Er du en struktureret og alsidig "blæksprutte", der trives i et dynamisk miljø, hvor du skal tackle flere opgaver ad gangen? Har du flair for administration og lyst til at bidrage til løsningen af forskellige opgaver inden for natur, vand og vej? Så er du måske vores nye kollega!Din nye hverdag
Som teknisk-administrativ medarbejder hos os vil du være en vigtig del af teamet. Din rolle vil inkludere håndtering af indgående og udgående post samt assistance med aktindsigtsager og besvarelse af generelle henvendelser. Der forventes også at du kan hjælpe med sagsbehandling på området. Du vil få en varieret hverdag med opgaver fra klassisk administration til støtte i konkrete projekter, inklusive marktilsyn i forbindelse med diverse sager.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Kontakt til borgere, virksomheder og samarbejdspartnere – både telefonisk og skriftligt.
Sortering og besvarelse af indgående post.
Praktisk støtte ved arrangementer og møder, fx booking af lokaler og forplejning.
Assistance med sagsbehandling på hele vores område, bl.a lette sagsbehandling efter spildevandsbekendtgørelsen og vejloven.
Udførelse af tilsyn ude i marken i forbindelse med aktuel sagsbehandling.
Det er vigtigt, at du
Er en person, der trives med at være "blæksprutten" i et team og som kan tage ansvar for, at detaljerne spiller. Du kan forvente, at der vil være mange der gerne vil i dialog med dig og som har brug for, at du bidrager til at få detaljerne på plads, det er derfor vigtigt at du er serviceorienteret og klar til at hjælpe
Lidt om os
Team Natur, Vand og Vej er en del af Centeret for Teknik og Borgerservice, hvor vi håndterer drift og myndighed på natur-, vand- og vejområdet. Vi har et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger, der brænder for deres arbejdsområder. Humor og fleksibilitet præger vores hverdag. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs for at udnytte hinandens viden og nå de bedste resultater. Åbenhed og dialog er centrale værdier for os – både på kontoret og når vi møder borgerne.
Vi forventer at du
- Har erfaring med teknsik-administrativt arbejde – gerne fra det tekniske område ved en kommune.
- Er fortrolig med it og digitale systemer – fx Outlook, Office-pakken og SBSYS-sagssystem.
- Har gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt.
- Kan holde overblikket, selv når opgaverne er mange og forskelligartede.
- Trives i et samarbejdsmiljø, men også kan arbejde selvstændigt.
- Har kørekort til bil. Vi har tilsynsbiler til rådighed.
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job, hvor du får stor indflydelse på din hverdag.
- Et team med gode kolleger, der sætter pris på godt samarbejde og humor i hverdagen.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Fleksible arbejdsforhold med en god balance mellem arbejde og fritid.
Det praktiske
Hvis du har læst med så langt, må du være interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale med hinanden.
Teamleder Christian Lundberg, vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 68 15 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Stillingen er på 25 timer/ugen.
Løn efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 30. december 2024. Vi glæder os til at modtage det.
1. samtale forventer vi at afholde den 6. januar 2025. En evt. 2. samtale vil blive afholdt den 9. januar 2025.
Det er en forudsætning for ansættelses i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Ansøgningsfrist: 30. december 2024