1. Alle Job
  2. Industri
  3. Allerød

Weibel

Tekniker til produktionstest af radarkomponenter

Fuldtid

Permanent

Solvang 30, 3450 Lillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2888209
|
Indrykket for 5 dage siden

Har du lyst til at være en del af en professionel virksomhed, i en afvekslende og spændende hverdag?

Så har du nu muligheden for at blive en del af Weibels voksende elektronikafdeling. Hos os bliver du en del af en højteknologisk produktionsvirksomhed, som udvikler og producerer verdens bedste og mest avancerede radarsystemer, og vi er stolte af det vi laver. Vi har i en årrække oplevet stor vækst, og for at kunne understøtte denne positive udvikling søger vi nu en fagligt stærk tekniker til vores elektronik team.

Weibel Scientific er en dansk familieejet virksomhed, og vi udvikler og producerer selv vores produkter i tæt samarbejde mellem vores in-house produktion og udviklingsafdeling på vores adresse i Allerød. Vi producerer mekanik på egne CNC maskiner, print på en avanceret SMT-linje samt produktion af komplekse mikrobølgemoduler. Vores ambition er at skabe arbejdspladser, gøre en forskel for vores kunder og tage samfundsansvar. Vi tror på, at dette opnås gennem en stærk vinderkultur og samarbejde på tværs af forskellige områder.

Vær med til at bygge verdens bedste radarer

Du bliver en del af et erfarent team med 14 kolleger, som har ansvaret for at samle og teste mikrobølgekomponenter til vores radarsystemer. Vi arbejder med små serier og prototyper, så du får mulighed for at udvikle dig i rollen.  

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • produktionstest af komponenter
  • produktion af prototyper, 0-serier og standard produkter
  • samling og test af SUB-moduler
  • slut-test af færdigmonteret komponenter

I samarbejde med dine kolleger sikrer I, at kvaliteten af de produkter, I samler og tester, leveres i topkvalitet til kunderne.

Om dig

Du har en teknisk baggrund med erfaring inden for elektronikbranchen, gerne fra en produktionsvirksomhed. Kvalitet er fællesnævneren for vores produkter, derfor lægger vi vægt på, at du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at overdrage et godt produkt til dine kolleger.

Du arbejder struktureret, og du kan på den måde udnytte din tid bedst muligt. Af hensyn til dokumentation, vejledninger mv. skal du kunne begå dig på både dansk og engelsk.

Derudover har du:

  • Teknisk uddannelse som elektronikmekaniker, tekniker eller lignende
  • Kendskab til produktionstest
  • Lyst til at skabe resultater og være en del af holdet

Vi sikrer, at du får den nødvendige oplæring, derfor er det ikke et krav, at du har erfaring med mikrobølge/RF-teknologi.

Dit nye team

Teamet er en del af Weibels Operations afdeling, som i dag består af ca. 125 medarbejdere, der beskæftiger sig med indkøb, planlægning, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion og radarmontage. Vi har fart på i hverdagen, men vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er i fokus. Stemningen i teamet er god, og vi ved, at vi skaber de bedste resultater sammen.

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Electronics Manager, Brian Olesen på telefon +45 23 46 87 91.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2025.

Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Allerød
Tekniker
Hovedstaden
Industri
Allerød
Industri
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Weibel

    Produktionstekniker

    Fuldtid

    Solvang 30, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Bøgeholm Alle 4, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Solvang 30, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Solvang 30, 3450 Lillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job