Til Bygningsservice ved Aarhus Universitet, Faculty of Health søges en tekniker - eventuelt med baggrund inden for et håndværksfag, ejendomsservicetekniker eller lignende uddannelse - til bygningsdriften med direkte reference til afdelingens driftschef. Arbejdssted i Aarhus og tiltrædelse pr. 1. april 2025 eller snarest muligt herefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Du træder ind i en organisation som varetager drift og vedligehold af bygningsmassen ved Health Bygningsservice. Enheden løser en lang række praktiske og tekniske opgaver for forsknings- og uddannelsesenhederne ved universitetet, som groft kan grupperes under begrebet Facility management. Du får et job med spændende og afvekslende arbejdsopgaver og store muligheder for at præge din hverdag og din personlige udvikling.
Health Bygningsservice består af et stærkt team af teknikere, samt en tværgående stab bestående af projektledere, energi- og teknikleder, og administrative medarbejdere.
Bygningerne omfatter kontor- og undervisningsfaciliteter, laboratorier, klinikker, dyrestalde og mindre industrielle anlæg. De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg og diverse former for gas- og vandbehandlingsanlæg osv.
Dine arbejdsopgaver- Daglige praktiske vedligeholdsopgaver omkring bygningsdrift.
- Udførelse af drift- og vedligeholdsopgaver af tekniske anlæg og bygninger.
- Bidrage til fejlfinding på div. tekniske anlæg.
- Bidrage til forbedring af driften på den tekniske infrastruktur – behandlet ventilation, køl vand, trykluft, køl, vakuum etc.
- Bidrage til sikring af energieffektivitet og effektiv udnyttelse af tekniske installationer.
- Diverse forefaldende serviceopgaver.
Din person og kompetencerVores organisation har en indarbejdet en kultur omkring – socialt sammenhold, højt serviceniveau, altid positiv tilgang til opgaverne overfor institutterne, samt en høj grad af personlig frihed i dagligdagen herunder en flexordning.
Vi har et åbent arbejdsmiljø med vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte. Alt dette er høj prioritet for os og som vi vil understøtte og fastholde.
Det er derfor vigtigt for os at
du er den helt rette person i stillingen til at indgå i og understøtte dette.
Vi lægger vægt på at du:
- har erfaring med de generelle praktiske opgaver ifm bygningsdrift.
- har praktisk erfaring med eller lyst at arbejde med drift og vedligehold af tekniske anlæg og procesanlæg.
- har selvstændighed og evner til at få afsluttet opgaverne.
- kan anvende CTS anlæg og informationer herfra til løsning af de daglige opgaver.
- har tilstrækkelige IT færdigheder.
- er initiativrig og viser et engagement i dit arbejde.
- evner at arbejde selvstændigt med opgaverne, er grundig og vedholdende i dynamisk miljø.
- har en bruger- og serviceminded indstilling til opgaverne.
- er struktureret i dit arbejde og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- taler og skriver engelsk.
- evner til at begå sig i en serviceorganisation.
- god fysik.
- kørekort og straffeattest skal vises
Aarhus Universitet, Faculty of Health er en uddannelsesinstitution med ca. 1.400 ansatte og 4.500 studerende. Fakultetet råder over ca. 100.000 kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter. Bygningsservice ved Health varetager drift, vedligehold og rengøring af bygningerne og omfatter samlet 63 personer.
Spørgsmål til stillingenArbejdssted er Aarhus Universitet, Høegh Guldbergs Gade 10, 8000 Aarhus C
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll på telefon 21551283 eller via e-mail
[email protected].
AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk