Som en del af en af Danmarks største og mest moderne bilkoncerner brænder vi hos Bjarne Nielsen for at tænke nyt og gå forrest. Vi gør det i fællesskab med kunderne i fokus, og vi håber du vil med på rejsen.
Til vores store og moderne værksted i Køge søger vi en ny kollega til at indgå i vores erfarne mekanikerteam hos Ford. Vi er autoriseret Ford- og Volvo-værksted med mange erfarne mekanikere samt elever. Du får derfor en masse gode kolleger som er vant til at give sparring og hjælp i hverdagen og løfter i flok.
Udover Ford og Volvo har vi også andre bilmærker på værkstedet, og et bredt kendskab til og erfaring med mange forskellige mærker er derfor et plus. Hos os får du en arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel, og hvor vores overordnede mål altid er at have glade og tilfredse kunder.
Dine daglige opgaver er blandt andet: - Service og reparationer af primært Ford person- og varebiler
- Fejlfinding og diagnosticering
- Montering af tilbehør
- Kundekontakt inklusive udførelse af videotjek af service og reparationer
Hvem er du? Du er uddannet automekaniker og har erfaring med service og reparation samt montering af tilbehør på flere bilmærker. Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring med Ford (men ikke et krav)
- Er smilende, engageret, serviceminded og imødekommende
- Er omhyggelig, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
- Er en teamplayer og er omstillingsparat
- Er nysgerrig på nye teknologier som hybrid og elbiler
Vi tilbyder: Som mekaniker på vores værksted bliver du en del af et velfungerende og sammentømret performanceteam. Der er høj anciennitet hos vores teknikere, og der er stor frihed under ansvar.
Derudover får du:
- Mulighed for at reparere og servicere biler af højeste kvalitet
- En humoristisk arbejdsplads, hvor der er let til smil og højt til loftet, hvor vi har en uformel tone
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, resultater og målsætninger
- Mulighed for at efteruddanne dig gennem Fords programmer samt EUC-Nord, ligesom der løbende tilbydes E-learningkurser
Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag. Vi styrer efter vores mål og resultater i dagligdagen og husker at fejre vores succeser.
Vi lægger stor vægt på det sociale og pleje af relationerne – også udenfor arbejdstiden og gerne sammen med de øvrige afdelinger tæt på.
Stillingen er på fuld tid, tiltrædelse snarest muligt og lønpakke efter kvalifikationer.
Sådan søger du jobbet Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at slette opslaget, hvis stillingen bliver besat - så send din ansøgning med videre hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte værkstedschef Jesper Laursen på telefon 9929 1938 eller mail:
[email protected] (fortrolighed er en selvfølge).
Vi glæder os til at høre fra dig.