1. Alle Job
  2. Land-, skov- og havebrug
  3. Odense

Landbrugsstyrelsen

Teamleder til to teams i enheden

Fuldtid

Permanent

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812322
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du erfaring med eller lyst til ledelse? Synes du, at det lyder spændende at indgå i ledelsesgruppen i en velfungerende enhed med fokus på skov- og naturforvaltning? Har du interesse i at arbejde med regler, der gælder både nationalt og internationalt? Og kan du li’ at arbejde i en hverdag, hvor der både er masser af sager og fokus på sikker drift, men også vigtige internationale opgaver der skal løses særligt i 2025? Så søg jobbet som teamleder i vores enhed Skov.

International naturforvaltning i dansk kontekst
Du vil som teamleder få direkte personaleansvar for de to teams ’EUDR’ og ’CITES’, der tilsammen består af 15 dedikerede medarbejdere, heraf fem dygtige studentermedhjælpere.

Omdrejningspunktet for Team CITES er styrelsens opgaver i forbindelse med Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora (CITES), der er en international konvention til kontrol af international handel med vilde dyr og planter. Teamet har ansvar for udstedelse af særlige tilladelser og certifikater for at sikre en bæredygtig handel i overensstemmelse med CITES-konventionen og EU-regler og har en stor mængde sagsbehandling i hverdagen. Teamet er også ansvarlig for national lovgivning inden for fuglehold, jagt med rovfugle og autorisation af zoologiske konservatorer.

Omdrejningspunktet for Team EUDR er styrelsens opgaver i forbindelse med Deforestation-Free Regulation (EUDR). Forordningen kræver, at specifikke råvarer og produkter, ofte associeret med global skovrydning, skal leve op til en række krav for at kunne handles og importeres til EU. Disse råvarer er hhv. soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ. Teamet skal føre tilsyn med relevante danske virksomheder og har ansvar for håndhævelse og vejledning af danske virksomheder om EUDR. Derudover deltager teamet i EU-koordinering på området.

Herudover består enheden Skov af to andre teams vedrørende skov og fredning. I alt er vi 34 medarbejdere i enheden.

Vi arbejder både i teams og på tværs i organisationen og vi har tæt kontakt med andre enheder i styrelsen og med departementet. Der er desuden tæt samarbejde med andre styrelser, andre ministerier samt EU-Kommissionen. Der er mange sager, som løses af teamet selv, men der er også en del direktions- og departementsbetjening, hvor opgaverne typisk skal løses med kort varsel. I 2025 vil der være stort fokus på det danske EU-formandskab, hvor vi bl.a. har opgaver og ansvar i forbindelse med afholdelse af Conference of the Parties (CITES COP 20) hvor gennemførelsen af CITES konventionen gennemgås.

Din rolle som teamleder og vores forventninger til dig
Du er en leder, der motiverer og skaber gode resultater gennem medarbejdertrivsel, og du indgår aktivt i enhedsledelsen sammen med kontorchefen og en funktionsleder, der har ansvar for de to øvrige teams. Vi sætter sammen mål og retning for enheden og får den daglige drift til at fungere optimalt. Du har ansvar for både faglig og personalemæssig ledelse af de to teams, og du bistår dine medarbejdere i begge teams med opgavevaretagelsen.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, eks. inden for jura, samfundsvidenskab eller naturvidenskab, men trives med at arbejde tværfagligt
  • Har erfaring med eller lyst til at prøve kræfter med personaleledelse
  • Er god til at sætte retning og motivere og tager ansvar for såvel egne opgaver som teamets udvikling
  • Kan planlægge og prioritere opgaver og ressourcer og holde overblikket
  • Har solid erfaring med offentlig forvaltning/ politisk ledet organisation
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
  • Formår at skabe positive relationer.
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med EU-samarbejde og EU’s beslutningsprocesser, evt. fra et departement.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, ønskes besat hurtigst muligt.

Har du lyst til at vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Hahn Kristensen på telefon +45 61 88 90 49.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er en ny styrelse, som består af opgaver fra det tidligere Miljøstyrelsen samt opgaver fra det tidligere Landbrugsstyrelsen. Du kan læse mere om styrelsen på https://sgavmst.dk/.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (inkl. karakterer) og eventuelle andre relevante bilag online i vores rekrutteringssystem senest den søndag den 26. januar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 30. januar 2025 og 2. samtaler mandag den 17. februar. Du skal være indstillet på at gennemføre test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teamleder
Syddanmark
Teamleder
Odense
Land-, skov- og havebrug
Syddanmark
Land-, skov- og havebrug
Odense

Andre job der minder om dette

    Rentokil Initial

    Teamleder, Rentokil Fyn

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Østerbro 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job