1. Alle Job
  2. IT
  3. Jammerbugt

Rådhuset, Aabybro

Teamleder til Borgerservice og Digitalisering

Fuldtid

Permanent

Toftevej 43, 9440 Aabybro, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2713571
|
Indrykket for 7 dage siden
Udviklingsorienteret og nærværende teamleder med interesse for borgerservice og digitalisering

Vil du være med til at fortsætte Jammerbugt Kommunes vigtige arbejde med digital udvikling og god borgerservice? Så har vi en attraktiv stilling ledig som teamleder med personaleansvar for Borgerservice og Digitalisering.

I Digitalisering, Borgerservice og Indkøb løser vi en bred vifte af opgaver, som tilsammen sikrer kommunens borgerbetjening, digitalisering og drift af IT. Afdelingen består af tre teams – Borgerservice, Digitalisering og IT-drift.

Som teamleder får du personaleansvar for 18 medarbejdere fordelt på henholdsvis Borgerservice og Digitalisering. Du bliver leder i et område med stor omskiftelighed og udvikling i opgaverne, som spænder over borgerbetjening, sagsbehandling, informationssikkerhed og digitalisering.

Din primære opgave er personaleledelse og udvikling. I det daglige arbejde bliver du hjulpet af afdelingens erfarne medarbejdere samt den faglige koordinator for Borgerservice, som du vil få et tæt samarbejde med. Digitalisering og god service til borgere og medarbejdere er vigtige områder i Jammerbugt Kommune, så du vil desuden få ledelsesansvaret for en række strategiske indsatser. Det omhandler for eksempel digitalisering internt i afdelingen og udvikling af samarbejdet med resten af organisationen, hvor der er fokus på både optimering af arbejdsgange og på at sikre en sammenhængende indsats for borgerne.

Vi tilbyder en stilling med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at indgå i en god og velfungerende afdeling, hvor vi lægger vægt på, at der er kort vej fra tanke til handling og på at løfte i flok, så vi i fællesskab får tingene til at ske. Vi prioriterer de gode relationer og tillid i samarbejdet, og du vil i stillingen således blive understøttet af afdelingens samlede ledelsesteam, som ud over dig som teamleder består af chefen for afdelingen samt en koordinator for henholdsvis IT-drift og Borgerservice.

Ønsker til dig som teamleder
Du får personaleansvar for medarbejdere, som varetager mange forskelligartede opgaver, i et miljø hvor der tages hensyn til den enkelte. Det er derfor vigtigt, at du som teamleder er nærværende, motiverende og har fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor udvikling af opgavevaretagelsen og medarbejderne sker gennem dialog og sparring.

Vi lægger desuden vægt på, at du
  • Har relevant ledelseserfaring fra en politisk styret organisation, herunder håndtering og opfølgning på administrative opgaver
  • Er en involverende og empatisk personaleleder, der formår at skabe tryghed under forandringer og bakker op i vanskelige situationer
  • Kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Kan indbyde til dialog men samtidig sætte retning og være vedholdende, når det er nødvendigt
  • Prioriterer og evner at samarbejde og skabe gode relationer både internt i afdelingen og med eksterne parter

Det er ikke afgørende, at du er ekspert på fagområdet, men det er vigtigt, at du har interesse i kommunens relation til borgeren og den digitale udvikling på området. Du skal desuden være klar til at lære nye opgaveområder at kende, så du kan medvirke til at sikre driften og fagligheden i afdelingen.

Yderligere oplysninger
Dit faste arbejdssted er rådhuset i Aabybro. Da du skal rundt på kommunens arbejdspladser, er det nødvendigt, at du har kørekort.

Vil du vide mere om stillingen som teamleder, kan du kontakte Jacob Holst Pedersen, Chef for Digitalisering, Borgerservice og Indkøb, på telefon 41 91 24 56.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 13. oktober 2024 kl. 12.00.
Vi forventer at gennemføre samtaler den 22. oktober og en evt. anden samtalerunde den 28. oktober.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Nordjylland
Teamleder
Jammerbugt
IT
Nordjylland
IT
Jammerbugt

Andre job der minder om dette

    Jammerbugt Kommune

    Afdelingsleder til Kattedamsvej på Aabybro Skole

    Fuldtid

    Toftevej 43, 9440 Aabybro, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Få nye udfordringer i en stor virksomhed med et stærkt fællesskab. Harald Nyborg udvider med flere butikker og søger butikschefer i områderne Jylland, Fyn og Sjælland. Drømmer du om at arbejde i en bu... Læs mere
    Harald Nyborg A/S

    Fuldtid

    Industrivej 18, 9490 Pandrup, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Skelagervej 9, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job