Er du den fleksible holdspiller med det store overblik, der har lyst til at være en del af et arbejdsmiljø, der er kendetegnet af kvalitet, faglig stolthed og god energi? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en dygtig og engageret kollega, der har lyst til at være med til at sikre, at vores kunder på B-t-B-markedet inden for have- og anlægsbranchen får den bedste service – leveret med afsæt i vores værdier om at være ordentlige, ansvarlige og troværdige.
En afvekslende og udfordrende hverdag
Din opgave bliver, i tæt samarbejde med salgsafdelingen, at planlægge og koordinere vores ordreafvikling på den mest effektive måde.
Du kommer til at arbejde med følgende områder:
· Lagerstyring i vores ERP-system
· Varemodtagelse og kvalitetskontrol
· Pakning af ordrer og vareudlevering
· Kontakt til kunder, der afhenter planter
· Bemandingsplanlægning
· Ad hoc opgaver
Dygtig planlægger med plantekendskab
Med afsæt i dit plantekendskab varetager du kvalitets-kontrol af vareleverancer og forsendelser. Du har det nødvendige overblik, så du kan planlægge og koordinere de daglige opgaver.
Du er sandsynligvis uddannet planteskolegartner eller tilsvarende, eller også har du din viden om haveplanter gennem praktisk erfaring.
Du har erfaring fra en lignende stilling som teamleder, og du er god til at kommunikere med kolleger og kunder. Du arbejder ubesværet med IT, og begår dig fint på engelsk.
Struktureret og følger op på tingene
Du er en dedikeret og imødekommende holdspiller, der bidrager med en positiv indstilling og et godt humør. Også når tingene går stærkt. Herudover er du:
· Struktureret og følger op på tingene
· Fleksibel i en sæsonpræget virksomhed
· Robust – både fysisk og mentalt
Vil du med på holdet?
Du får et selvstændigt og afvekslende job med en stor kontaktflade. Du bliver leder for 2-3 kolleger i teamet og får reference til afdelingslederen i Have & Anlæg. Arbejdsstedet er virksomhedens adresse i Børkop.
Vi tilbyder gode og ordnede ansættelsesforhold og en løn, der modsvarer kravene i stillingen og dine kvalifikationer.
Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi forventer, du har viljen og evnerne til at sætte dig ind i vores forretningsgange og systemer – og at du løbende har lyst til at tilegne dig ny viden inden for fagområdet.
Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi vil gerne have dig med på holdet hurtigst muligt – men vi er også klar til at vente på den helt rigtige kollega.
Er du klar til snak? Så send os dit CV på [email protected].
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Moberg på 60 10 09 90.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir