1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. København

It- medico og telefoni

Teknikere til laboratorieområdet – mødet mellem teknologi og det kliniske område

Fuldtid

Permanent

Borgervænget 7, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2707277
|
Indrykket for 12 dage siden
Har du flair for teknik eller har du en teknisk baggrund og vil du gerne arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi, automation og det kliniske område? Så kan vi tilbyde dig en stilling i Region hovedstaden som tekniker i laboratoriefeltet.

Vi søger en ny kollega som er dygtig, engageret og følger sine opgaver til dørs.

CIMT, Medico - Laboratorier
Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden. Medicoenheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse samt drift af medicoteknisk- og laboratorieudstyr på samtlige af Regionens hospitaler.

Sektionens overordnede formål er at drifte det tekniske udstyr på hospitalernes laboratorier, herunder; indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets personale. Derfor vil det være en fordel, hvis du har erfaring med hands-on arbejde og gerne på laboratorieudstyr. Hos CIMT arbejder vi desuden også med en lang række af projekter, disse omfatter bl.a. standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder.

På laboratorieområdet arbejder vi med et bredt udsnit af laboratorieudstyr, ofte i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Dette kan være alt fra urinstiksmålere hen over store laboratorielinjer til fuldautomatiske analyser. Vores opgaver omfatter daglig drift, støtte og rådgivning til de kliniske afdelinger, samt at bidrage til det gode samarbejde mellem klinikken og CIMT.

Du vil komme til at indgå i et team som laboratoriespecialist, hvor du og dine kollegaer vil løse opgaver på flere af regionens hospitaler i hovedstadsområdet, i CIMTs hovedkvarter på Østerbro, samt hos vores leverandører. Opgaveløsningen vil ske i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere i hele medicoenheden, de kliniske medarbejdere på hospitalerne og resten af CIMT.

Personlige egenskaber og kompetencer
Om du er uddannet tekniker, laborant eller anden form for kliniker er ikke det vigtigste. Vi leder efter dig, som lægger mere vægt på, at du drives af at vide, at dit arbejde gør en forskel og kan se dig selv i rollen som beskrevet.

Vi ser gerne, at du:

  • har flair for teknik og gerne med kendskab til de særlige forhold og krav der gælder på hospitaler og laboratorier.
  • har erfaring med reparationer af laboratorieudstyr eller lignende.
  • er serviceminded, selvstændig og ansvarsbevidst.
  • er resultatorienteret og kan fokusere på det væsentlige.
  • er god til at kommunikere med alle faggrupper.
  • er struktureret og kvalitetsbevidst.
  • er konsensusorienteret således at du bidrager til det gode samarbejde mellem CIMT og klinikkerne.
  • bidrager med godt humør og humor.
Dine arbejdsopgaver dækker:

  • Akut og rutinepræget first-line service hos klinikken.
  • Planlagt vedligehold af udstyr.
  • Serviceopgaver internt (fx reparation, forsendelser, lager, varebestilling, kontrol af servicerapporter etc.).
  • Kvalitetssikring (f.eks. mærkning/registrering, el-sikkerhed, etc.).
  • Deltage i flytninger af medicoteknisk udstyr i forbindelse med flytninger og hospitalsbyggerier.
  • Koordinere samarbejde og opgaver internt og eksternt.
  • Medvirke til at servicemål og øvrige mål nås.
  • Rådgivning af det kliniske personale.
  • Yde god kommunikation til de kliniske brugere, leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder:

  • Et spændende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder indenfor den nyeste teknologi.
  • Mulighed for at hjælpe klinikerne som first line supporter med ”hands on” på udstyret.
  • Et miljø med positive og engagerede kolleger samt klinisk personale.
  • Meningsfulde opgaver, som giver en oplevelse af at gøre en forskel.
  • Arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med mange forskellige faglige udfordringer.
  • Relevant uddannelse/træning indenfor fagområdet.
  • Arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Michael Østermand på telefon +45 20 35 38 33

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flekstid og betalt frokost.
Løn og ansættelsesforhold fastlægges efter overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansættelsesstedet er Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre ved Center for IT og Medicoteknologi (CIMT). CIMT er beliggende på alle regionens matrikler.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at høre fra dig og vi vil gerne have din ansøgning med bilag senest den 30. september 2024.
Send gerne din ansøgning snarest, da vi behandler indkomne ansøgninger løbende.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
København
Tekniker
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
København
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job