Er du en erfaren, engageret og dygtig jurist, som søger et job med mening? Så er du måske vores nye juridiske teamleder. Som juridisk teamleder er du med til at sikre, at vi træffer juridiske afgørelser og yder juridisk rådgivning af høj kvalitet. Derudover vil du skulle koordinere, optimere og udvikle jurateamets opgaver.
Vores ønsker til dig - og hvad vi tilbyder
Du skal være engageret og løsningsorienteret og have lyst til ledelse. Men du behøver ikke have erfaring med ledelse da du vil blive del af et erfarent lederteam.
Du stiller store krav til din egen og andres faglighed, både når der er tale om udviklingsopgaver, og når der er tale om mere driftsprægede opgaver. Det er afgørende, at du er nysgerrig, helhedsorienteret og grundig - ligesom det er afgørende for os, at du har lyst og evner til at løfte andres faglige niveau på en god måde.
Du vil komme til at arbejde med følgende
Fiskeriområdet står midt i en rivende udvikling
Der sker rigtig meget på fiskeriområdet både nationalt og internationalt, som har stor indflydelse på den måde, vi i styrelsen forvalter fiskeriområdet på – og tilrettelægger det daglige arbejde.
Udover fiskeriområdet har vi også en højt specialiseret landbrugsafdeling som blandt andet beskæftiger sig med genetisk modificerede planter, husdyrsgenetiske ressourcer, import, eksport og landbrugets fonde.
Jura & Compliance spiller en central rolle forhold til at sikre at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har en effektiv forvaltning og administration både inden for det fagspecifikke og inden for de generelle forvaltningsretlige emner.
Om Jura & Compliance
Jura & Compliance er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen juridiske kontor. I øjeblikket ledes kontoret af en kontorchef og en teamleder – og da vi er et kontor, som er under opbygning savner vi endnu en teamleder i kontoret.
Kontoret består derudover af 12 jurister, en administrativ medarbejder og en revisor. Der er god energi til stede og vi har mange opgaver både udviklingsopgaver og de mere driftsorienterede.
Som vores nye teamleder bliver din hovedopgave at have ansvar for den faglige og personalemæssige ledelse af det ene af kontorets to teams.
Vi forventer, at du som leder er nærværende og anerkendende og forstår at uddelegere ansvar og samtidig følger sagerne til dørs. Du skal ligeledes have mod på at være godt inde i det faglige.
Kontoret har medarbejdere både i København og i Jylland, hvorfor for der må påregnes rejseaktivitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, er ledig til besættelse pr. 1. juni 2025 eller hurtigst muligt. Ansættelse vil ske som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.
Ansættelsesområdet er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og tjenestestedet er Nyropsgade 30, 1780 København V.
Ansøgning
Søg online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 14. april 2025. Samtaler forventes afholdt den 16. april 2025.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Carl Christian Lange Larsen på tlf. 72 18 59 01 eller e-mail [email protected]
Du kan læse mere om Fiskeristyrelsen på www.lfst.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir