Er du en inspirerende og lyttende leder med stærke evner inden for driftsstyring? Har du lyst til at spille en central rolle i den fortsatte udvikling af Movias Trafikcenter? Så er du måske vores nye teamleder!
Din hverdag som teamleder
Som teamleder for Movia Trafikcenter vil du stå i spidsen for et dedikeret team af medarbejdere, der dagligt servicerer Movias Trafikcenter. Du får ansvar for at sikre effektiv drift og høj servicekvalitet, samtidig med at du udvikler og motiverer dit team gennem en nærværende og engageret ledelse.
Overordnet har Køreplaner og Trafik ansvar for, at Movia er excellent til at lave køreplaner til gavn for kunder, kommuner og regioner og operatører gennem implementering af den trafikbestilling kommuner og regioner har foretaget.
Køreplaner og Trafik skal også sørge for, at de løbende ændringer, der er brug for i trafikkens afvikling, kan formidles til operatørerne og være med til at sikre, at ændringerne kan kommunikeres til kunderne.
Som teamleder for Movia Trafikcenter skal du bidrage til de overordnede mål ved:
- Styrkelse af den fælles faglighed og vedligeholdelse af grundopgaverne i Movia Trafikcenter
- Definition af klare snitflader og processer ift. interne og eksterne interessenter
- Udvikling af værktøjer til produktion af 'den gode omlægning' og trafikinformation og de faglige processer i den forbindelse
- Udvikling af specialfaglighed på grupper af medarbejdere til at varetage specielle opgaver og interessenter
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Sikre stabil og effektiv drift gennem planlægning, opfølgning og rapportering
- Lede, coache og udvikle medarbejderne i teamet
- Optimere processer og implementere nye initiativer, der styrker kundeoplevelsen
- Skabe et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor trivsel og fælles ansvarlighed er i fokus
Hvem er du?
Vi søger en leder, der trives i et dynamisk driftsmiljø, og som kan balancere daglig drift med udviklingsopgaver. Du er en motiverende og nærværende leder, der formår at inspirere dit team til at levere deres bedste, samtidig med at du holder fokus på kundetilfredshed og servicekvalitet.
Vi forestiller os, at du:
- Har nogen ledererfaring fra en lignende funktion
- Er velformuleret på både dansk og engelsk, skriftligt som mundtligt
- Har teknisk forståelse og evner at arbejde med komplekse systemer
- Har en struktureret tilgang til opgaver og er god til at skabe overblik
Vi tilbyder:
Du bliver en del af området Køreplan- og Trafik med reference til områdechefen. I området er der 24 medarbejdere med godt humør og højt til loftet.
Lyder dette som den rette mulighed for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Løn forhandles i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.
Ansøgning:
Tiltrædelse: Snarest muligt. Intern kvalificeret kandidat haves.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. marts 2025.
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Køreplan og Trafikchef Poul Bayer på tlf. 22 83 16 42 eller på mail
[email protected].
Movia som arbejdsplads
Movia transporterer årligt ca. 180 millioner passagerer på vores knap 450 buslinjer, ni lokalbane-strækninger, fem forskellige Flextrafik-ordninger og i vores plustur-ordning - det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab. Vi arbejder desuden aktivt med den grønne omstilling og sætter løbende elektriske busser og havnebusser i drift, så vi kan nå vores ambition om at være fossilfrie i 2030.
Movia er desuden en dynamisk arbejdsplads. Vi løser problemer i driften nu og her, fordi vores passagerer er afhængige af bus, tog og Flextrafik i hverdagen og til fritidsformål. Vi arbejder også for at forbedre vores produkter og services på den lange bane.
Vi bor centralt placeret mellem Valby St. og København Syd St., og du kan tage bussen lige til døren på Toftegårds Plads. Vi har en uformel omgangstone, og som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost samt flextid og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det. Vi er en røgfri arbejdsplads med træningsrum og motionsaktiviteter, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv - nu og i fremtiden.
Læs mere på moviatrafik.dk