bredt sammensat af medarbejdere, lederkolleger, en HR-konsulent og områdelederen.

Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og vurderer herefter, hvem der går videre til 2. samtalerunde. Ansøgerne vurderes ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet i job – og kompetenceprofilen. Der tages referencer på den ansøger som tilbydes jobbet efter 2. samtale.

Ansøgningsfristen er den 12. februar kl. 12.00. Ansættelsesudvalget mødes den 13. februar og træffer beslutning om, hvem der inviteres til 1. samtalerunde. De udvalgte får besked den 14. februar.

Den 1. samtalerunde afvikles den 17. februar og den 2. samtalerunde den 21. februar. Der gennemføres persontypetest ved hjælp af Master Person Analyse mellem 1. og 2. samtalerunde. Reserver gerne allerede nu datoerne i din kalender.

Ansættelse den. 1. april 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos distriktslederen for Hjemme- og Sygeplejen distrikt Midt Birgitte Hjorth 29741315.

www.odsherred.dk kan du finde yderligere information om Odsherred Kommune.

Jobansøgningen sker via hjemmesiden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Odsherred
Teamleder
Sjælland
Ledelse
Odsherred
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Handicapformidlingen ApS

    En fuldtids eller to deltids hjælpere søges – Vig

    Fuldtid

    4560 Vig, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Tinghøjvej 8, 4534 Hørve, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    4583 Sjællands Odde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 22, 4573 Højby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job