Giv gæsterne minder for livet som Teamleder i LalandiaDrømmer du om et job, hvor du skaber glæde hver dag – både for gæster og kollegaer? Nu har du chancen for at blive Teamleder i Lalandias restauranter, hvor smil og fællesskab er en del af hverdagen. Vi søger en passioneret leder, der brænder for at skabe unikke oplevelser i vores fantastiske ferieunivers.
Om at være Teamleder hos os:Hos os er der altid godt humør på menuen, og som Teamleder får du chancen for at skabe minder, der varer hele livet – både for vores gæster og de værter, du skal være leder for.
Vi bemander udelukkende vores ”hus” med værter, der både gider gæster og kollegaer, og som ikke syntes, det lyder banalt at være flink og flittig.
Hos os kan du vokse som leder gennem vores træningsprogram og blive en del af en virksomhed, der tror på dit potentiale.
Du skal være indstillet på at arbejde, når andre holder fri. Du vil indgå i en vagtplan, hvor der nogle måneder arbejdes mere end andre, men du vil stadigvæk få din fulde løn.
Man kan ikke drive en restaurant, som emmer af varm velkomst og god stemning, hvis man ikke konstant er ude på gulvet, henne ved bordene og tilbage igen. Det betyder, at vi tager værtsrollen som Teamleder alvorligt. Vi har øje på bordene, kollegaerne og vi taler gerne med vores gæster.
Du refererer til Restaurantchefen, og sammen med en Teamleder mere sørger I tre for, at vores Bones restaurant samt buffetrestaurant Il Bambino bliver en oplevelse af de gode i det samlede puslespil, som udgør gæsternes helhedsoplevelse i Lalandia. Ligesom I også sikrer at arrangementer i Digehuset afvikles professionelt, uanset det drejer sig om møder, konferencer eller små og store festarrangementer.
Hvad tilbyder Lalandia dig:- En fuldtidshelårsstilling i en virksomhed hvor 2 dage sjældent er ens
- Trygge ansættelsesforhold med mange personalegoder
- 450 andre dedikerede kollegaer som bare venter på at byde netop DIG velkommen
- Glade gæster som taler om dig efter deres besøg, og som vil elske at møde dig igen
- En plads på holdet i en virksomhed under konstant udvikling
- Mulighed for at være med til at sætte dit eget præg på driften og udviklingen
- Flad organisation hvor vi hjælper hinanden.
Hvem er du:Vi leder efter dig, der elsker en travl hverdag, finder glæde i små øjeblikke og aldrig går på kompromis med den gode stemning.
- Erfaring med tjenerfaget – enten faglært eller med flere års erfaring
- Passion for at motivere og arbejde med mennesker, især dem fra generation Z, som vi har mange ansat af
- Fokus på værtskab og omsorgssalg
- Du elsker at drifte, da dit arbejde vil være i restauranterne på gulvet
- Du elsker at vise vores øvrige værter, hvordan tingene på gulvet skal udføres
- Du er socialt anlagt og glad for børn
- Du er ordensmenneske, bevarer overblik i en travl hverdag og har øje for detaljerne.
- Du har gode sprogkundskaber og kan også betjene en PC
Er du klar til at tage styringen og sprede glæde som teamleder i Lalandia? Send din ansøgning og en kort video, hvor du fortæller, hvorfor vi skal vælge dig. Vi afholder samtaler løbende.
Har du brug for at stille spørgsmål, før du søger, kan du kontakte F&B Manager Camilla Nielsen på tlf. 4191 8410. Vi glæder os til at lære dig at kende.