1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Odense
Nyt job

Syddansk Universitet

Teamorienteret HK- eller AC-medarbejder til Registratur, SDU Uddannelse

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837237
|
Indrykket for 1 dage siden

Registratur under SDU Uddannelse søger en engageret og systematisk HK- eller AC medarbejder til fast stilling med tiltrædelse 1. april 2025 gerne før. 

Registratur er en udpræget driftsafdeling, som er ansvarlig for den samlede, generelle studieadministration ved Syddansk Universitet. I tæt samarbejde med universitetets fem fakulteter sikrer vi progression og legalitet i de studerendes studieforløb fra indskrivning til dimission. 

Registratur har bl.a. ansvaret for at de studerende har mulighed for at tilmelde sig korrekte fag, samt sikre legaliteten i den studerendes studieforløb.

I Registratur arbejder vi teamorienteret. Det viser sig i hverdagen ved, at afdelingen er organiseret i flere teams, der hver fokuserer på et fagligt område. I de enkelte teams findes mange typer opgaver fra de meget komplekse til de mere trivielle, og de løses i teamet på skift af alle teammedlemmer. 

Dagligdagen er præget af mange relationer, varierende opgaver og tæt koordinering med resten af afdelingen og samarbejdspartnere.

Dine opgaver

De daglige arbejdsopgaver vil være præget af drift, og vil især indeholde følgende: 

  • opbygning af uddannelsesstruktur i STADS på baggrund af den skrevne studieordning, bekendtgørelser og lovgivning
  • oprettelse af aktiviteter og udbud i STADS
  • administrativ servicering af studerende i relation til tilmelding, dispensation, udskrifter m.m.
  • registrering af studerendes undervisnings- og eksamensaktiviteter 
  • sikre at der er overensstemmelse mellem gældende eksamensregler og registreringerne
  • udstedelse af eksamensbeviser 
  • implementering af studienævnsafgørelser
  • udførelse af diverse kontroller og legalitetstjek på studerende 
  • skriftlig kommunikation med studerende på både dansk og engelsk

Dine kompetencer

Registratur søger en medarbejder, der evner at sætte sig ind i en kompleks verden af regler og systemer, som har et godt overblik og lyst til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor der stilles krav til fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen. 

Samtidig skal du trives i et meget tæt teamsamarbejde, hvor ingen har egne driftsopgaver. 

Har du de rette kompetencer, vil der også være mulighed for at medvirke til udvikling, systematisering og formidling af procedurer og deltage i arbejde på tværs af universitetet med fokus på procesoptimering og udvikling. 

Vi ser ind i en periode med forandringer i det uddannelsesadministrative landskab på SDU, hvor identificering og formidling af processer og kerneopgaver bliver essentielle færdigheder for afdelingen. 

Du er en rigtig god kandidat til stillingen, hvis du ud over ovennævnte samtidig er serviceorienteret, relationsskabende, humørfyldt og ansvarsbevidst. 

Kendskab til uddannelsessektoren vil blive vægtet højt. Desuden benytter SDU administrationssystemet STADS, og kendskab til dette vil være en fordel. 

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstids-ordning og tiltrædelse senest 1. april 2025, men gerne før.     

Hvad kan vi tilbyde

Registratur er en del af SDU Uddannelse på Syddansk Universitet. Vi er pt. 16 medarbejdere i afdelingen, organiseret i 5 teams med mellem 2 og 4 medarbejdere i hvert team, der alle er placeret i Odense. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med mange forskellige kontakter i en stor organisation, der er i konstant forandring. Vi lægger i afdelingen stor vægt på åbenhed og en uformel omgangstone og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Rikke Tolstrup på 6550 8696.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo februar.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Ingen dokumenter i forbindelse med ansøgning bør indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansættelsessted: Odense

Ansøgningsfrist: 20. februar 2025 kl. 23.59.59. 

Om SDU                   
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddansk Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.

De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mange facetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Syddanmark
Koordinator
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Syddansk Universitet

    Koordinator med kompetencer inden for databaseret ledelsesinformation søges til SDU Analytics (specialkonsulent)

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    Nyborgvej 26, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Snapindvej 21, 5200 ODENSE SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job