1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Høje-Taastrup
Nyt job

Høje-Taastrup Kommune

Teamleder til Familieafdelingen i Høje-Taastrup Kommune, Familie- og Dagtilbudscenteret

Fuldtid

Permanent

2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796346
|
Indrykket for 1 dage siden

I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi at styrke vores sagsbehandling for børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier og derfor ændrer vi vores organisering pr. 1. marts 2025, så Specialrådgivningen får egen teamleder. 

Teamlederens primære ledelsesopgave er faglig og personalemæssig ledelse af Specialrådgivningen, som varetager den samlede myndighedssagsbehandling for børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier i henhold til Barnets Lov, herunder særligt i forhold til hjælp og støtte efter lovens kapitel 8 om handicapkompenserende ydelser. Specialrådgivningen består af 10 fagligt engagerede børne- og ungerådgivere samt 1 socialfaglig koordinator. Teamet fremstår aktuelt, som et nyt team, idet flere af vores erfarne børne- og ungerådgivere er gået på barsel og enkelte har søgt nye udfordringer, og teamet har derfor flere nyansatte med forskelligt erfaringsgrundlag. Som ny teamleder skal du derfor have lyst til og gerne erfaring med teamudvikling, så teamets trivsel og arbejdsglæde kan understøtte en stabil daglig drift med høj faglighed og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen.

Specialrådgivningen har i forbindelse med implementering af Barnets Lov haft særligt fokus på inddragelse af børn og unge med funktionsnedsættelser i sagsbehandlingen og har blandt andet trænet anvendelse af metoden Talking Mats i inddragelsen af børn og unge med kommunikationsudfordringer, ligesom teamet har arbejdet med at træne observation, som inddragende metode. Familieafdelingen har generelt et stort fokus på at træne alle børne- og ungerådgivere i styrket inddragelse af børn og unge i egen sag og har et samlet en gruppe af rådgivere, som går forrest i denne udvikling, herunder udarbejder understøttende materialer og yder kollegial sparring i forhold til at styrke inddragelsen af alle børn og unge i egen sag. 

Mange familier har kontakt til Familieafdelingen, og selvom vi bestræber os på at følge de vejledende sagstal pr. rådgiver, så har vi mange opgaver og et højt tempo. Det er derfor en vigtig ledelsesopgave at støtte medarbejderne i at prioritere opgaver i dagligdagen og det forventes at teamleder og socialfaglig koordinator står til rådighed for dialog og sparring med medarbejderne. Yderligere forventes det, at teamlederen sikrer god oplæring af nye medarbejdere samt at medarbejderne understøttes i systematik og helhedsblik i tæt samarbejde med koordinator. 

Den socialfaglige koordinator bistår teamlederen i den faglige ledelse, og har bl.a. til opgave at have løbende sagsgennemgange med alle rådgivere, at varetage klagesagsbehandlingen samt at yde faglig sparring og deltage i svære borgersamtaler. Teamet har en velfungerende understøttelse i de administrative sagsbehandlingsprocesser, herunder beregninger m.m. 

Som et led i implementeringen af Barnets Lov er vi aktuelt særligt undersøgende på at udvikle gode understøttende arbejdsgange både for sagsbehandlingen og i det tværfaglige samarbejde. 

Teamlederen vil desuden få en række tværgående ledelsesopgaver relateret til Familieafdelingens samarbejde med øvrige faggrupper f.eks. overgange og helhedsorienteret sagsbehandling, så som Ungekoordinering, Familieplan og Voksenkoordinering samt deltagelse i møder om bevilling af STU m.m. Du skal derfor trives med at arbejde teambaseret og tværfagligt, ligesom du skal kunne agere selvstændigt.

Som teamleder i Familieafdelingen bliver du en del af et velfungerende lederteam af 4 teamlederkollegaer, der alle refererer til lederen af Familieafdelingen. I lederteamet arbejder vi tæt sammen om den daglige drift samt om den fælles udvikling af afdelingen.

Vi søger en teamleder med socialfaglig baggrund, som står stærkt i egen faglighed og har erfaring indenfor det specialiserede myndighedsarbejde på børneområdet, gerne med særlig erfaring i forhold til børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier eller med stor lyst til at sætte dig ind i området. Desuden skal du have gode samarbejds- og kommunikationskompetencer, som du kan anvende i dialogen med familierne og medarbejderne. 

Derudover søger vi en teamleder, som enten har erfaring med eller har lyst til at arbejde med personaleledelse. I Familieafdelingen lægger vi stor vægt på et godt og sundt arbejdsmiljø, og derfor er det vigtigt, at du, som teamleder, er en åben person med en inddragende og anerkendende ledelsesstil. Du skal samtidig kunne udvise tydelig ledelse samt stabilitet og forudsigelighed i dagligdagen, ligesom du skal være i stand til at træffe, til tider, hurtige men gennemovervejede beslutninger. Vi ønsker at værne om og udvikle vores gode arbejdsmiljø, og du skal derfor have lyst til at indgå i og bidrage til fortsat udvikling af arbejdsmiljøet, også i en til tider meget travl hverdag, hvor kompleksitet, stor arbejdsmængde og mangeartede opgaver er et vilkår.

Familieafdelingen består af:

  • Fremskudte rådgivere, som arbejder forebyggende på alle skoler og dagtilbud 
  • Akutteam, som håndterer alle akutte sager og vurderer alle underretninger 
  • Distrikterne Midt, Øst og Vest, som varetager sagsbehandlingen i de psykosociale sager.
  • Specialrådgivningen, som varetager sagsbehandlingen for børn og unge med funktionsnedsættelser. 
  • Anbringelsesteam, som varetager sagsbehandlingen for de anbragte børn og unge
  • 4 socialfaglige koordinatorer, som understøtter rådgiverne i det daglige arbejde

Familieafdelingen arbejder med afsæt i den løsningsfokuserede tilgang, og i det nye år vil rådgivernes supervision også tage udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede tilgang. 

Familieafdelingen anvender sagsstyringssystemet DUBU, som understøtter ICS, hvorfor erfaring hermed er en fordel. Ledelsesmæssigt anvendes DUBU dagligt til ledelsesinformation. Vi har god understøttelse af vores administration i forhold til styring og øvrige administrative opgaver.

Familieafdelingen er en del af Familie- og Dagtilbudscenteret (FDC), hvor en naturlig del af den fælles opgaveløsning er et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedspleje, skoler og dagtilbud samt PPR og Ungecenter samt indsatserne FamilieSporet, Styrket Familiebehandling og Pusterum. 

FDC’s vision og ambition om ”Nærende børne-, unge- og familieliv og fællesskaber” sætter retning for vores tætte tværfaglige samarbejde, hvor vi arbejder ressource- og helhedsorienteret sammen med familier og netværk om at skabe de bedste muligheder for børn og unges læring og trivsel i fællesskaber og for forældrenes udvikling og læring, så familierne oplever sig støttet i at mestre eget liv.

Vi søger en teamlederleder, der:

  • har en socialfaglig uddannelse
  • har erfaring indenfor myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
  • kan kommunikere tydeligt, og bevare overblikket i travle perioder 
  • kan navigere og prioritere i en stor og til tider kompleks arbejdsmængde
  • er engageret, kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • har et positivt menneskesyn samt er ressource- og udviklingsorienteret
  • arbejder helhedsorienteret med blik for det tværfaglige
  • trives både i et team og med at arbejde selvstændigt
  • er nysgerrig og i godt humør 
  • er tilgængelig for telefonisk sparring med døgnvagten fra fredag – fredag hver 5. uge

Vi kan bl.a. tilbyde dig: 

  • En spændende arbejdsplads, drevet af visioner og et højt ambitionsniveau
  • Et udfordrende lederjob med gode udviklingsmuligheder
  • Et højt fagligt niveau i afdelingen 
  • Gode kollegaer både i afdelingen og på tværs af kommunen
  • Tæt ledelsessparring i ledelsesteamet
  • Introduktionsprogram for nye ledere 
  • Lederuddannelse (DOL) på sigt, hvis du ikke har en diplomuddannelse i ledelse

Vil du vide mere om jobbet og høre hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du velkommen til at kontakte leder af Familieafdelingen Pernille Vestergaard Kleffel på telefon nummer 2041 3514 eller mail [email protected]

Ansættelse pr. d. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest, ligesom der, efter aftale med dig, bliver indhentet referencer. 

Ansøgningsfristen er d. 16.01.2025. 

Vi holder 1. samtale onsdag d. 22.1.2025 og 2. samtale onsdag d. 29.01.2025, hvis du går videre til 2. samtale, skal du tage en personprofil test i perioden, som du vil få en tilbagemelding på fra en HR-konsulent.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Høje-Taastrup
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Høje-Taastrup Kommune

    Pædagogisk leder til Børnehuset Blåkilde

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job