VKAREN.DK-REKRUTTERING søger en Teamleder til nathold hos IRD Fuel Cells A/S i Odense
Har du teknisk snilde og en teamleder gemt i maven? Så er du måske den, vi leder efter!
Om jobbet
IRD Fuel Cells A/S har travlt i deres MEA-produktion, og søger derfor en teamleder til deres nathold.
Du får en rolle som medarbejdende teamleder, hvor din vigtigste opgaver er at få produktionen til at køre så godt som muligt og samtidig deltage i driften med dine kollegaer. Du vil fungere som bindeleddet mellem produktionslederen og produktionen, og du skal sikre, at alle får de bedste muligheder for at udføre deres arbejde.
Dine primære opgaver vil være:
Du arbejder på fast nathold på en 4-dages uge.
Arbejdstider:
Søndag: kl. 19.45-06.15
Mandag-onsdag: kl. 21.45-06.15
Vi forventer
Du kan have en baggrund som Automatiktekniker, Produktionsteknolog eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring som teamleder i en lignende stilling, men det også være, at du ser det som et naturligt næste skridt i din karriere. Det vigtigste er, at du har lyst til at gå forrest, koordinere opgaverne i teamet, og at ingen opgaver er for store eller for små. Vi forventer, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og at du er god til IT. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Navision.
Din profil
Vi søger en engageret teamleder, der er ansvarsbevidst, kvalitetsbevidst og ved, at selv små fejl kan have stor betydning. Du har øje for detaljen og flair for optimering. Du er god til at kommunikere med alle slags mennesker fra mange forskellige kulturer, og du har fokus på, at dit budskab når frem. Du er åben, imødekommende og opmærksom på dine omgivelser, så dit team stoler på dig og ikke tøver med at gå til dig.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en fastansættelse på nathold. Du bliver en del af et team på 7 dygtige kollegaer, som har et godt samarbejde og sammenhold. Du bliver lært grundigt op og får god mulighed for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling med bred faglig og international diversitet, og hvor trivsel er i fokus.
Du får løn og pension efter overenskomst, samt fritvalgskonto og mulighed for kantineordning.
Virksomheden
IRD Fuel Cells er i vækst, og udviklingen af brændselsceller som én af fremtidens energiteknologier præger hver eneste dag. IRD har et tæt samarbejde på tværs af alle afdelinger og sætter stor pris på engagement og idéer til at udvikle både deres produkt, deres processer og deres hverdag.
IRD er ISO45001 arbejdsmiljøcertificerede og har stor fokus på både trivsel, udvikling og uddannelse. IRD er placeret i Tietgenbyen ved Odense, hvor de bor i åbne og tidssvarende lokaler med gode personaleforhold. Du kan læse mere om IRD Fuel Cells A/S på www.irdfuelcells.com
Ansøgning
Matcher ovenstående dine kvalifikationer og kan du se dig selv i rollen, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Clara Wiktoria Dahl på tlf. 70201512 alle hverdage.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir