1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Skanderborg

Vejdirektoratet – Skanderborg

Teamleder til Projektassistance

Fuldtid

Permanent

Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886758
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du motiveret af lederrollen og trives du i et miljø, hvor faglighed, engagement og kvalitet er i fokus? Så er du måske vores nye leder for et nyoprettet team af projektassistenter.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Her spiller Anlægsdivisionen en vigtig rolle.

Som teamleder får du ansvaret for otte dygtige medarbejdere, som er fordelt på Vejdirektoratets kontorer i Hedehusene, Middelfart og Skanderborg. Sammen skal I understøtte gennemførelsen af vores mange og vigtige anlægsprojekter.

Der er tale om en nyoprettet stilling for et velfungerende team . I takt med en voksende projektportefølje er der behov for et større ledelsesfokus - både for medarbejderne og for områdeledelsen – og det er her, vi har brug for dig,” fortæller områdechef for Mindre Anlæg Helle Liocouras Nielsen.

Dine opgaver som teamleder
Som teamleder er det din opgave at skabe overblik over teamets administrative og tekniske kompetencer, at afdække divisionens behov for projektassistance og identificere, om der er behov for implementering af nye værktøjer, så vi sikrer den faglige udvikling af teamet i forhold til efterspørgslen.

Du vil bl.a. få ansvaret for:

  • personaleledelse af otte medarbejdere
  • koordinering og fordeling af ressourcer til Vejdirektoratets portefølje af anlægsprojekter
  • udvikling af teamets fagligheder
  • elever i Anlægsdivisionen
  • den faglige udvikling af medarbejderne
  • sikre at teamet arbejder sammen mod fælles mål og leverer inden for de fastsatte rammer
  • skabe et miljø af tillid, hvor medarbejderne har mulighed for at vokse og udvikle sig
  • varetage egne projektassistentopgaver
Du bliver en del af Vejdirektoratets ledergruppe og du vil referere til områdechef Helle Liocouras Nielsen. Ledelse i Vejdirektoratet kan karakteriseres ved en uhøjtidelig samarbejdsform, hvor åben dialog, tillid og engagement præger dagligdagen.

Din profil
Vi ser gerne, at du:

  • kan skabe et godt overblik over opgaverne og kan uddelegere, koordinere og prioritere i en travl hverdag
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt til både kollegaer og samarbejdspartnere
  • er proaktiv, initiativrig og serviceminded
  • er god til at arbejde selvstændigt
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med administrative og koordinerende opgaver i tilknytning til projektstyring og også gerne kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation.

Om os
Anlægsdivisionens opgave er at varetage projektstyringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark og at sikre projekternes anlægsoverslag og økonomiske analyser.

Du bliver ansat i Anlægsdivisionens område Mindre Anlæg, som består af 26 engagerede og dygtige medarbejdere, der primært arbejder med projektledelse, projektassistance, kvalitets- og økonomistyring. Projektassistentteamets otte medarbejdere er fordelt på kontorerne i Skanderborg, Middelfart og Hedehusene.

Områdets medarbejdere har en hjertelig og uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat med titel som teamleder. Ansættelse sker efter gældende statslig overenskomst med mulighed for ansættelse som chefkonsulent og for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg afhæng af din bopæl.

Hvis du vil vide mere om stillingen…
… er du velkommen til at kontakte områdechef Helle Liocouras Nielsen eller på [email protected].

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest onsdag d. 9. april 2025. Vi forventer at afholde to samtalerunder og en personlighedsanalyse. Samtalerne forventes afholdt den 22. og 23. april samt d. 25. april 2025.

Opstartsdato er den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter. Der vil blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Skanderborg
Leder
Midtjylland
Teamleder
Skanderborg
Teamleder
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Fællesskabetshus Ry

    Leder af plejecentret i Fællesskabets Hus i Ry

    Fuldtid

    Alleen 2, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Ørstedsvej 11, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Siimtoften 2, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Samler du på gode oplevelser? Bliv salgselev i Kvickly Vi har elev job i enten food eller nonfood Er du klar til en sjov og lærerig hverdag, der indeholder praktik og korte, fede skoleophold? Brug 2 å... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Vroldvej 57, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

Søg efter andre job