Bliv Nikolajs afløser som Teknisk assistent hos FOKUS Folkeoplysning!
Nikolaj siger farvel – vil du sige goddag? Vores allesammens Nikolaj har fundet nye udfordringer, og derfor søger vi hans afløser som teknisk assistent hos Fokus Folkeoplysning. Ifølge Nikolaj er jobbet som teknisk assistent et af de bedste, og her er hans grunde:
• Gode kollegaer, der altid er klar med et smil (og en god historie).
• Flekstid, der gør hverdagen nem for børnefamilier
• Alsidigt og varierende arbejde, så du aldrig keder dig.
• Og ikke mindst: vores legendariske madordning og adgang til Aalborgs bedste kager
Hvad skal du lave?
Som teknisk assistent bliver du husets altmuligmand/-kvinde. Du kommer til at:
• Sørge for, at vores bygninger og faciliteter altid spiller.
• Hjælpe med opsætning og nedtagning til arrangementer og kurser.
• Finde kreative løsninger på praktiske udfordringer.
• Og selvfølgelig bidrage til den gode stemning med et glimt i øjet.
Hvem er du?
Du er måske ikke Nikolaj, men vi håber, at du:
• Har måske arbejdet som håndværker (VVS’er eller Tømrer)
• Har hænderne skruet rigtigt på og er praktisk anlagt.
• Er fleksibel, serviceminded og kan holde hovedet koldt, når der er travlt.
• Sætter pris på godt kollegaskab og er klar til at bidrage til vores fællesskab.
Hvad får du?
Ud over kagerne (og dem må vi ikke undervurdere), tilbyder vi:
• Et sjovt, afslappet og uformelt arbejdsmiljø.
• Mulighed for at planlægge din arbejdsdag med fleksible arbejdstider.
• En hverdag fuld af variation og spændende opgaver.
∙ Attraktive personalegoder
Ansøg nu!
Er du klar til at tage over efter Nikolaj? Så send os din ansøgning og CV senest 17. januar 2025
på [email protected].
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte: Søren Svenningensen på tlf. 24 94 99 85.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
FOKUS beskæftiger ca. 160 medarbejdere, hvoraf flertallet er undervisere og instruktører. Vi skaber sundhed, medborgerskab og beskæftigelse gennem fællesskaber og faglighed. Vores ambition er at fremtidssikre den brede folkeoplysning, så den imødekommer ændringer i livsformer og behov. Kort sagt handler det om at gøre folkeoplysningen tilgængelig, anvendelig men også udfordrende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir