1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Serviceindgang

Teamleder til Indkøbs- og Finanssupport

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2763024
|
Indrykket for 8 dage siden

Brænder du for at udøve ledelse i en kvalitetsbevidst og udviklingsorienteret organisation?

Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor vi prioriterer at være en kompetent og serviceorienteret samarbejdspartner for vores brugere i alle kommunens forvaltninger.

Hvem er vi?
Indkøbs- og Finanssupporten består af 16 medarbejdere og er sammen med to andre fagområder organiseret i Serviceindgangen, som er første kontaktled, når ca. 45.000 ledere og medarbejdere i hele kommunen skal have hjælp fra Koncernservice. Samlet modtager Serviceindgangen ca. 200.000 telefoniske eller skriftlige henvendelser om året.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • at sikre tydelige mål og rammer for udviklingen af det faglige arbejde i teamet og aktivt arbejde for trivsel, god performance og teamånd blandt medarbejderne
  • opretholdelse af et højt serviceniveau og sikre, at nye initiativer implementeres og virker i praksis

Du indgår i kontorets ledergruppe, hvor de tre teamledere sammen med kontorchefen står for ledelsen af kontoret og sikrer det kontinuerlige arbejde med vores arbejdsfællesskaber og det gode sociale klima i hele kontoret, men også helhedstænkning, videndeling og samarbejde med resten af organisationen.

Indkøbs- og finansområdet er for nylig blevet lagt sammen. Styringen af denne forandring fagligt og socialt er den væsentligste opgave for dig.

Hvad med dig?
Vi forventer, at du har solid erfaring med indkøb og økonomi og har erfaring med eller mod på at prøve kræfter med ledelse.

Du er en god kommunikator, som kan sætte retning, og du trives med at samarbejde og bidrage på tværs.

Det vil derudover være en absolut fordel, hvis du har erfaring med at styre en driftsorganisation og kender til arbejdet i en politiskledet organisation.

Du har helt sikkert evnen til at danne tætte samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper og arbejdsområder, har fokus på data og er optaget af effektivitet og sætter pris på faglig udfordring og udvikling.

Du får et spændende og udviklende teamlederjob, hvor du sætter præg på udviklingen af København. Det sker i et godt kollegialt miljø, hvor du har stor mulighed for at udvikle dig.

Dine faglige og personlige kompetencer
Det vil være godt, hvis du har erfaring med kundesupport i et callcenter og gerne i relation til support af indkøbere med brug af elektroniske varekataloger.

Har du erfaring med SAP SRM er det en yderligere fordel, men det er ingen betingelse.

Vi ser gerne, at du

  • er en dygtig og tillidsopbyggende personaleleder, der kan sikre, at medarbejderne trives, og at de udvikler sig både personligt og fagligt
  • evner at sætte rammerne for en effektiv drift, kan ressourceplanlægge samt drive processer og bemande opgaver hensigtsmæssigt
  • er en god kommunikatør, der kan formidle politiske mål og beslutninger meningsfuldt til dine medarbejdere samt skabe en tydelig retning
  • evner at skabe relationer og kan se værdien i at indgå i et større ledelsesteam, hvor vi løser store dele af opgaven sammen
  • er en robust og empatisk rollemodel med tydelige værdier og en åben og ærlig tilgang til ledelse

Vi kan tilbyde dig

  • en central rolle for at sikre god sagsbehandling og service til brugerne i Københavns Kommune
  • dygtige, engagerede og kompetente kolleger
  • en ambitiøs arbejdsplads med højt tempo og mulighed for at bidrage til udvikling
  • en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • kantineordning, massageordning og andre personalegoder
  • mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen
  • et moderne, attraktivt kontordomicil tæt på Fuglebakken Station i København

Vi søger for, at du får en god introduktion til jobbet og opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Nina Grønhøj på 23 28 51 45 eller kontorchef Bodil Jakobsen på 20 46 75 77.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi forventer at have samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristen.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

    Erfaren teamleder søges til outsourcet It og leverandørstyring i Klimadatastyrelsen

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job